Saglighed og reelle facts i økologidebatten, tak!

Vi er moderne, glade landmænd med på alle måder sunde bedrifter, og vi holder af vores erhverv. Men vi ønsker en nuanceret debat om produktionsformerne i dansk landbrug

byg

Af Torben Tornvig, Brande, og Jens Chr. Hansen, Brande, konventionelle danske landmænd

At debattere økologi er en svær størrelse.

Det beviser formanden for Økologisk Landbrug, Per Kølster, på bedste vis. Vi har i et tidligere indlæg med positive briller stillet nogle rent faglige spørgsmål til økologien. Vi har ikke leveret en bredside, som Per Kølster hævder, og vi finder det under lavmålet, når han nu – i bl.a. Effektivt Landbrug og Landbrugsavisen – insinuerer, at det er pga. økonomiske problemer, at vi skriver, som vi gør.

Kølster tror, vi er sure på omverdenen pga. økonomiske problemer. Hvad er det dog for et niveau at debattere på?

Vi er moderne, glade landmænd med på alle måder sunde bedrifter, og vi holder af vores erhverv. Men vi ønsker en nuanceret debat om produktionsformerne i dansk landbrug. Det spor håber vi også, Per Kølster kommer ind på, så han ikke fremover trækker det store udokumenterede skyts frem, som specielt sidste del af indlægget bærer præg af. Hold op med at hoppe på den limpind, at moderne konventionelt landbrug skader miljø og natur. Vi har stor respekt for vore økologiske kolleger – men forherligelsen af økologien på det resterende landbrugs bekostning er ikke en farbar vej.

Vi stillede spørgsmålet, om det ikke er dybt asocialt at lade ukrudt, insekter og svampeangreb dels reducere udbytterne, dels i regnfyldte år give en toxinfyldt høst, altså fødevarer med giftindhold fra naturens side, fordi man i økologien ikke vil bruge de stadig bedre og mere miljørigtige planteværnsmidler, som er udviklet. Kølster skriver, at fødevarerne bliver testet og kasseret, hvis de indeholder toxiner. Men når vi med moderne og begrænset anvendelse af plantemedicin kan forhindre, at fødevarer bliver kasseret enten ude på det enkelte landbrug eller i forarbejdningskæden, mener vi, det er det mest samfundsgavnlige.

Kølster mener ikke, at økologisk landbrug medfører sult. Men i en verden med en stærkt voksende befolkning og med mindre og mindre landbrugsareal til rådighed, er der behov for alle de fødevarer, der kan produceres – og økologien har behov for større areal for at producere end moderne, konventionelt landbrug. At ændre fokus og sige, at verden blot kan spise mindre kød, er at flygte fra den reelle problemstilling. Spørgsmålet er heller ikke relevant i en verden med større og større efterspørgsel efter kød.

Omkring klima er det ikke relevant at tale pr. arealenhed, som økologerne foretrækker, og med måling pr. produceret enhed trækker konventionelt landbrug igen det længste strå. Nye svenske undersøgelser viser desuden større N-udvaskning fra økologiske jorde.

Vi må fastholde, at det økologiske landbrug lever af det konventionelle. Det gælder animalske næringsstoffer som gødning, og det gælder afsætningen, hvor ikke godkendte økologiske produkter sælges som konventionelle. Fremover må vi fastholde hinanden som kolleger, der modtager EU-støtte og andre goder på lige fod.

Og hvis det økologiske landbrug typisk har lavere udbytte end det konventionelle, som Køster skriver, må det koste mere. Det er den rigtige vej, det skal ikke være statsdirigeret efterspørgsel, hvorefter institutioner, sygehuse m.m. tvinges til at servere økologi og dermed øge efterspørgslen.

Den markedsstyrede afsætning bør være reel, og oplysningen om både fordele og ulemper bør fremlægges åbent med fokus på saglighed og reelle facts.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen