Danske jordskatter stiller vores landmænd i en dårlig konkurrencesituation.
Det fremgår af rapporten “Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne” fra CBS.
En dansk planteavler betaler mellem 76.302 og 99.387 kr. i jordskatter, mens naboerne i Sverige og England ikke betaler jordskat. I Tyskland er det omkring en fjerdedel af den danske skat – 21.780 kr. For slagtesvinebrug og malkekvægbrug ligger beløbene på omkring 50-60.000 kr.
Direktør: Ikke rimeligt
“Det er en skat, der rammer før indtjening, så den slår ud direkte på bundlinjen. Det er ikke rimeligt, at danske landmænd skal betale jordskat, når naboerne slipper”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.
Han mener, at jordskatterne bør fjernes, så danske landmænd har samme vilkår som i de lande, de konkurrerer med. Den danske stat hev i 2014 hele 865 mio. ud af landmændenes lommer i jordskatter. Et beløb, der bliver betalt, før den første krone er tjent. Og landmændene kan ikke vælte udgifterne over på forbrugerne.
“Vi får ikke mere på verdensmarkedet for vores korn, fordi vi betaler jordskat”, siger BL-direktøren.
Tabte indtægter
De ekstra skatter i forhold til udlandet gør, at danske landmænds overlevelsesmuligheder bliver mindre. Selvom landbrugspakken var et godt skridt i den rigtige retning, så mangler der stadig meget i forhold til udlandet.
CBS-rapporten, der sammenligner med Tyskland, England og Sverige, viser, at et gennemsnitligt svinelandbrug årligt mister mellem 794.000 kr. og 1.078.000 kr. Det er vel og mærke til det af de tre lande, der har de dårligste rammevilkår. Gennem 20 år har de varierende rammevilkår kostet svinelandmanden ca. 12,3 mio. kr. i gennemsnit. For en planteavler er det 10,5 mio. kr., mens det er 7,8 mio. kr. for et malkekvægbrug.
Samme betingelser, tak!
Hans Aarestrup opfordrer politikerne til at se på, hvordan de kan forbedre landmændenes rammevilkår.
“Jordskatterne er bare et af flere økonomiske benspænd, der stiller danske landmænd dårligere end landmænd i andre lande. Vi ønsker, at der skal være samme betingelser som i de omkringliggende lande”, siger Hans Aarestrup.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk.
