Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Bæredygtigt Landbrug (grundlovstale fra i søndags)
Tak for denne lejlighed til at være med til at fejre Danmarks Riges Grundlov.
Vi fejrer Grundloven for at værne om vores demokrati. Det kan vi ikke tage som en selvfølge – vi er på vej ned ad en uholdbar glidebane, når det gælder demokratiske rettigheder og sikkerheder. At bevare borgernes – herunder landmændenes – rettigheder. Ejendomsrettens ukrænkelighed er vores hovedopgave i Bæredygtigt Landbrug.
Grundloven er selve livsnerven i vores demokrati – den fastsætter rammerne, og den sikrer borgerne en række personlige og politiske rettigheder.
Allerede Jyske Lov fra 1241 fastslog, at med Lov skal Land bygges. Denne landets første grundlov er god at konsultere, for den begrunder, hvorfor vi overhovedet har en lov. Det har senere love taget som en selvfølge. I Jyske Lov lyder det:
”Ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov,”
Og videre:
”Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.”
Loven skal være passende, nyttig og tydelig. Det er godt at lægge sig bag øret.
Det indebærer blandt andet, at den personlige frihed er ukrænkelig, ligesom boligen og ejendomsretten er det.
Det er med tillid til Grundloven og dermed til demokratiet, at borgerne i et samfund kan leve frit. Det er med tillid til Grundloven, vi kan opbygge vore private forretninger. Det er med tillid til Grundloven, at vi landmænd dyrker jorden og skaffer danskerne føde på bordet i mere end en forstand. Værdien af landbrugseksporten på 152 mia. kr. er af fundamental betydning for landets økonomi. Uden landbrug i Danmark, ingen velfærd.
Politiserende lovgivning
Alligevel har vi over 4000 landmænd igennem Bæredygtigt Landbrug i 6 år måttet kæmpet for, at vores erhverv bliver reguleret fagligt og juridisk korrekt.
Loven er ikke længere passende og nyttig og tydelig, som det hed i Jyske Lov.
Love er heller ikke længere udformet sådan, at alle kan vide og forstå, hvad love siger.
Det er et grundlæggende demokratisk problem i dagens samfund, at det er blevet så kompliceret, at almindelige mennesker – ja knap nok lærde folk – kan forstå alle landets love. Hvad lærd så end betyder.
Det viste sig tydeligt i debatten om landbrugspakken: Hvad der er vandrammedirektivets krav, hvad er nitratdirektiv, og hvordan de skal udmøntes og dokumenteres – ja det har selv den danske stat haft svært ved. Så svært at man har lovgivet og administreret imod EU-direktiverne i 25 år.
Det sker for eksempel, når man beregner sig frem til udledninger i stedet for at måle, det sker, når man indberetter forkerte måltal til EU. På den måde er danske afgrøder blevet undergødsket i over 25 år – tabet er op til 2.000 kr. pr ha i de år. 2.000 kr. pr. ha i 25 år. Landbrugets økonomi ville have set helt anderledes ud, hvis det ikke var sket.
Så er det, vi må stille spørgsmålet: Hvorfor kan det ske. Hvordan er det muligt, at det kan gå så galt?
Meget har ændret sig siden 1953, hvor vores nuværende Grundlov blev vedtaget. Dengang var det stadig lovens entydighed og klarhed, der var retningsgivende for den lovgivende myndighed og dermed for embedsmanden.
Senere har der sneget sig flere og flere politiserende holdninger ind i administrationen og dermed også i grundlaget for lovgivningen.
Samtidig har også den fjerde statsmagt, medierne, ændret sig og fået større magt – fag-journalistikken er gennem de sidste 25 år næsten forsvundet. Journalisterne skal i dag være alvidende – men er nærmere uvidende – specielt, når det gælder specifikke fagområder.
Handler om at finde fejl
Det betyder, at også journalistikken er blevet politiserende og personcentreret i stedet for sagsorienteret.
Det er medvirkende til, at den politiske debat mere handler om at finde en fodfejl hos modstanderen end at finde et fælles politisk fodslag til landets bedste.
Utroligt mange politikere fører sig på den baggrund frem i overskriftsform og uden hensyn til sandheden for at skaffe sig selv en platform. Indenfor mit område kan jeg blandt andet pege på en tidligere minister, der nu er radikal. Hun og mange andre på den fløj kommer godt afsted med løse påstande og urigtige tal – mens vi andre kommer i Detektor for den mindste talefejl – så som at sige landbrug i stedet for fødevareklyngen.
Fri debat må sikres gennem retssalen
Det er også kvælende for den saglige debat, at vi i erhvervet ikke kan kommunikere frit med vores fagminister. Der bliver søgt agtindsigt i en uendelighed for at skabe dramaer og overskrifter. Det er dræbende for enhver politisk udvikling, at man ikke kan have en fordomsfri debat på skrift, hvor man prøver synspunkter af på hinanden – uden at man siden kan blive naglet fast – med et: du sagde sådan – det har du fået at vide af den og den – hvorfor lader du dig påvirke. Det er stigmatiserende og forhindrende for dynamisk udvikling af synspunkter og dermed af samfundet.
Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug blev dannet for 6 år siden. Vi har argumenteret lige på – med faglige og juridiske korrekte argumenter. Det har vi fået anerkendelse for på alle niveauer.
Vi har været nødt til at være hårdtslående. Det er ikke med glæde, at vi har lagt sag an mod vores hjemland – det var nødvendigt.
Bæredygtigt Landbrug har indtil nu anlagt 3 retssager, resultaterne i de sager har været af fantastisk betydning. Vi har vist, at det kan lade sig gøre at vinde over staten og at vinde vores ret.
De 3 sager er
-
Vandplanssagen – hvor vi kom til forhandlingsbordet.
-
Gødningssagen – hvor vi fik vidneudsagn, der var særdeles stærke.
-
Randzonesagen – som vi vandt.
Vandplanssagen
Vandplanssagen har givet meget debat, fordi pressen og visse politikere har påstået, at Bæredygtigt Landbrug har lavet en studehandel med ministeriet. I husker alle balladen om, at nogen havde skrevet af.
Lyt nu til, hvad der egentlig er sket:
Fredag den 27. april 12 stævnede Bæredygtigt Landbrug Staten med krav om, at Vandplanerne og randzone-lovgivningen skulle tages af bordet med det samme.
Søndag den 20. september 15 sent om aftenen inviterede Kammeradvokaten Bæredygtigt Landbrug til et indgå i en dialog om sagen – i stedet for at vi skulle mødes i retten ugen efter.
På det tidspunkt var vandplanerne allerede kendt ugyldige – men den famøse grødeskæringsinstruks på over 250 sider var blevet bibeholdt. Den handler om, hvordan vandplanter skal fjernes i vandløbet.
Kommunerne over det ganske land brugte Grødeskæringsinstruksen til at undlade at rense vandløb op. Den var Naturstyrelsens faglige alibi for ikke at følge EU’s regler, ligesom den var alibi for forkert klassificering af vandløb.
Samtalen de 3 parter i mellem førte til et hyrdebrev fra ministeren om oprensning af vandløb – som når det efterleves, hindrer landbrugsjord fra forsumpning. Eller ødelagt om man vil.
Så enkel er sandheden, ingen dramatik.
Gødningssagen
Den 24. oktober 12 stævnede Bæredygtigt Landbrug Staten for anden gang. Denne gang gjaldt det kvælstofreglerne. Det var en konsekvens af al den viden, vi havde tilegnet os gennem vandplanssagen. For få en hurtig sagsbehandling begyndte vi med en sag om opsættende virkning.
De vidneudsagn, der kom frem under den fire dage lange retssag i Viborg for et år siden, har haft en uvurderlig betydning.
De blev for det første en øjenåbner for os alle.
Men de betød også noget andet og værre –
Vores autoritetstro fik et alvorligt skud for boven.
Vi havde tidligere troet på hvad naturvidenskaben og myndigheder sagde, og hvad de fremlagde af argumentationer og forskningsresultater.
Den barnetro led en krank skæbne i Viborg. Også videnskaben synes at manipulere og politisere, forskerkroner og bevillinger styrer tilsyneladende tankerne.
– Vi overskred en grænse af tillid og tro på systemet og på uvildig videnskab.
Vi så manipulation og fortielser af værste klasse.
De vidner, der udtalte sig i Landsretten i Viborg, flyttede grænser:
Og det er i realiteten de vidneudsagn, der førte til Landbrugspakkens vedtagelse. Det er en total kovending for de sidste 25 års danske landbrugs- og miljøpolitik. Pakken gav dansk landbrug mere gødning – helt i overensstemmelse med EU’s regler – og det vel og mærke uden at skade miljøet i nuet – samtidig med miljøet fremadrettet gavnes.
Den pakke er af essentiel betydning for dansk landbrug, den betyder, at dansk landbrug nu kan begynde at dyrke korn, der får et proteinindhold, der kan sælges også på de udenlandske markeder. Aldrig havde vi i BL i vores vildeste fantasi troet, at en landbrugspakke kunne skabe så megen ballade. Det var så lavt et niveau, at det ikke er Danmark værdigt, og en dygtig og flittig minister måtte uberettiget gå.
Randzoner
For ca. 3 år siden, husker I sikkert alle, blev BL hængt ud for at nægte at lægge randzoner ud. Det betød forhånelse og udelukkelse af vores forening og af mig personligt fra en række ministerielle møder. Det var under den forrige regering. Vi vandt selvfølgelig retssagen og fik vores ret. Randzonerne er nu en saga blot, men de daværende ministre fører sig stadig frem på trods af, at de dengang misinformerede folketinget.
Venstrefløjens evige katastroferetorik omkring miljø og natur har det ene formål at nedbryde paragraf 73 i grundloven – Den ukrænkelige ejendomsret.
Sig sandheden – og stå sammen
Alene har den almindelige borger ikke en chance mod systemet. Derfor har vi organiseret os i Bæredygtigt Landbrug. Det er blevet en slagkraftig organisation. Vi siger tingene lige ud og direkte. Vi påpeger forhold, der er blevet fortiet i årtier – Vi bliver kaldt ekstremister. HVIS DET ER EKSTREMISTISK AT SIGE SANDHEDEN, SÅ MÅ VI JO TÅLE DETTE. Som I ved bliver vi hørt – også i ministerierne, man ved nu, at BL er seriøse og fagligt dygtige. Vi bliver ved med at sige sandheden – højt og tydeligt.
Det danske landbrugserhverv har været brugt som fjendebillede i to årtier. I pressen går det uimodsagt an at kalde gylle for gift og påstå, at nitrat truer grundvandet – selvom alle rapporter viser det modsatte. Den politiserende presse har stor magt. Derfor har det været en fornøjelse – også for mig personligt, der ikke er venstremand – at opleve en samling stærke ministre, der giver udtryk for holdninger og har stået ved dem. En af dem er taler her i dag. Men mindretalsregeringen har flere.
Vores demokrati skal bygge på fagligt og juridisk korrekt grundlag. Glem politisk fnidder, evig kritik og personsager – det gælder om at komme med konstruktive visionerne. På den linje finder vi både fremtidens partier og fremtidens organisationer, der kan føre en konstruktiv og åben dialog til glæde for bevarelsen og styrkelse af vores demokrati.
Danmark er et enestående land. Vi skal passe på det.
Tak for ordet.
