Landbrugets rammevilkår kan friste banker til at slagte stærke landbrug

Det er ikke nødvendigvis kun de svageste landbrug, som bliver ofre for de hårde rammevilkår, der er for dansk landbrug.

troels-troelsen

Når en bank ser på, om et gældsramt landbrug skal have lov til at overleve, så kan det være fristende at jagte dem, der har en god egenkapital, men en negativ indtjening.

Det var et af budskaberne, da lektor fra CBS Troels Troelsen tirsdag fremlagde rapporten ”Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne”.

Han ser en reel fare for, at bankerne i et forsøg på at dække sig ind mod tab vil slagte danske landbrug, selvom de reelt ikke har for stor gæld. Hvis dansk landbrug fortsætter med at have underskud på grund af de dårlige rammevilkår, så vil de faldende jordpriser eller de manglende indtægter nemlig fjerne egenkapitalen på længere sigt.

”Hvis bankerne kan se, at der aldrig kommer cashflow i dansk landbrug, så kan holdningen være, at de holder hånden under de svageste, så de ikke får for store tab. Men også at de tænker, at de hellere må slagte dem, der har en mulighed for at klare sig, i tide, så de kan få deres penge hjem”, siger Troels Troelsen.

Danske landmænd har de dårligste rammevilkår i sammenligning med de omkringliggende lande, fremgår det af rapporten. Rammevilkårene har betydet konkurser i Danmark, og Troels Troelsen frygter, at veldrevne landbrug også vil få kniven fra bankerne.

De ekstraomkostninger, som danske landmænd bliver udsat for, får sat kroner og ører på i rapporten. I gennemsnit mister en dansk planteavlsejendom 473.000 kr. om året i forhold til det af vores nabolande, der har de næstdårligste betingelser. For den gennemsnitlige svineejendom er tallet 936.000 kr., mens det er 223.000 kr. for malkekvægsejendomme. Udregningerne dækker en lang række forhold som skatter, afgifter, dyrkningsindskrænkninger, husdyrsreguleringer, gødskningsreguleringer og kapital- og likviditetstab. Hele vejen igennem fremlæggelsen blev det pointeret, at folkene bag rapporten havde valgt konservative skøn, når der var usikkerhed. Så de store beløb kan være højere.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen