Prisen for den dialogsøgende linje

Det har kostet dansk landbrug dyrt, at man har sovet i timen på Axelborg

landskab-majs-juli-16

Af Alfred Tværsig Olesen, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld, og Jens Iversen, Dalhavegård, Åstorpvej 78, Christiansfeld, bestyrelsesmedlemmer i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Den dialogsøgende linje, der blev indledt af det danske landbrug for 20 år siden i 1995 med valget af Gæmelke til præsident for Landbrugsraadet og er fortsat af hans efterfølgere, har kostet dansk landbrug dyrt.

Indtil 1995 kunne de danske landmænd gøde efter optimum, derefter accepterede landbrugets top normer og normreduktion på normreduktion på baggrund af beregninger – ikke på baggrund af målinger. Samtidig blev der indført regel på regel på regel på miljøområdet. Ganske vist protesterede nogen lidt overfor indgrebene – men endte med at acceptere og at sige til landmændene: Det kunne være gået meget værre uden os… Til sidst var landbrugets ledere så infiltrerede i den offentlige tankegang, at de selv foreslog den katastrofale regulering i det, de kaldte ægte grøn vækst.

Løgn og hån

Men ikke på noget tidspunkt havde de på de store kontorer på Axelborg og i Aarhus et overblik over de samlede danske miljøregler eller deres forhold til EU-reglerne. Det kostede dansk landbrug dyrt. Men dommen fra Axelborg lød: De danske landmænd er så dygtige, at de kan klare de ekstra byrder. Det var også løgn og en hån mod vore dygtige udenlandske kolleger.

Hvor store omkostningerne på de mange særregler m.m. beløber sig til gennem de seneste 20 år, fremgik i tirsdags, da der på CBS blev fremlagt en ny analyse af dansk landbrugs rammevilkår i sammenligning med andre landes vilkår. Over en tyveårig periode fra 1997 til 2016 mangler en dansk planteavlsejendom således 10,5 mio. kr., en svineejendom 12,3 mio. kr. og en malkekvægejendom 7,8 mio. kr. i indtjening i forhold til lande med tilsvarende produktionsvilkår. Særligt restriktioner på brug af kvælstof, høje afgifter, moms og skatteregler giver voldsom konkurrenceforvridning, lyder en af konklusionerne i CBS-rapporten. Over 84 mia. kr. er der således taget op af danske landbrugsfamiliers lommer.

Hvor var L&F?

Det ville have klædt L&F at reflektere over, hvordan det kunne gå så galt. Men formand Merrild siger blot, at det vidste han da godt, idet han fuldt ud tilslutter sig analysens resultater.

Men hvorfor har han så ikke gjort noget ved det? Hvorfor har han ikke fået sine mange ansatte til at fremlægge disse tal løbende? Men det er måske for meget forlangt, niveauet er ikke til mere end, at en dyrt betalt rådgiver siger til landmændene: Husk nu at gøre mejetærskeren klar inden høst.

Landbrugets værdier er forsvundet på baggrund af politiseren uden fagligt indhold. Bæredygtigt Landbrug har på baggrund af fagligt korrekt information på fem år formået at flytte langt mere til gavn for det danske landbrug og dermed også samfundet, end det øvrige landbrugs dialogsøgende snik-snak har de seneste 20 år. Tænk bare på gødningssagen, på at L&F har accepteret at LOOP-tal, der måler N-udledninger, ikke må offentliggøres, og Peter Paghs rapport om forkerte målingsmetoder der lå hengemt i en skuffe i Landbrugsraadet, inden den år efter blev offentliggjort – og meget mere.

Tak til jer, som bakker op om linjen

Det er Bæredygtigt Landbrug, der i dag er det rette talerør for landbruget. Vi står for en faglig og juridisk korrekt regulering af landbruget. Tak til alle, der støtter den linje – vi har med CBS-rapporten fået bevis for, hvor alvorlig regeldanmark har været for landbruget. Det vil vi fortsat bekæmpe.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen