Dubgaards dubiøse påstande

At dansk korn er blevet ekskluderet på verdensmarkedet kom frem under vidneansvar i retten i Viborg sidste år. Det skriver Flemming Fuglede, Bæredygtigt Landbrug, i sit afsluttende svar til lektor Alex Dubgaard, Københavns Universitet. De to har i en række debatindlæg diskuteret, om dansk korn på grund af manglende gødning er så ringe, at det

flemming-22-maj-2013

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Kære Alex Dubgaard.

For ikke at køre vores debat på www.organictoday.dk ud i uendeligheden vil jeg kort gentage og uddybe de centrale aspekter af vores disput, idet jeg også henviser til mine tidligere indlæg, som du nok ikke har læst særlig grundigt. Under alle omstændigheder undlader du konsekvent at se på mine henvisninger til dokumentation. At mine uddybninger samtidig kaldes for alternative forklaringer, klæder heller ikke lektoren.

At dansk korn er blevet ekskluderet på verdensmarkedet kom frem under vidneansvar i retten i Viborg sidste år. Her fortalte Jesper Pagh, der er viceadministrerende direktør i DLG og en fagkapacitet på området, under vidneansvar om status for det danske korn – og jeg citerer et længere uddrag fra retsprotokollen, fordi det besvarer alle centrale dele af Dubgaards seks debatpunkter:

Sådan lyder det…

”Effekten og indholdet af protein pr. hektar er ca. 56 procent større i Tyskland end i Danmark…

Det er kun 40-45 procent af høsten af brødhvede i Danmark, der årligt godkendes som sådan. Proteinindholdet i hveden har stor betydning for, om det kan godkendes som brødhvede…

Jesper Pagh har sammenlignet det gennemsnitlige proteinindhold i dansk, nordtysk og svensk foderhvede for 2014. Tallene er baseret på et stort antal prøver af foderhvede, og det har vist sig, at det gennemsnitlige proteinindhold i dansk foderhvede udgjorde 8,4 procent, mens det i Tyskland udgjorde 10,7 procent og i Sverige 10,4 procent…

Der er et minimumsbehov for protein i det foder, en gris skal indtage, uanset om den skal bruges som slagtesvin eller som avlsso. Hvis minimumsbehovet ikke kan opfyldes via foderhveden, så må fodret tilsættes f.eks. sojaskrå, solsikkeskrå m.v. Disse skrå importeres primært fra Argentina og Brasilien. Der importeres ca. 1,5 mio. tons sojaskrå og ca. 550.000.600.000 tons solsikkeskrå hvert år. Ca. 500.000 af disse tons importeres på grund af det dalende indhold af protein i det danske korn…

For 10-12 år siden eksporterede danske landmænd stort set ikke smågrise, men det gør de nu. Der er flere grunde til, at eksporten stiger. Det er blandt andet på grund af harmoniseringskrav, lønninger, smågrisenes sundhed m.v., men efter hans (Jesper Paghs) opfattelse er det det lave proteinindhold, der er langt den overvejende grund til den stigende eksport. På grund af eksporten er der færre smågrise at fodre med dansk korn, og derfor eksporteres der også mere foderkorn. Det danske korn bliver solgt som EU-hvede, men han frygter, at det snart vil rygtes hos køberne, at det danske korn indeholder mindre protein end kornet fra de øvrige EU-lande. Han mener, at udviklingen er alarmerende…

Når DLG udmelder priser for eksporthvede, vil de se på proteinindholdet. Er der mindre end 10,4 procent protein i indholdet, afregnes der alene til priser for foderhvede. I basisprisen for foderhvede er der taget hensyn til det lave indhold af protein”.

“Danish excluded”

Og så var det, at Jesper Pagh tilføjede, at på de asiatiske markeder oplevede man nu krav om ”Danish excluded”.

Det udsagn gav genlyd i pressen, og det er et væsentligt vidnesbyrd om, hvordan det danske korns kvalitet har ændret sig under de mange år med gødningsrestriktioner. Dansk korn er stadig kvalitetskorn – men ikke på det vigtige parameter, som proteinindholdet udgør – desværre. Vi håber, det kommer igen. Men udviklingen har selvfølgelig også kunnet aflæses i de lavere priser.

Proteinfaldet fortsatte

Og jeg kan tilføje, at Jesper Pagh allerede tidligere havde været ude med en advarsel omkring faldet i protein i dansk korn. Dengang sagde han advarende, i et indlæg, der kan findes på nettet, at proteinindholdet i dansk korn er i frit fald. Han viste, hvordan proteinindholdet i hvede f.eks. var faldet fra 11,3 til 8,9 fra 1988 til 2012. Det er kun blevet værre efterfølgende.

Allerede dengang kunne nordtyske landmænd høste et betydeligt højere indhold af protein. Konsekvensen var – allerede dengang i 2012 – at en foderblanding med dansk korn skulle tilsættes 15,6 procent protein, mens en foderblanding med tysk korn blot skulle tilsættes 11,9 procent. Danmark skal dermed bruge ca. 25 procent mere importeret protein end vores nabolande for at opnå samme proteinindhold i foderet.

Jesper Pagh konkluderer derfor, at dansk landbrugs rammevilkår og dermed undergødskningen af dansk produceret korn betyder:

Øget eksport af smågrise. Markant højere indhold af soja, sol og raps i foderblandingerne. Øget import af sojaskrå (ca. 500.000 tons årligt). Dyrt foder og forringet konkurrenceevne (ca. 425 mio. kr. årligt). Mindre bæredygtighed.

Det er et barsk udsagn, der kan findes på http://1769.dk/aktiviteter/seminarer/ligevilkaar/Opl_g_Jesper_Pagh.pdf

Tak for gødning til sultne afgrøder

Det er vigtigt at få denne virkelighed med bag tallene – og det er det, jeg har villet påpege i min debat med Alex Dubgaard, der slutter her.

Fremadrettet er det essentielt at fokusere på, at dansk korn har kvalitet på alle parametre – også proteindelen. Det har derfor været af største betydning, at regeringen tog hul på denne udfordring i landbrugspakken og gav mere gødning til de sultne danske afgrøder. Nu gælder det rammevilkårene for det danske landbrugserhverv – som har kostet de danske landmandsfamilier over 84 mia. kr. over de sidste år. Disse særbyrder må ophøre, så dansk landbrug igen kan konkurrere på lige vilkår.

(Indlægget har været bragt på www.organictoday.dk).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen