Ålegræsset trives i Limfjorden

Hvis ålegræsset er en indikator på, hvordan de indre danske farvande har det, så lyder det ude fra det klare vand, at de trives. Rapport fra en formiddag på Limfjorden med erhvervsfisker Erling Sørensen

erling-soerensen-1

Solen glimter i Limfjorden denne juli-morgen. Det er ikke for varmt, så også ålegræsset trives.

Ålegræsset står visse steder så tæt, at det ændrer strømretningen i vandet. Ålegræsset er godt for ålene. Både ål, ålegræs og ålefisker trives i fjorden. Her er masser af liv og godt humør.

Da byggeriet gik i stå, blev han fuldtidsfisker

Erhvervsfisker Erling Sørensen har fisket hele sit liv. Som syvårig begyndte han at fiske med krog. Siden blev han deltids ålefisker, mens han fik en uddannelse, først som murer siden som bygningskonstruktør. Det var dengang, der var rigtig gang i parcelhusbyggeriet. Siden gik det totalt i stå, og Erling Sørensen begyndte som erhvervsfisker på fuld tid. Dengang var der op til 15 erhvervsfiskere omkring Gjøl og Øland. Nu er de to tilbage. Han er 71 år og har ingen planer om at stoppe. Han nyder stadig de lange dage på fjorden.

”Der har været problemer med fiskeriet. Dengang de små byer blev kloakeret, og rørene blot ledte det hele ud i fjorden. Det påvirkede ålen i allerhøjeste grad. Så blev der bygget rensningsanlæg, og det hjalp. Nu kommer algeopblomstringen, når rensningsanlæggenes overløb er på overarbejde. Det kan vi se, så kommer algeopblomstringen et par dage senere”, fortæller Erling Sørensen.

”Men det vil de kloge nu ikke høre,” tilføjer han lidt efter.

Skarvens eller fiskerens ven?

Næste problem var skarven. Der fandtes på et tidspunkt omkring årtusindeskiftet cirka 46.000 ynglende par i Danmark. Hvert par får omkring seks unger. Hovedparten af fuglene var i limfjordsområdet. De fugle kunne fortære ål og åleopdræt, så det forslog, og der blev ikke mange ål tilbage til fiskerne. Men omkring 2002 kom en forvaltningsplan for skarven, og det hjalp. Det var med Hans Christian Schmidt som miljøminister. Dan Jørgensen havde derimod mere tilovers for skarven end for fiskeren.

”Biologerne tror ikke på, at der er så mange ål tilbage. Men det er da klart,” siger fisker Sørensen og fortsætter:

”Biologerne tæller jo blot på den fangst, vi to erhvervsfiskere bringer i land. Ikke det, fritidsfiskerne fanger, og de tager også en del. Men vi to erhvervsfiskere kan altså ikke fange så meget som dengang, der var mange fiskere. Men biologerne ser stadig kun på fangsttallene fra erhvervsfiskerne, og derudfra konkluderer de, at der er færre ål”.

At der er pænt med ål, lægger fiskeren ikke skjul på. Men som enhver anden sindig fisker kommer han ikke ud med tal. Man er vel beskeden.

Ålegræs trives

Der har været debatteret ålegræs og landbrugets udledninger i 25 år. Hvis mængden af ålegræs i Limfjorden er indikator på, hvordan vore indre danske farvande har det – ja så stortrives de farvande. Erling Sørensen glæder sig også over det klare vand. Flere steder kan bunden ses.

Ålegræsset står tæt ud til over tre meters dybde. Ålegræs kan sammenlignes med senegræs (kvik) – det skyder stængler under jorden (her bunden), hvorfra nye skud kommer op. Derfor står det så fast på bunden.

”Når forskernes plantede ålegræs ikke trives, kan det være, fordi det endnu ikke står fast på det net af rødder, det vildtlevende ålegræs hviler på. Det nye ålegræs væltes let omkuld af bølgerne, når de rammer bunden”, fortæller fiskeren.

Ålegræssets værste fjende er ålegræsset selv. Der ligger meget ålegræs, der er faldet af i vandoverfladen – specielt inde ved kysten, men også langt ude på fjorden.

Det er en naturlig rytme for ålegræsset, det gamle falder af og driver væk, så de nye skud kan få lys.

”Når laget af flydende ålegræs bliver for tykt, presser det nye ålegræs det gamle ned i vandet, så det rådner. Vandet kan så blive helt kaffegult. Der er kolossale mængder af ålegræs. Hvis der så kommer for mange dages varme, medvirker det til en bundvending. På den måde er det ålegræssets skyld, at der kommer iltsvind, og at fjorden rådner”, fortæller Erling Sørensen. Køligt vejr og storm hjælper på den situation. Over 20 grader i en længere periode er problematisk.

De mange gæs og ænder, der holder til i området på træk og som snadrer i ålegræsset, er også medvirkende til at rive ålegræs løs.

Ikke landbrugets skyld

”Det er ikke landbrugets skyld, når der kommer bundvendinger”, mener Erling Sørensen.

”Der var engang, man kunne klandre landbruget. Det kan man ikke længere. Nu gælder det om, at landmanden bruger den gødning, han har til rådighed – for stærke planter spiser bedre op. Planter uden gødning er noget pullerværk” siger han og vinker på vej ud på fjorden igen.

Denne gang uden gæst, men med 28 bundgarnspæle. Der er travlt på fjorden, der skal fanges ål. Dem er der nemlig mange af.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen