KU-forsker undsiger falske konklusioner på rammevilkårsrapport

Medier og interesseorganisationer har påstået, at en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi konkluderer, at rammevilkårene betyder langt mindre end landbrugets gæld. Sådan er det ikke, siger en af forfatterne af rapporten

tina-mark-og-penge

Påstande om at en rapport fra Københavns Universitet skulle konkludere, at gælden er langt vigtigere end rammevilkårene for landbruget er ikke sande, siger en af forskerne bag rapporten.

CBS-rapporten ”Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne”, der udkom i begyndelsen af august konkluderede, at rammevilkår har stor betydning for danske landmænd i forhold til deres udenlandske konkurrenter.

Mediernes bevis

Det blev indledningen til en klapjagt, hvor medierne gentagne gange har hevet IFRO-rapporten ”Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår” fra 2012 frem som et bevis på, at landbrugets gæld er vigtigere end rammevilkårene. Blandt andet Niels Krause-Kjær i Deadline på DR2 påstod, at rapporten konkluderede, at miljøregler ikke betød det væsentlige i forhold til landbruget.

Men IFRO-rapporten skriver direkte, at den ikke kan sige noget om forskellene i rammevilkårene mellem Danmark og udlandet. Det siger en af forfatterne bag rapporten.

”Hvad den overordnede sum af det her er, kan vi ikke give et bud på”, siger seniorforsker Kim Martin Lind og fortsætter:

”Det er kun meget, meget få rammevilkår, der er udvalgt her. Der er mange, der slet ikke er med”.

Et spørgsmål om ressourcer

Grunden til, at rapporten ikke går i dybden og laver en metodisk sammenligning, er ifølge ham simpel.

”Det er ganske enkelt ressourcespørgsmål. Det er jo ikke nok at finde rammevilkårene for Danmark, man skal også have tal fra de sammenlignelige lande for at se, om det er bedre eller dårligere, og det er problemet”, fortæller Kim Martin Lind.

Det umiddelbart forestående problem

Det fremgår da også tydeligt af rapporten, at den aldrig har foregivet, at have undersøgt rammevilkårene i dybden.

”De beskrevne analyser baseret på dels tre udvalgte case bedrifter, dels konkrete rammevilkår i tre andre EU-lande giver ikke grundlag for at udlede mere generelle konklusioner vedrørende forskellene i rammevilkårene mellem dansk landbrug og landbruget i andre lande,” står der i rapporten.

Alligevel har mange aktører i miljø- og landbrugsdebatten og journalister draget konklusioner, der ikke fremgår af rapporten. Blandt andet at rapporten skulle konkludere, at gælden skulle være langt mere afgørende for den økonomiske situation end rammevilkårene.

Kim Martin Lind medgiver, at der er en pointe i, at når man ikke kommer med en egentlig analyse af rammevilkårene, så kan man slet ikke sammenligne med gælden.

”Pointen var mere, at det umiddelbart forestående problem var gælden med hensyn til refinansiering og nye investeringer på grund af den finansielle krise,” siger han.

Forskerne skriver i rapporten, at den kun viser, hvor komplekst det er at undersøge rammevilkårene og opfordrer direkte til, at der laves nye undersøgelser som den netop udkomne CBS-rapport. Det står som en del af konklusionen:

”I takt med den stigende globalisering og større internationale konkurrence bliver betydningen af landbrugets rammevilkår dog ikke mindre fremover. Derfor er der behov for at fortsætte arbejdet med at lave relevante komparative analyser af rammevilkårenes økonomiske betydning.”

Undersøg konsekvenserne

Og det mener Kim Martin Lind også er en nødvendighed i det fremtidige arbejde i Folketinget.

”Hvis politikerne overvejer at indføre nye rammevilkår, så er det en god idé at undersøge de økonomiske konsekvenser. Det er det, vi prøver at sige.”

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen