Esben Lunde Larsen: Landmænd skal ikke sættes i en gabestok af medierne

Fødevare- og miljøministeren har knæsat forslag i sin styrelse om et nyt kontrolparadigme, der skal sikre, at pressen ikke i tide og utide inviterer sig selv til kontrolbesøg hos landmænd

ell

Et kontrolparadigme skal sørge for, at landmænd ikke uønsket bliver hængt ud af pressen, når de hvide kontrolbiler fra Fødevarestyrelsen kører op i indkørslen. Det slog Fødevare- og Miljøministeren, Esben Lunde Larsen (V), fast ved Agerskovmødet sidste mandag. Et forslag han nu har fremsat i sin styrelse. 

”Vi ønsker ikke i vores kontrolsituationer, at landmænd skal sættes i en gabestok, hvor medierne følger efter,” lød det fra ministeren.

Staten skal ikke medvirke til historier om udhængte landmænd i medierne

Esben Lunde Larsen fortalte endvidere, at medierne selvfølgelig er velkomne, hvis de har fået samtykke af landmanden i forvejen. Men forslaget skal til for at hindre og imødekomme den angst for skæv mediedækning efter et kontrolbesøg. Kontrolbesøg, som burde være rutinesag for landmanden, men ofte afstedkommer uheldige historier, hvor de føler sig uretfærdigt hængt ud.

”Vi skal fra statens side ikke intervenere i jeres privatsfære. Det skal ikke være som om, I er med i et realityshow. Kontrolbesøgene skal fungere ordentligt og anstændigt,” sluttede ministeren af til stor jubel blandt tilhørerne i krostuen.

Læs mere om, hvad ministeren havde at sige på mødet med 300 fremmødte landmænd på Agerskov Kro d. 29. august HER

Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen