Dansk retsstrid i gødningssager begæres for EU-domstolen

Bæredygtigt Landbrugs advokat ønsker spørgsmålet om anvendelsen af gældende regler på gødningsstraffesager forelagt for EU-Domstolen

dommerhammer

Skal de danske domstole dømme efter gamle gødningsnormer i straffesager om overgødskning, eller er det Landbrugspakkens lempeligere regler, der gælder?

Det spørgsmål vil advokat Hans Sønderby Christensen på onsdag bede retten i Horsens om at forelægge for EU-domstolen. 

“Det er helt afgørende for mange danske landbrugsfamilier, at dansk ret på dette punkt svarer til EU-retten. Danske landmænd har krav på den selvsamme beskyttelse som enhver anden i EU, hvor de gamle regler afskaffes under straffesagens behandling, og det bør fastslås af EU-domstolen”, siger Hans Sønderby Christensen, advokat i Bæredygtigt Landbrug.

På et retsmøde onsdag den 5. oktober ved retten i Horsens i en gødningsstraffesag begærer han derfor forelæggelse for EU-Domstolen af, om Landbrugspakkens lempeligere regler skal bruges i straffesager anlagt for år tilbage på det tidligere gældende regelgrundlag.

Medhold i Holstebro

Hans Sønderby Christensen støtter sig til, at retten i Holstebro har bekræftet, at det er gældende ret, som skal anvendes. Han vurderer, at den uenighed, som findes mellem retten i Holstebro og Vestre Landsret, bedst afgøres af EU-Domstolen, som har det overordnede ansvar for, at EU-retten fortolkes ens på hele EU’s område.

Hvis advokaten får medhold i sin begæring, vil det blive EU-Domstolen, som kommer til at sætte det endelige punktum for retsopgøret med de nu historiske gødningsnormer.

Gældende ret gælder

Hans Sønderby Christensen finder også opbakning til sit synspunkt om, at det er gældende ret, der gælder i Charteret om grundlæggende rettigheder, der lægger sig tæt op ad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, og den er ifølge advokaten undtagelsesfri:

”Det er gældende ret, som skal anvendes. At en gødningsnorm i mange år er blevet reguleret i små detaljer af tekniske grunde, fører ikke til, at Landbrugspakkens opgør med undergødskningen “bare” er en teknisk justering”, anfører advokaten.

Han henviser til, at landbrugspakken for eksempel indeholder følgende udtalelse:

“Formålet med lovforslaget er at …forøge råvaregrundlaget, således at fødevare- og landbrugssektoren gøres endnu bedre rustet til at øge eksporten, skabe mere vækst og beskæftigelse…”

Praksis ikke fraveget

Ifølge advokaten tilskyndes danske landmænd dermed netop nu til at gøre det, som de før blev straffet for. Og netop sådan en situation skal ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol falde ud til fordel for at anvende gældende ret:

“Hvor der er forskelle mellem den straffelovgivning, der var gældende på det tidspunkt, hvor den strafbare lovovertrædelse blev begået og efterfølgende straflovgivning, der vedtages inden dommens afsigelse, skal domstolene anvende den lovgivning, hvis bestemmelser er mest fordelagtige for tiltalte.”

Den praksis har Menneskerettighedsdomstolen slået ind på siden 2007, og ifølge advokaten er den ikke fraveget siden.

(Artiklen har også været bragt på www.maskinbladet.dk).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen