Hvem skal forkerte tal have konsekvenser for?

Utallige landmandsfamilier samt familier med beskæftigelse i relaterede erhverv har betalt en alt for stor pris for fatale fejl

peter-bohsen-jensen-1000-px

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, indrømmer nu, at tabet på landbrugets undergødskning er langt større, end de hidtil har antaget.
Instituttets oprindeligt beregnede tab var angivet på godt 150 mio. kr. pr. år. I det nye estimat kommer de frem til nøjagtigt de samme tal, som Bæredygtigt Landbrug fremførte under sidste års retssag – nemlig mellem 1,3 og 1,8 mia. kr. pr. år. Det vil sige, at universitetet har regnet mere end 1000 procent forkert. 

Tabet var stærkt underdrevet

Bæredygtigt Landbrug har i hele forløbet fastholdt, at tabet var stærkt underdrevet fra IFRO og dermed fra statens side. Det kan undre enhver, at såkaldte eksperter i IFRO i den grad bevæger sig i en osteklokke fyldt med teoretiske modeller og ikke tilegner sig reel information fra den virkelige verden.
Samme osteklokke har tilsyneladende også huset Normudvalget. Udvalgets formand er Erik Steen Christensen, Aarhus Universitet. Nærmest bevidstløst har dette udvalg tilsyneladende i halvandet årti strammet landbrugets adgang til at udnytte jordens ressource.

Mindre udbytte og dårligere kvalitet

Det har skadet markens afgrøder. Hvor svært kan det være at tage et kig på udviklingen i kornets indhold af protein (kvalitet) eller for den sags skyld vurdere udviklingen i udbytterne pr. arealenhed. Til trods for udvikling af nye kornsorter med større udbyttepotentiale, bedre dyrkningsteknikker, udvikling af planteværn, i det hele taget massiv forskning på området, har dette ikke honoreret udbyttefremgang. Det kræver ikke den store visdom at indse, at når den essentielle næring (kvælstof) begrænses, bliver det sporbart i form af mindre udbytte og i dårligere kvalitet.
Men denne viden har tilsyneladende ikke været til stede hos de såkaldte eksperter, der fik opgaven med at vurdere konsekvenserne af reduktionen af gødningsnormerne kvalitetsmæssigt og økonomisk.
Det har været til uvurderlig skade. Det er der desværre masser af beviser på. For lige præcis den reduktion i landbrugets indtjening, akkumuleret i mere end 15 år, er uden tvivl i uhyggelig mange tilfælde den forskel, der afgør, om et landbrug er under afvikling eller i udvikling.

Bevidst eller ubevidst?

Om IFRO’s indrømmelser vedrørende tidligere fejlberegninger, og et normudvalgs besynderlige beslutninger, har fundet sted på grund af manglende visdom eller en bestemt politisk dagsorden har været årsagen, vil jeg lade hver enkelt vurdere. Med andre ord, om det er mere eller mindre bevidst, tilfældig eller kynisk beregnet, lader vi her stå åbent, men under alle omstændigheder er det et destruerende tiltag mod et hårdt arbejdende erhverv. Det er en kendsgerning.
Utallige landmandsfamilier samt familier med beskæftigelse i relaterede erhverv har betalt en alt for stor pris i dette forløb. Et måske større antal er under et sådant pres, at andre bestemmer deres skæbne.
Jeg efterlyser en forklaring. En forklaring der retfærdiggør tiltaget, der har haft så voldsom konsekvens for så mange familier. 
Nærliggende er det vel også at spørge: Er der andre, for hvem det også skal have en konsekvens?

Se yderligere:

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik http://curis.ku.dk/ws/files/160887424/IFRO_Udredning_2016_10.doc.pdf

Og artikel fra Maskinbladet, med kommentarer fra Bæredygtigt Landbrugs advokat:
http://www.maskinbladet.dk/artikel/officielle-tal-bekraefter-hoj-pris-undergodskning

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen