Nye danske gødningskvoter er EU’s strengeste

Landbruget er Venstre-regeringen og blå blok en stor tak skyldig for at have haft modet til at gøre op med års undergødskning. Nogen gavebod kan det imidlertid ikke kaldes.

høst-mejetærsker

Af advokat (H) Hans Sønderby Christensen,

Bæredygtigt Landbrug,

og faglig direktør Jørgen Evald Jensen,

Bæredygtigt Landbrug

Nitratdirektivets skrappeste princip for regulering på de sårbare områder finder i dag anvendelse på al dansk landbrugsjord takket være landbrugspakken.

Landbrugspakken er altså ikke et ”nitrat-tag-selv-bord” eller udtryk for, at miljøet er uden beskyttelse. Tværtimod er reguleringen juridisk forpligtende, og overskridelse af de skrappeste normer i EU sanktioneres med både straf og såkaldte KO-træk, som er træk i landmandens støtte.

Reguleringen er så stram, at den endog er en smule lavere end den, som ifølge Nitratdirektivets bilag III skal gælde for EU’s sårbare områder. Det gælder, selvom over 70 procent af dansk landbrugsjord ikke er sårbar, men derimod robust jord.

Så hårdt er ingen andre landmænd i EU reguleret.

Alligevel er det en forbedring, som er livsvigtig for landbruget. For tidligere var landbrugets gødskning endnu skrappere reguleret til langt under nitratdirektivets regulering på EU’s sårbare områder. Først trak man 10 procent fra normerne, og derefter ”nedjusteredes” til den såkaldte landekvote fra 2004. Officiel undergødskning (i forhold til EU’s skrappeste regulering), udgjorde godt 18 procent i 2015 og skulle have udgjort over 20 procent i 2016.

Nyeste tal fra Københavns Universitet bekræfter, at tabet for de danske landmænd i 2015 som følge af undergødskningen udgjorde mellem 65 procent og 91 procent. Således udgjorde tabet i kroner mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner, og landbrugets samlede bundlinje udgjorde ifølge IFRO 1,9 mia. i 2015. Altså var og er tabet livstruende for landbrugserhvervet.

Landbruget er derfor Venstre-regeringen og blå blok en stor tak skyldig for at have haft modet til at gøre op med års undergødskning fra dengang, hvor en misforståelse mellem den daværende miljøminister Svend Aukens ministerium og daværende EU-kommissær Ritt Bjerregaard førte til indførelse af livstruende reducerede gødningsnormer, som nu er afskaffet.

Landbruget har ikke fået en gavebod ud af det, og derfor beklager vi dybt Ida Aukens udtalelser i ”Debatten” med Clement Kjersgaard 28. april, hvor hun udtrykte, at miljøet er uden beskyttelse i tre år. Det er faktuelt forkert.

(Indlægget er sendt til Berlingske efter avisens kampagne mod regeringens Landbrugspakke – men Berlingske har nægtet at bringe teksten).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen