Landmændene vil udfordre forskerne med målinger

Med udfordringsretten giver landbrugspakken nu danske landmænd mulighed for at udfordre forskernes modelberegninger med konkrete målinger i lokale vandløb. Peter Kiær, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug mener det er på høje tid, at forskerne bliver udfordret.

peter-kiaer-paa-mark

Af Peter Kiær, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug

Nogle forskere har den seneste tid sagt, at der kommer mere udledning af kvælstof til havmiljøet, når landbrugspakken er gennemført. Dette skulle være en konsekvens af, at landmænd bruger mere gødning. Og når forskere siger det, så må det jo være rigtigt. Men passer det så også ude i virkeligheden?

Det er vigtigt, at man kender forudsætningerne for miljøforskningen i Danmark, som jo den seneste tid har sparket hele ”cirkusset” om landbrugets påvirkning af miljøet i gang. Efterfølgende har debatten om en modelberegnet virkelighed kostet en minister taburetten og næsten udløst et folketingsvalg. I landbruget ser vi gerne at den politiske diskussion om landbrugets miljøpåvirkning foregår på baggrund af en målt virkelighed, så både forskningen og landbruget får et stabilt afsæt for den fremtidige udvikling af erhvervet.

Med landbrugspakken i hånden bliver det fra 2018 muligt for landmændene at benytte egne målinger i forbindelse med reguleringen af landbrugsdriften. Der er strenge krav til, hvordan målingerne skal foretages og behandles for at de kan blive medtaget i den årlige overvågning af vandet, kaldet NOVANA, men landmændene får også en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at landmænd i et givet område via egne målinger kan påvise, at her hænger modelberegningerne og virkeligheden ikke sammen, og derfor er der brug for en ekstra målestation, så reguleringen af landmændenes kvælstof og fosforforbrug lokalt kan komme i overensstemmelse med landbrugets belastning af vandmiljøet.

Målinger skal i stigende omfang føre til udfasning af store modelberegninger, og selvom det i landbrugspakken står anført, at der i første omgang skal etableres 90 vandoplande, så er målet på længere sigt, at der skal udarbejdet individuelle tilladelser på bedriftsniveau. Det kæmper vi for i Bæredygtigt Landbrug, og det er en mulighed.

I Sverige behandles 10.000 landbrug individuelt via modellen Greppa Näringen, hvor helt lokale forhold på den enkelte bedrift lægges til grund for reguleringen af eksempelvis forbruget af kvælstof og fosfor. I Danmark kan vi gå et skridt videre ved også at begynde at måle på den reelle udledning til vand og luft. Danmark har altså chancen for at skabe en ny reguleringsmodel, der med et seriøst samarbejde imellem fremsynede forskere og landbruget kan blive til en grøn dansk eksportvare på linje med vindenergi og miljørigtige pumper.

Egentlig er det vel meget logisk, at målinger i vandmiljøet er vejen frem, hvis man virkelig vil finde ud af, hvordan man målrettet kan gøre noget positivt for både landbruget og miljøet, men desværre forholder det sig sådan, at Danmark siden 2006 har halveret antallet af enkeltmålinger i vandmiljøet, og derfor vil de 100 ekstra målestationer med samlet 1.200 nye enkeltmålinger indskrevet i landbrugspakken, ikke være nok.

Antallet af enkeltmålinger halveret
Man skulle tro, at man i stigende grad benytter sig af konkrete målinger i fjorde og vandløb, men faktisk er det siden amterne blev nedlagt den 31. december 2006 gået den stik modsatte vej – indtil landbrugspakken nu igen sætter målinger i højsædet.

En ting er, hvor mange stationer man har i gang. Noget andet er koncentrationsmålinger. Altså; hvor mange gange er der nogen, der har været ude i et vandløb og dyppe en dunk og kørt den til et laboratorium og fået en kvælstof- eller fosforkoncentration tilbage. For slet ikke at nævne målinger af indhold af miljøfremmede stoffer.

I perioden fra 1990 til 2002 lå antallet af enkeltmålinger på imellem 10 og 12.000 per år, men i årene 2010 og 2011 var antallet reduceret til mellem 5.000 og 6.000 målinger. Det fortalte biolog Jørgen Windolf fra DCE ved Aarhus Universitet i forbindelse med et interview med Bæredygtigtlandbrug.dk i 2013, og han sagde videre:
”Så det er ikke forkert at sige, at antallet af enkeltmålinger er halveret. Og det er en stor reduktion. ”

I samme interview gjorde biologen det klart, at det ikke er de modelberegnede landstal, der er interessante. Nej, det handler om at får styr på, hvad kvælstofudledningen har af betydning lokalt: ”I dag er det jo kvælstofudledningen til Skive Fjord eller Mariager Fjord, der er interessant. Og den er jo selvfølgelig mere nøjagtig, jo flere målinger, du har, ” forlød det dengang fra Jørgen Windolf.

Og måler vi på indholdet af kvælstof i vandmiljøet, er det typisk langt mindre i den virkelige verden, end forsker-beregninger viser. Det viser de mange målinger, som er blevet foretaget af landmændene selv igennem blandt andet ”Drænvandsundersøgelsen”, hvor resultaterne fra 700 lokaliteter i perioden 2011-2014 viste et indhold i vintermånederne på 7,6 mg total-N imens NOVANA, i sin modelberegning for 2014, når frem til en udvaskningen fra rodzonen på imellem 10,5 og 11,0 mg total-N per liter. Følger man drænvandet videre fra rodzonen, så er den vandføringsvægtede kvælstofkoncentration, ifølge NOVANA, i det afstrømmende vand til havet nede på en koncentration på ca. 4 mg kvælstof per liter. Til sammenligning er grænseværdien for hvor meget kvælstof der må være i drikkevand i EU 11,3 mg Nitrat-N per liter. 

Hos landmanden Carsten Søborg fra Aabybro i Nordjylland viste myndighedernes modelberegninger en koncentration på omkring 15 mg kvælstof per liter i rodzonen, men da Aarhus Universitet begyndte at måle på udvaskning fra rodzonen, var det reelle indhold af kvælstof, vandføringsvægtet, gennemsnitlig blot på 3,9 mg Nitrat-N per liter, svarende til godt en fjerdedel af myndighedernes estimat.

For landmændene selv kommer det ikke som nogen overraskelse, at målingerne ikke kommer frem til det samme resultat som mange års modelberegninger, der er lagt til grund for godkendelser af, hvor mange husdyr landmændene må have på deres landbrug. I Carsten Søborgs tilfælde har Jammerbugt Kommune nu valgt at vægte målingerne tungere end modelberegningerne, og derfor arbejdes der i kommunen nu på at give landmænd med styr på målingerne mulighed for at blive reguleret efter de faktiske forhold. Det mener vi i Bæredygtigt Landbrug bør være en målsætning for alle landets kommuner.

De problematiske modelberegninger
Selvom landbrugspakken er et stort skridt fremad, så har fejlfyldte modelberegninger i forbindelse med pakken givet brændstof til en usaglig og floskelfyldt debat uden hold i virkeligheden. Der er simpelthen mange forhold, der ikke bliver taget højde for i beregningerne, når danske landmænd må gøde lidt mere.

Før landbrugspakken måtte danske landmænd tildele planterne 70 % af den mængde kvælstof, de skal bruge for at vokse optimalt. Lægger man så 16 % oveni, som det er tilfældet med den nye gødskningslov, kommer vi kun op på 86 % af den optimale mængde, så der er stadig langt til at ”glasset flyder over. ”

Forskerne har i sine udregninger desuden ikke regnet med, at der bliver optaget mere kvælstof i rodzonen nu, end der gjorde for 30 år siden. Teknologien er blevet langt bedre, og landmanden tildeler nu gødning af flere omgange hen over vækstsæsonen, så planterne får noget at vokse af, når de har behov for det. Der benyttes bedre sorter, og man målretter gødningen, så stærke jorde får mere næring end svage jorde.

Et meget vigtigt kritikpunkt af forskernes modeller bag landbrugspakken er også, at det antages, at landmændene altid benytter al den gødning, de har ret til. Men al erfaring fortæller os, at når kvoter bliver sat op, så bliver det aldrig udnyttet fuldt ud.

Miljøet er i konstant forandring, og ingen modeller kan tage alle forhold med i beregningerne. Derfor er det meget svært at forudsige, hvilke påvirkninger en ændret landbrugspolitik vil få på miljøet. Men ved at indføre markant flere målinger vil vi som noget helt nyt i den danske miljøpolitik finde ud af, hvor problemerne opstår, så vi med målrettede tiltag kan gøre noget konkret for at løse dem. 

(Kronikken har været bragt på Altinget.dk den 11. marts 2016)
Klik her for at gå til kronikken på Altinget.dk

Fakta:

Landbrugspakken om målinger:
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-_og_landbrugspakken.pdf

Drænvandsundersøgelsen:
Hvad viser drænvandsundersøgelsen 2011-2014?

Tal fra Carsten Søborg:
https://blb.dk/nyheder/2014/09/modelberegninger-det-er-fup-og-bestilt-arbejde/

Interview med Jørgen Windolf:
https://blb.dk/nyheder/2013/06/dce-antallet-af-maalestationer-halveret

Novana 2015:
http://dce2.au.dk/pub/SR170.pdf

Scroll to Top