Aukens agurkesalat

Naturligvis har folkevalgte som Margrete Auken principielt ret til at udtale sig om hvad som helst. Men problemet er, at Auken ikke er en fagperson, der på et kvalificeret og indsigtsfuldt grundlag kan evaluere glyphosat eller nogen anden form for kemi

landskab12oktober1000

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør, Effektivt Landbrug

Det skulle angiveligt have været dramatikeren Johan Ludvig Heiberg – ham med nationalskuespillet Elverhøj – der i sin tid annoncerede udtrykket ”han er en flynder, som forstår sig lige så meget på fremmede sprog som en bonde på agurkesalat”.

En sætning vi som bekendt i dag har forkortet til: ”Hvad ved bønder om agurkesalat?”. Udtrykket bruges primært, når man støder på et emne, man ikke har forstand på.

Vi tvivler på, at politikeren Margrete Auken, der som bekendt sidder i Europa-Parlamentet for SF, nogensinde kunne finde på at bruge udtrykket om sin egen person. I hvert fald udtaler folkesocialisten sig vidt og bredt om lidt af hvert. Og hun viger ikke en tomme fra at udtale sig om emner, hun ikke har tilstrækkeligt med faglig indsigt i.

Nu kan vi selvfølgelig tage fejl, men vi mener ikke, at kemi fylder det store på teologistudiet. Heller ikke da Margrete Auken blev teolog i 1971.

Seneste udtalelse fra parlamentarikeren i glyphosat-debatten vidner heller ikke om, at hun er blevet den store kemiker med årene. Men lidt ved hun åbenbart: ”Glyphosat trænger ind i planten og kan ikke vaskes af”, konstaterer Auken på Ingeniørens web. Nå da!

Naturligvis har folkevalgte som Margrete Auken principielt ret til at udtale sig om hvad som helst. Men problemet er, at Auken ikke er en fagperson, der på et kvalificeret og indsigtsfuldt grundlag kan evaluere glyphosat eller nogen anden form for kemi.

Det kan vi heller ikke. Men selvom langt, langt størstedelen af fagkundskaben gentagne gange har fundet det forsvarligt at anvende glyphosat, så klamrer Auken og ligesindede sig til det halmstrå, som WHO sidste år gav dem, da kræftagenturet IARC påpegede, at der er en sandsynlighed for, at der kan være en risiko forbundet med glyphosat. Noget som andre, eksempelvis europæiske EFSA, siden har afvist.

Det er altså ikke faktuel viden om emnet, der gør, at en parlamentariker som Auken blæser glyphosat-hysteriet op. Det er fuldstændigt følelsesbaseret og ren politik, for hun har næppe mere forstand på kemi, end bønder har på agurkesalat. Noget som understreges af, at hun over for Ingeniøren tilføjer, at en eventuel forlængelse af glyphosat-godkendelsen i EU i 15 år er noget …,  ”som kommissionen og enkelte gift-dyrkende regeringer som den danske først prøvede at presse igennem”.

Vi er ikke helt klar over, om man sådan kan dyrke gift. Men giftigt, det er glyphosat – i hvert fald for planter, hvis enzymbalance stoffet påvirker. Det er hele idéen med midlet. Og gift måler man som bekendt med LD50-værdien. Ifølge fagfolk har køkkensalt, som vi formoder selv Auken fra tid til anden spiser, en LD50-værdi, der er næsten dobbelt så høj som glyphosat.

Betyder det så, at vi slet ikke skal lytte til Auken og andre bekymrede i glyphosat-debatten? Nej, naturligvis ikke.

Men vi er nødt til at lade fagkundskaben – eksempelvis Miljøstyrelsen i Danmark – bedømme, hvad der er fagligt forsvarligt. Og hvad der ikke er. Som en kemisk domstol. Politikerne har således hverken forudsætninger eller reel objektivitet til, at vi kan basere disse væsentlige afgørelser på deres mangelfulde viden.

(Indlægget har været bragt som leder i Effektivt Landbrug).

Scroll to Top