Stop kalkunjagten på landbruget

Situationen for landbrugserhvervet er meget alvorlig selv med de nye tiltag. Det vil hjælpe, hvis den nuværende politiske og medieskabte kalkunjagt afløses af en saglig debat, så vi i landbrugserhvervet kan få fast grund under fødderne

flemming-22-maj-2013

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Landbrugspakken fra december 2015 betød et reelt løft for et trængt fødevareerhverv. Nu gør én svale jo ingen sommer, så derfor er debatter og politisk opfølgning af landbrugspakken et vigtigt skridt for landbruget. 

Forårets debat burde således have drejet sig om, hvordan pakken kan implementeres, hvordan vi undgår, at landbrugsjord forsumper, hvordan vandområdeplaner sættes i værk, og hvordan den nye udfordringsret kan iværksættes på det praktiske plan osv. Det er ikke sket endnu, selv om vi er langt henne på sommeren.

Medier og politikere i selvsving

Det ser ud til, at nogle medier, specielt tv og de Pilestræde-baserede medier, samt nogle politikere med Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten, og den radikale Ida Auken i spidsen i stedet er gået i selvsving om, hvem der sagde hvad, hvornår og med hvilke ord og eftertryk.

Efterhånden virker deres gentagelser blot som forurettethed og som et middel til at profilere sig selv. Gid også disse politikere ville komme positivt ind i debatten om de mange faglige spørgsmål, der venter på en saglig demokratisk behandling.

Mod til at hjælpe landbruget

Regeringen og de blå partier gennemførte et paradigmeskifte i landbrugslovgivningen ved at gå fra indviklede modeller og beregninger til målinger. De viste dermed mod til at gå imod årtiers udsultning af landbrugserhvervet, hvor de danske afgrøder langsomt men sikkert år efter år fik en ringere kvalitet, indtil de blev ekskluderet på verdensmarkedet.

Hveden kunne ikke længere anvendes til brødkorn, og landmanden måtte importere mere og mere soja for at få protein til sine husdyr.

Det ændrede sig med landbrugspakken, hvor der blev indført en målrettet regulering i øvrigt efter oplæg fra den tidligere regerings Natur- og Landbrugskommission. Landmændene fik en meget tiltrængt håndsrækning i form af mere gødning.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan vore marker havde set ud, hvis vi i dette vanskelige vækstår ikke havde fået den gødning.

Ufaglig folkedomstol underkendte pålidelig regnemetode

Den benyttede regnemetode omkring udledning af kvælstof, der fældede Kjer Hansen, var også arvet efter den forrige regering. Minister Kirsten Brosbøl havde brugt den og i øvrigt forsvaret den under et samråd i Folketinget.

Metoden blev alligevel underkendt af en ufaglig folkedomstol sammen med de samme partier, der tidligere selv havde benyttet metoden. Den nye minister, Esben Lunde Larsen, landede dermed i en storm, der ikke vil stoppe, og som endog så ud til at ville ramme hele regeringen. Det skete fornuftigvis ikke.

Målinger i stedet for modeller

Landbrugspakken har allerede haft flere positive virkninger i marken, ligesom den første miljøgodkendelse er blevet givet på baggrund af målinger af kvælstof i stedet for modeller og beregninger. Det skete i sidste måned i Jammerbugt Kommune og var en historisk sejr for fornuften. Landmand Bjarne Søborg blev indskrevet i landbrugets retshistorie. Det er i allerhøjeste grad et eksempel til efterfølgelse.

Bæredygtigt Landbrug glæder sig over, at danske landmænd fremover vil kunne bruge målinger frem for modelberegninger i miljøgodkendelser, idet målinger er en fair og fokuseret miljøregulering. Man får simpelthen mere miljø for pengene.

Forskellen mellem målinger og beregninger er markant. Hos landmanden i Jammerbugt viser de gamle modelberegninger en udvaskning på arealerne på 63,3 kg kvælstof pr. ha pr. år. Til sammenligning viser målingerne en udvaskning på 10,36 kg kvælstof pr. ha pr. år. Altså en fejlmargin på 600 pct.

Med afgørelsen gør Jammerbugt Kommune op med årtiers vanetænkning. Bæredygtigt Landbrug forudser, at mange husdyrproducenter og kommuner fremover vil benytte målinger frem for modeller.

