Vi mangler svar fra professor Markager

Hvad er det, vi har ”aftalt med EU”, spørger Bæredygtigt Landbrugs formand

flemming-22-maj-2013

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Landbruget har behov for helt klare udmeldinger fra forskere og politikere om udledning af kvælstof og dens betydning.
Uklarheder har kostet erhvervet dyrt. I mange år har det forholdt sig således, at når det store udland skulle købe europæisk korn – lød det Danish excluded. Der var simpelthen ikke protein nok i dansk korn. Med landbrugspakken fik landbruget tildelt mere gødning, så proteinprocenten igen kan begynde at stige. N-gødning er jo en byggesten til protein.

Professoren fremturer
Men nogle forskere bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved denne beslutning, fordi det en kort overgang ifølge landbrugspakken måske vil udlede et skvulp mere. Det er der endda taget højde for med naturpakken, således at det ikke sker. Og på sigt vil udledningen gå betydeligt ned. Men professor Stiig Markager, Bioscience, Aarhus Universitet, fremturer.
Han sagde hos Clement i Debatten den 28. april: ”Vi har behov for en reduktion på 15.000 tons for at opnå det, vi har aftalt med EU, altså et godt vandmiljø.” Senere i udsendelsen sagde han, at tallene var beregnet af Aarhus Universitet og DHI i et samarbejde. Markagers tal hviler ikke på offentliggjorte og tilgængelige data og dermed borgerinddragelse, som det skal efter vandrammedirektivet.

Ja eller nej, Markager?
Også derfor er det nødvendigt for hele samfundet at være klar på, om det er et tal, der er aftalt med EU – eller det udelukkende er et tal der florerer i den danske debat.
Så derfor er det nødvendigt at få Markager til at svare på spørgsmålet: Er reduktionskravet “aftalt med EU”. Ja eller nej?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen