DN bygger klage på uholdbare argumenter

DN fastholder sin klage over for Jammerbugt Kommune, men DN skal forvente kamp til stregen. Ifølge landmanden, kommunen og BL bygger klagen på et helt uholdbart grundlag

vådområde

I juli måned udkom rapporten ’Projekt om måling af nitrat i dræn og vandløb’ lavet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) i samarbejde med Aarhus universitet (AU) og SEGES. En rapport, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) henviser til i sin klage over, hvorfor Jammerbugt Kommunes miljøgodkendelse til Bjarne Søborg ikke fagligt kan forsvares.

Hele polemikken omkring miljøgodkendelsen, har fået navnet ’Jammerbugtsagen’, og omhandler Bjarne Søborg, som i forsommeren fik en tillægsgodkendelse til sin husdyrsgodkendelse.

Godkendelsen blev – som den første af sin slags – givet efter at AU’s målinger på jorden har vist en markant lavere udvaskning fra rodzonen end modellernes. Og det er de målinger, som Bjarne Søborg nu med Jammerbugt Kommunes accept må gøde efter, og som både ham, broderen Carsten Søborg, som han forpagter af, og kommunen er blevet udskældt for lige siden.

Læs mere om forskellen på Aarhus Universitets målinger og LOOP 2-modellerne her

De konklusioner i rapporten, som DN læner sig op ad i sin klage, handler om, at man ikke kan afgøre kvælstofmængden i dræn og vandløb ud fra stikprøver udtaget ved simple metoder.

Problemet er bare, at det slet ikke er stikprøver udtaget ved simple metoder, som er foregået i Jammerbugtsagen. Det forklarer Carsten Søborg, broderen til Bjarne Søborg, og ejeren af minivådområdet og arealerne, som universitetet laver sit målingsarbejde ud fra:  

”Jeg håber, at de folk, der sidder i nævnet, har indsigt i tingene, og kan vurdere, at Jammerbugt Kommune har gjort sit hjemmearbejde, og at Aarhus Universitets prøver på vores jord er kvalificerede. For faktisk kan universitetets målinger og de stikprøver, rapporten omtaler, slet ikke sammenlignes.”

Rapporten er efter Carsten Søborgs opfattelse politisk bestillingsarbejde i et forsøg på endnu engang at fastholde danske landmænd i en fastlåst position af politisk styring og administration:

”Det er ikke mindre end en skandale, at man fastholder modelberegninger som grundlag ved miljøgodkendelser til husdyrbrug, når de forvrider og overvurderer de faktiske miljøforhold.”

Kommune står forsat inde for godkendelse

Det var Jammerbugt Kommune, som gav den historiske tillægsgodkendelse til sin husdyrgodkendelse til Bjarne Søborg, som gør, at landmanden må gøde efter de målinger, AU har foretaget på den jord, som han forpagter af Carsten Søborg.

Læs mere om DN’s selvmål i Jammerbugt Kommune her

Men klagen over godkendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor argumenterne er vægtet af den nye rapport, har ikke slået kommunen ud, tværtimod. Den skriver følgende om den nye rapport i et brev til Natur- og Miljøklagenævnet:

”Jammerbugt Kommune er bekendt med projektet, og enig i dens konklusioner. Til gengæld er kommunen uenig med DN i, at konklusionerne kan overføres til det konkrete minivådområde, hvor der netop er styr på oplandsgrænser, vandføring og drænafstrømning. Dette står i skærende kontrast til rapportens fokus på simple målinger af nitrat i drænvand og vandløb.”

Kommunen har desuden bedt om et ekstra notat fra Aarhus Universitet til at sikre, at der er styr på drænafstrømningen, hvilket er beskrevet og indregnet i tillægget til miljøgodkendelsen.

BL’s faglige direktør Jørgen Evald Jensen har endvidere tidligere forklaret, at det er ekstremt vigtigt, at der netop skelnes mellem Aarhus Universitets systematiske målinger på Carstens jord og stikprøver af drænvand, som den nye rapport bygger på:

Skel, man tilsyneladende ikke tager de store notits af hos Danmarks Naturfredningsforening.

”Folk tror, at man bare tager en tilfældig måling, men alt er målt og vejet af forskere over tre år på Søborgs jord. AU’s målinger viser systematisk afvigelser fra beregningsmodellen, som gør, at den ikke passer her, og det skal vi holde fast i,” fastslår Jørgen Evald Jensen.

 

Naturstyrelsens tal bør tages i brug

Efter Carsten Søborg fik selskab af Aarhus Universitet på sin jord og fik vished om, hvor stor forskellen er på dem og tidligere stikprøvetal, og ikke mindst modelberegningerne, har han fået noget at tænke over.

”Tallene er resultaterne fra målinger foretaget med helt præcist og meget dyrt udstyr. Jeg kan godt forstå, at man stiller spørgsmålstegn ved stikprøver taget over nogle vintre, det er ikke nok, men det er jo ikke det, Aarhus Universitet har gjort her,” fortæller Carsten Søborg.

Han forklarer, at det selvfølgelig løber op, hvis alle skal til at investere i dyrt måleudstyr, men at der et alternativ, som han håber, der i fremtiden bliver sat mere fokus på.

”Naturstyrelsen måler i alle de vandløb, hvor de analyserer kvælstofindholdet fra, og her måler de derfor også, hvor meget vand, der løber ud fra arealerne,” siger Carsten Søborg.

Ingen grund til dobbeltarbejde

Han fortæller, at der i disse beregninger er et gennemsnitsafstrømningstal, der for Nibe Bredning i hans området senest er landet på 338 mm per år i perioden 1990-2011. Tal, som bliver brugt til indberetning til både EU og HELCOM, og dem burde landmænd kunne bruge til at gange med koncentrationen af kvælstof. Så mener Søborg, at man får de kilo, der kommer fra samtlige hektarer i oplandet.

”Hvis alle bruger Naturstyrelsens tal, kommer det hele jo til at passe. Der bliver lavet sådanne opgørelse for alle oplande, for det regner selvfølgelig ikke samme antal ml over det hele, ” fortæller Carsten Søborg.

Naturstyrelsen bruger selv tallene til at finde ud af, hvor meget vand, der strømmer fra vandløbene og ud i fjordene og havet. Carsten Søborg mener, at hvis landmændene fik lov til at bruge de tal, ville både udvaskningen stemme over hele linjen, og man undgår at bruge en masse tid og penge på dyrt udstyr.

”Staten siger, at tallene ikke er nøjagtige nok til, at vi må få dem. Men jeg mener, så længe man har styr på sine nedbørsmængder, så er de nøjagtige, så længe alle bruger dem – for så bliver slutresultatet det samme som det, Naturstyrelsen kommer frem til, ” understreger Carsten Søborg.

Så selvom Danmarks Naturfredningsforening har klaget over Jammerbugtsagen og hiver vildledende rapporter ind i kampen, så har Bjarne og Carsten Søborg masser af modargumenter i baghånden og især opbakning til godkendelsen både i form af tal og AU’s målingsarbejde, men også fra kommunen og BL.

Og netop opbakning og argumenterne herfor er vigtige, for de bliver skrevet ind i klagen, når kommunen endeligt skal sende den ind til Natur- og Miljøklagenævnet. Derfra som Carsten Søborg fremhævede, må man blot have tiltro til, at nævnet vægter argumenterne højt i forhold til afgørelsen i sagen, som nok desværre har lange udsigter endnu.

Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen