Notat om kvælstof- og fosforproblematikken

I debatten om Landbrugspakken, målrettet regulering og kvælstoffølsomme områder er det vigtigt at holde for øje, hvordan tingene hænger sammen.

poul-500

Af Poul Vejby-Sørensen, faglig rådgiver

Kvælstoffølsomme områder er ikke noget, der skyldes nitratudledning fra landbrug, som nogle af de mere politisk orienterede forskere ynder at fremstille det. Kvælstoffølsomme områder er skabt af fosfortilstedeværelse fra fortrinsvis byspildevand. Fosforudledning er både i nutiden og var især i fortiden omfattet af myndighedernes ligegyldighed. Dette er ansvarspådragende og er antagelig baggrunden for den massive anklage mod kvælstof i vandmiljøindsatsen, som udsendes fra Aarhus Universitet.

Nedenstående kort har Aarhus Universitet (DCE) og DHI udgivet i forbindelse med den 2. version af vandplanerne, som slet ikke eksisterer. Er det et politisk forprang fra forskerne?

Bemærk hvilke recipienter, forskerne anser som mest kvælstoffølsomme: 

  • Det er ikke de mest landbrugsprægede fjorde som f.eks. Randers Fjord, Nakskov Fjord.
  • Det er derimod byprægede fjorde, hvortil der udledes en høj andel af byspildevand, f.eks. Mariager Fjord, Skive Fjord med byspildevand fra Skive/Viborg.
  • Det er endvidere en række østjyske fjorde med relativt små landbrugsoplande, fordi baglandets landbrugsarealer hovedsagelig afvandes mod vest. Dermed bliver fjordene/kystvandene præget af spildevand fra byområderne: Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Flensborg.
  • Det er Odense Fjord, som afleder spildevand fra landets tredjestørste by. 

Den lidt forenklede, men korrekte konklusion er:

Kvælstoffølsomhed i fjorde/kystvande skyldes ikke nitrat fra landbrugsarealer, men derimod fosforbelastning fra spildevand. 

Poul Vejby-Sørensen

15. marts 2016

Scroll to Top