Mere kvælstof gavner klimaet

Danmark omtales ofte som et grønt foregangsland. Men ser man på vores indsats for at reducere CO2-udledningerne, så er det uforståeligt, at vi gør så lidt for at forbedre planteproduktionen – og forøge inputtet af organisk stof i jorden. Dermed kunne vi nemlig fjerne CO2 fra atmosfæren og gøre jorden mere frugtbar.

alfred

 

Af Alfred Tværsig Olesen,

bestyrelsesmedlem,

Bæredygtigt Landbrug

 

Desværre er debatten ofte styret af følelser og ikke af fakta. Selv om vi heldigvis fik den nye landbrugspakke vedtaget, viste det famøse forløb og den fordomsfulde meningsudveksling, at den politisk korrekte forskning herhjemme for længst har spillet fallit. Med det resultat, at kvælstof i mange menneskers øjne er blevet noget forfærdeligt noget, selv om vi netop – også af hensyn til klimaet – burde gøre mere for at øge den livsnødvendige plantevækst.

En levende verden under dine fødder

Den anerkendte amerikanske landbrugsforsker Jill Clapperton har engang udtrykt det på meget illustrativ vis: ”Når du står på jorden, så husk, at du står på taget af en anden verden, hvor der er mange flere levende organismer end i den verden, hvor du selv befinder dig”.

Så rigtigt sagt. Jordbunden er nemlig en stor, levende organisme, hvis funktion er livsnødvendig for menneskeheden. Jorden indeholder mere end dobbelt så meget kulstof, som der p.t. findes i atmosfæren. Imidlertid er ikke ret mange mennesker klar over, at det er mængden og kvaliteten af de levende organismer i jorden, der driver hele jordens økosystem og dermed kontrollerer jordens frugtbarhed og de globale næringsstofcykler.

Jordbunden er et filter

Nede i jordbunden findes et arbejdende team af regnorme, insekter og gnavere, som sammen med mikroorganismer og svampe bidrager til luftskifte og næringsstofkredsløbet i ”jordfabrikken” og omsætter dødt materiale og diverse affaldsstoffer fra menneskelig aktivitet på jorden. De sikrer, at kulstof og kvælstof og andre næringsstoffer bliver recirkuleret. 

Uden deres arbejdsindsats ville menneskeheden gå til i dødt materiale og dernæst af fødemangel. Næringsstofferne bliver recirkuleret, når biologien fungerer. Jordbunden fungerer som filter for det nedsivende regnvand. Desto mere velfungerende filter, desto renere vand.

CO2 frigives, når jorden udpines for kvælstof

I Danmark er denne viden utroligt nok ikke slået igennem. Herhjemme er man ekstremt nidkært og enøjet gået efter kvælstof og har helt set bort fra biologien i jorden. Hvorimod man i eksempelvis Tyskland

ligefrem præmierer for at bringe kulstof tilbage til jorden, fordi man takket være videnskaben kender værdien af at opretholde jordens frugtbarhed. 

Kulstof i jorden er lig med mindst muligt spild, og kulstof og kvælstof er to sider af samme sag: Når vi udpiner jorden for kvælstof, frigives også CO2, og vi ved, at et kilo kvælstof binder et kilo kulstof svarende til tre-fire kilo CO2.

I vores store naboland mod syd er man også klogere på andre felter inden for landbrugsforskning: I Danmark er der krav om pligtige efterafgrøder, men de kan ikke gro, fordi kvælstoffet er spist op af afgrøden. Derfor får vi ikke en afgrøde med stor biomasse og dybe rødder. I Tyskland derimod gøder man typisk efterafgrøderne med 30-60 kg N/ha.

Næringsstof-banker

Mange tror, at jorden er en si, som alting siver lige igennem. Men jordens evne til at virke som opmagasinering bør ikke negligeres. I virkeligheden kan der opbygges en fantastisk frugtbarhed i jorden med disse ”næringsstof-banker”, for stofferne forsvinder ikke ud i det blå.

Vi skal bare være bevidste om, at god jord er afvandet, ikke forsumpet. Og at kvælstofmålinger ikke bør ske tæt på jordoverfladen midt i rodzonen, men naturligvis under rødderne flere meter længere nede.

Vigtigt for hele CO2-regnskabet

Indholdet og omsætningen af kulstof og kvælstof påvirker jordens evne til vedvarende at understøtte planteproduktionen.

Cirka 62 % af det samlede landareal i Danmark er i landbrugsmæssig anvendelse. Omsætning af kulstof og varigheden af kulstofbindingen er derfor ikke kun af betydning for dyrkningsjorden, men for hele landets CO2-regnskab. 

Jordens evne til at binde CO2 er et totalt overset indsatsområde herhjemme, hvor planternes potentiale er meget større end det, vi gennem mange år har sigtet efter. 

Ved at opbygge kulstof udnytter man jordens evne til at holde på næringsstofferne, der så gives videre til planterne, når de har brug for det. Og vi behøver ikke engang selv at opfinde en dyb tallerken, hvis vi vil vide mere om næringsstoffernes vandring i jorden; den slags har man rigeligt med erfaringer af i andre lande. I både England og Tyskland er man eksempelvis rigtig dygtige til at lagre kvælstof med kulstof.

Naturen skal vedligeholdes

Gødning fremmer planternes vækst, så simpelt er det. Lad os nu give dyrene i jorden et godt fødegrundlag, gøre jorden frugtbar og robust over for voldsomme klimahændelser samt god til at fjerne skadelige stoffer – så filteret rent faktisk virker.

Alt det under jorden har altså behov for noget at leve af.

Man bevarer ikke naturen ved at lade stå til. Naturen skal vedligeholdes og plejes.

 

 

Indlægget er også bragt på www.klimadebat.dk.

Christian Ingemann Nielsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen