Dubgaards verden og virkeligheden

Kvaliteten af dansk korn har været faldende gennem en længere årrække, og kunder ude i verden begyndte udtrykkeligt at frabede sig dansk korn

landskab-hvede-juli-16-2

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

“Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til”, sagde allerede Storm P.

Når man ikke ser på baggrunden for rene statistiktal, ender man således uden at blive oplyst. Det sker for Alex Dubgaard, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, i den retorisk farverige duplik, han har i OrganicToday.dk den 3. august, som jeg nedenstående vil kommentere.

Færre slagtninger

Dubgaard angriber min påstand om, at den animalske produktion er i frit fald.

Hvis man ser på antallet af slagtninger i Danmark, er antallet af slagtet kvæg fra 2005 til 2015 faldet fra 525.800 til 460.500 stk., slagtesvin er faldet fra 21,6 mio. stk. til 18,2 mio. stk., mens fjerkræ er faldet fra 122,9 mio. til 95,7 mio. stk.

Det er den del af produktionen, som hele samfundet skulle have glæde af, idet den skulle sikre beskæftigelsen på slagterierne, der således er faldet betragteligt.

Smågrise blev ikke opdrættet her

I samme periode er antallet af eksporterede levende smågrise steget fra 3,6 mio. stk. til 12,1 mio. stk. Eksporten af levende kvæg er steget fra 28.000 stk. til 63.900 stk. og fjerkræ fra 25,1 mio. til 65,8 mio. Det er smågrise, vi burde og kunne have lavet færdige og slagtet i Danmark, og andre dyr vi kunne have opdrættet, hvis rammevilkårene havde været til det.

I samme periode er forbruget af korn til foder faldet med 1 mio. tons. Det korn har kunnet eksporteres.

Det begrunder min påstand.

Frit tilgængelige oplysninger

De to største danske grovvarekoncerner DLG og Danish Agro bekræftede i maj sidste år over for Finans.dk, at der det seneste år har været meldinger om, at man ikke ønsker at købe dansk korn. Når der kommer ordrer ind fra de forskellige verdensdele, er der en klar betingelse “Danish excluded” (Dansk ekskluderet).

“Kvaliteten af dansk korn har været faldende gennem en længere årrække, men det er først i løbet af det seneste år eller to, at kunder ude i verden udtrykkeligt er begyndt at frabede sig dansk korn, når de bestiller en last foderhvede fra EU”, sagde Henning Fogh, direktør i Danish Agro, dengang til finans.dk, som det også blev skrevet i Berlingske Tidende. Oplysningerne har således været frit tilgængelige for den, der vil oplyses.

Enten vil kunderne slet ikke have det danske korn, eller også kræver de et nedslag i prisen, hed det dengang. Årsagen er, at kvaliteten af dansk korn de seneste 25 år blevet ringere. Det skyldes blandt andet, at indholdet af protein i kornet har været faldende siden begyndelsen af 1990’erne. Det er essentielt for kornets kvalitet og dermed, hvor meget man kan tage for det. Det er tal, der endnu ikke indgår i Dubgaards materiale, der jo stammer fra Danmarks Statistik, men for den, der indgående kender til erhvervets forhold, er det klart.

Samtidig er det klart, at kun en brøkdel af den danske høst af maltbyg lever op til kvalitetskravet og benyttes som sådan, også her ses et stort fald i de senere år. Og hvad angår møllehvede, benyttes nu ligeligt dansk og udenlandsk korn – tidligere blev udelukkende dansk korn benyttet.

Jeg var tilstede i retten

Dubgaard beskylder mig til sidst for citatfusk. I modsætning til lektoren var jeg til stede i retten i Viborg, da de pågældende udtalelser udspandt sig, og Brian Jacobsen måtte ændre sine udregninger betydeligt. Brian Jacobsen erkendte igennem hele sit vidneudsagn, at han byggede på beregnede modeller, hvis grundlag blev diskuteret. Det er rigtigt, at han, da han ændrede sine estimater, henviste til et tidligere vidneudsagn fra Jørgen E. Olesen, Aarhus, der byggede på DLG’s tal om proteinindhold af dansk korn. Men DLG’s tal er grundlaget for de ændrede beregninger, som Brian Jacobsen kom frem til. Og det grundlag betød, at de økonomiske konsekvenser af gødningsnormerne, som Brian Jacobsen havde udregnet, ville stige fra IFRO’s oprindelige estimat på 150 millioner kroner til 800 millioner kroner, og at det samlet ville betyde, at landbrugets tab på grund af gødningsnormerne ligger på 2,1 milliarder kroner. I april 2016 kom så en ny udredning fra IFRO med en tabsberegning på mellem 1,3 og 1,8 mia. Stadig langt fra det oprindelige på 150 mio. kr.

Så Dubgaard, virkelighedens verden, der ligger langt fra en lektors verden på IFRO i København, kan man ikke sådan rende om hjørnerne med.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen