Det er så nemt at give landbruget skylden

Jeg vil på ingen måde underkende problemet med iltsvind i de danske fjorde, men for at komme problemet til livs må man forstå de rette biologiske sammenhænge og ikke blot rette bager for smed - skriver BL's formand Flemming Fuglede

flemming-fuglede-joergensen-viborg-nær

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Det er landbrugets skyld, hed det i en gammel revyvise.

Det refræn skamrider Nordjyske, når avisen omtaler fjorde med åndenød (24. oktober). Det er så nemt at udråbe en syndebuk.

Jeg vil på ingen måde underkende problemet med iltsvind i de danske fjorde, men for at komme problemet til livs må man forstå de rette biologiske sammenhænge og ikke blot rette bager for smed.

Lad mig begynde bagfra i artiklen fra forleden, hvor Maria Gjerding og Danmarks Naturfredningsforening, mod bedre vidende, thi de har fået sammenhængen forklaret så mange gange, blot siger, at iltsvind er Landbrugspakkens skyld.

Intet kan være mere forkert. I bl.a. Arentsminde i Nordjylland er der foregået forsøg nu i over tre år, der påviser, at en øget udledning fra landbrugsjord først indtræder, når der gødes betydeligt over de normer, der er gældende i dag. I øvrigt indtræder en eventuel udledning fra årets gødskning først, når efterårsregnen for alvor sætter ind. Så årsagen til årets tidligere iltsvind har intet med Landbrugspakken at gøre.

Det er derimod klart, at det varme og stille efterårsvejr har haft en vis betydning. Det fremgår også af de mere saglige røster i artiklen. Frigivelse af svovlbrinte fra fjordbunden fortæller kun, at det drejer sig om et kraftigt iltsvind. Dette iltsvind skal naturligvis bekæmpes med de rette midler. Her er Landbrugspakken uvedkommende.

Det er væsentligt at fokusere på årsagerne til iltsvind. Forsideartiklen inddrager Haderslev Fjord som reference. Her kan der fra 40 overløb løbe urenset spildevand ud. Haderslev Rensningsanlæg har, i de kvartaler hvor det har været værst, udledt betydelige mængder fosfor og organisk stof fra overløbene. Endvidere har de beregnet, at de har udledt 13 t kvælstof pr. kvartal. Med den kombination er det ikke så sært, at fjorden har det dårligt, når vejret er varmt og stille.

En tilsvarende problematik gør sig gældende for de nordjyske vandområder. Derfor er den til artiklen knyttede faktaboks direkte misvisende. Før man får taget fat om nældens rod og får gjort noget ved de mange rensningsanlæg, vil man desværre fortsat se iltsvind. Udledning fra overløb kan og skal stoppes, så de gentagne iltsvind ikke fortsætter. Urenset spildevand er vandmiljøets værste fjende.

(Indlægget har også været bragt i Nordjyske).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen