Landbrugets rammevilkår er vigtigere end petitesse-pjat

Nu må man fokusere på CBS-rapportens konklusioner - for de skriger på handling, lyder det fra BL's formand

flemming-paa-talerstol

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Det er blevet en folkesport i dette land at forholde sig mere til proces end til emnets substans.

Således også på Altinget, hvor Bo Jellesmark Thorsen og Jesper S. Schou fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet gør deres for at mistænkeliggøre den analyse om landbrugets rammevilkår, som Copenhagen Business School offentliggjorde i begyndelsen af august. Og som senest har forsøgt at inddrage videncentret Seges i en debat om rapportens kvalitet og CBS’ uafhængighed.

Kritikken af den metode, der er brugt i CBS-rapporten, vil jeg nødigt forholde mig til. Jeg er ikke forsker – og hverken mine medarbejdere i Bæredygtigt Landbrug (BL) eller undertegnede har udarbejdet rapporten.

CBS tog selv initiativet

Men når man sår tvivl om rapportens validitet og uafhængighed med henvisning til ”særinteresser”, er det vist på sin plads at fortælle om baggrunden for, at den pågældende analyse blev til:

CBS – og ingen andre – tog initiativ til projektet. Nu afdøde professor Erik Johnsen på CBS Center for Applied Management Studies mente – i forbindelse med et af sine projekter om ledelse i landbruget – at landbrugets ubalance i forhold til landets magthavere burde gøres til genstand for en særskilt analyse. Institut for Produktions og Erhvervsøkonomi ved Troels Troelsen påtog sig opgaven med at videreføre projektet og analysere landbrugets konkurrenceevne, bl.a. ved at se på forholdene for adskillige tusind bedrifter. Torben Vagn Rasmussen var projektleder. For en måneds tid siden kom den første delrapport.

Promilleafgiftsfonden, der arbejder for at støtte landbrugets og fødevaresektorens udviklingsmuligheder, bakkede op om projektet efter ansøgning. Vi påtog os i Bæredygtigt Landbrug rollen som den praktiske gris og søgte derfor pengene, har administreret dem og sørget for revision.

Vi har ikke bidraget økonomisk

Det betyder, at BL og CBS har underskrevet en kontrakt om projektet, hvor BL er ansvarlig overfor Promilleafgiftsfonden for de penge, projektet er tildelt. Dette er standard for de projekter, der bliver lavet hos Promilleafgiftsfonden.

Vi kunne ikke drømme om at blande os i hverken forsknings- eller analysearbejdet. Og lad mig slå det fast med syvtommersøm:

BL har ikke selv bidraget økonomisk til projektet.

Vi har savnet dette overblik

Vi står dog ved, at vi som landbrugets interesseorganisation naturligvis ønskede analysens tilblivelse og offentliggørelse.

Vi kæmper landbrugets sag, så selvfølgelig var vi interesseret i at få det her frem. Vi har længe savnet et overblik over, hvor meget dansk landbrug og det danske samfund mister som følge af konkurrenceforvridning i forhold til nabolandene. Ikke mindst fordi de tidligere rapporter om emnet – bl.a. en fra IFRO der skød 1.000 % forkert i sin konklusion om landbrugets indtægtstab – var mildest talt ubrugelige.

Fokus på indholdet, tak!

Det er en skam, at bl.a. Altinget og Danmarks Radio har brugt så megen tid på rapportens tilblivelse fremfor rapportens indhold.

Fokus bør være på de vigtige resultater i analysen, som ingen – ingen – indtil nu har kunnet sætte spørgsmålstegn ved. Det er indholdet af rapporten, der bør debatteres, og ikke formalia der ingen betydning har for de fremlagte analyser.

Det er fantastisk vigtigt, at politikerne nu forstår, at dansk landbrug ikke kan overleve med en så markant ringere behandling af erhvervet end vores nærmeste og sammenlignelige konkurrenter. De danske regler har kostet erhvervet 84 milliarder kr. over en årrække – og hver enkelt landbrugsbedrift i gennemsnit flere hundrede tusind kr. årligt. En barsk virkelighed, som vores medlemmer genkender i deres dagligdag.

Udviklingen har gældsat erhvervet. Og den udvikling må stoppe.

Brug venligst kræfterne på dét i stedet.

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk).

Scroll to Top