Der er formentlig mange landmænd, som i øjeblikket må leve med besværlige sædskifter, reducerede gødningsnormer på husdyrgødning eller ekstra efterafgrøder, hvor målinger vil vise, at der ikke er nogen faglig begrundelse for disse restriktioner. Samtidig kan man med målinger præcist afgøre, hvor der er brug for kvælstofbegrænsende indsatser i form af f.eks. minivådområder, hvor man etablerer et mindre vandområde og deri udskiller næringsstoffer.

Det fornyede krav om reel oprensning af vandløb vil også forbedre landbrugets situation, ligesom en ordentlig oprensning vil have betydning for landsbyer, haver og huse langs vores vandløb.

Oprensning af vandløb nødvendig

Vandløbsloven fokuserer på vandløbenes vandføringsevne. Det betyder, at vores vandløb skal kunne føre vand væk. Derfor er det nødvendigt, at vandløbene bliver tilstrækkeligt oprenset, og grøden bliver skåret, kort sagt at vandløbene bliver vedligeholdt, så vandet kan risle af sted. Landbrugets dræn skal igen over vandspejlshøjde for at kunne fungere til glæde for afvanding af markerne. Effektiv grødeskæring giver på den måde 15 gange bedre vandafledning.

En veldrænet mark kan i tilfælde af kraftigt regnskyl optage mellem 100 og 200 mm vand pr. ha. En våd og forsumpet mark vil fungere som et fyldt badekar, der løber over med det samme.

En sådan opstuvning af vandet fører til forrådnelse og forsumpelse, som vi i dag desværre ser mange steder til skade for vores pragtfulde natur og vore marker.

Med en veldrænet mark vil der komme en forsinkelse for vandet, og det kan stille sive ud i vandløbet – der selvfølgelig skal være renset op hele vejen til udløbet. Vandløb skal fremover kunne rumme både de øgede regnmængder og de øgede mængder vand, der kommer fra de større og større befæstede arealer i byerne. Desværre er der endnu ikke blevet etableret et tilstrækkeligt overvågningssystem for vandløb.

Nej tak til gamle modelberegninger

Bæredygtigt Landbrug er gang på gang blevet belært om, at det er meget kompliceret at måle for landbrugets kvælstofudledninger. Andre har på den baggrund alt for hurtigt konkluderet, at udfordringerne i de nye krav om måling er for store. Det kan løses, selvom det tager tid – med ny teknologi kan alt måles.

Vi skal ikke tilbage til gamle modelberegninger, der allerede har kostet både de danske landbrugsfamilier og det danske samfund store milliardbeløb.

Med landbrugspakken fik landbruget udfordringsretten. Det forudsætter, at vi kan måle. Det er vigtigt for Bæredygtigt Landbrug, fordi vi landmænd dermed med fakta i hånd kan gå til myndighederne og få dem til at tage stilling til en husdyrgodkendelse eller tage stilling til, om en indsats over for kvælstof er nødvendig eller overflødig.

Det trækker desværre ud med godkendelsen af effektive måleinstrumenter. Landbruget har virkelig behov for at få retningslinjer på dette område, så vi kan få de reelle og konkrete tal frem om vandmiljøet. Derved kan vi reagere korrekt lokalt.

Målrettede reguleringer er både til naturens, landbrugets og samfundets bedste. Mens vi venter, må vi bruge simple målinger, der kan indikere, om udfordringerne findes.

Saglig debat i stedet for kalkunjagt

Selv med disse tiltag er situationen for landbrugserhvervet meget alvorlig – og alle parter i det store landbrugssamspil må hjælpe til med at bedre situationen. Her tænker jeg ikke mindst på andelsselskabernes afregning og bankernes ro.

Det vil også hjælpe, hvis den nuværende politiske og medieskabte kalkunjagt afløses af en saglig debat, hvor alle parter bringer konstruktive forslag frem, så vi i landbrugserhvervet kan få fast grund under fødderne med den nødvendige lovgivning.

Det vil hjælpe med til, at vi fortsat kan have et stort eksporterende landbrugserhverv i Danmark, der producerer sunde og sikre fødevarer. Det er en status, som hele verden efterstræber.

(Indlægget har været bragt som kronik i Jyllands-Posten)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen