Naturfredningsforeningens selvmål i Jammerbugt Kommune

Det var Danmarks Naturfredningsforenings forslag om at udlægge brødrene Søborgs arealer til vedvarende græs, der satte gang i processen om universitetsmålinger på deres jord. Nu har DN klaget over den miljøgodkendelse, som Bjarne Søborg fik af Jammerbugt Kommune som følge af målingerne.

carsten-soeborg-portraet

Bjarne Søborg fra Jammerbugt Kommune har fået landets første tillægsgodkendelse til at gøde efter de målinger, som Aarhus Universitet (AU) har foretaget på broderen Carsten Søborgs arealer. Det er Bjarne Søborg, der har fået tillægget til sin husdyrgodkendelse til den jord, han forpagter af Carsten.  Alligevel må de to erkende, at godkendelsen kun er det første skridt på vejen af mange mod et bæredygtigt landbrug.

Det hele startede i 2012, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsagde forslag om, at lavbundsarealerne omkring Limfjorden skulle lægges ud med vedvarende græs. De efterladte arealer ville så kunne overlades til nogle afgræsningsdyr, men Carsten Søborg påpeger, at det kun vil være fordelagtigt for hobbylandmænd.

”Det ville være en fuldstændig uoverskuelig situation for min bror og jeg. Da jeg så vores jord markeret på DN’s kort over de planlagte arealer, frygtede jeg for fremtiden,” forklarer Carsten Søborg.

Senest har AU’s målinger på landmandens ejendom vist en udvaskning fra rodzonen på blot 11 kilo N mod modellernes absurde 63,3 kilo per hektar. Og det er de tal, som står bag broderen Bjarnes tillægsgodkendelse og ønsket om målrettet regulering. 

Landmænd gik sammen og tog drænvandsprøver  

Inden Søborg for alvor fik foretaget mere systematiske universitetsmålinger, havde godt 40 landmænd nord for Limfjorden i samarbejde med LandboNord året forinden holdt en del krisemøder om deres livsgrundlag efter regeringens vedtagelse af Grøn Vækst. Det blev til et samarbejde om drænvandsprøver, som blev foretaget som stikprøver i vintrene 12’, 13’ og 14’.

”Der var jo ingen i 2011, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at tallene var så markant lavere end modellernes tal,” erindrer Carsten Søborg.

Resultaterne fra drænvandsprøverne talte klart deres eget sprog, gennemsnitligt var udvaskningen hos landmændene i forsøget ved sidste måling blot på 5,6 mg/L. Det svarer til en tredjedel af de 15,2 mg/L modellerne havde beregnet, der blev udledt i området.  

Minivådområde tiltrækker fint selskab fra Aarhus Universitet  

Første drænvandsprøve var knap udtaget, før Carsten Søborg i 2012 besluttede sig for at søge om at få anlagt et såkaldt minivådområde. Landmanden var nysgerrig efter at vide, hvordan næringsstofkoncentrationen så ud på eget areal alene.

Minivådområdet, som omfatter vandtilstrømning fra godt 80 hektar jord, blev en realitet i sommeren 2012, men nyerhvervelsen gik ikke stille hen. Forskere fra Institut for Agro økologi ved Aarhus Universitet ville gerne bistå arbejdet. En forsøgsordning kom på plads, som udløste midler til blandt andet en såkaldt flowmåler, der på timebasis måler udvaskningen fra rodzonen.

Se mere om det i denne VIDEO.

De mere nøjagtige tal, som har vist sig at være endnu lavere end drænvandsstikprøverne, er dem, som Bjarne Søborg nu har fået papir på at må gøde efter.

Se Carsten Søborg forklare forskellen i denne video:

”Minivådområdet har kostet mig en masse arbejde, men uden det havde Aarhus Universitet ikke fået øjnene op for os, og så skulle vi selv have lavet målinger – og så ville ingen jo have troet på det,” fortæller en lettere frustreret Carsten Søborg.

DN vil sætte en stopper for målrettet regulering

Det enestående tillæg til Søborgs miljøgodkendelse gør, at han slipper for 27 hektar ekstra efterafgrøder. Men Carsten og Bjarne drømmer om mere. Vejen mod målrettet regulering kan alligevel blive endnu længere, ikke bare for Søborg, men for alle landmænd. Danmarks Naturfredningsforening har nemlig klaget over Jammerbugt Kommunes afgørelse. Og først når den er behandlet hos Natur- og Miljøklagenævnet, kan der komme vished over sagen.

Brødrene tager dog klagen med ro, men er godt træt af DN, som først mente, at hans jord var den mest nitratfølsomme, og som nu efter han har bevist det modsatte, stadig ikke er lydhøre.

”Det kan jo tage tid at afgøre, så nu kører vi videre med godkendelsen, og når Aarhus Universitet stopper deres forsøgsperiode, vil jeg selv poste penge i at forsætte, for det har vist sig at være både penge og slid værd,” fastslår Carsten Søborg.

Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen