Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand
Paradigmeskifte i Gennembruddets år.
Efter 25 år, hvor vi i landbruget er blevet belastet af regel på regel, lov på lov, afgift på afgift, skat på skat kan vi i år sige: Kursen er lagt om; vi har fået et paradigmeskifte – det er tiltrængt.
For første gang i 20 år er der gået et helt år, hvor vi danske landbrugsfamilier ikke er blevet yderligere begrænset eller beskattet.
Vi har haft et gennembruddets år – for både landbrug og natur.
Sidste år afsluttede jeg generalforsamlingen med at sige, at vi var tæt ved toppen af bjerget med en kæmpe snebold foran os og hvis vi spændte musklerne godt, ville vi komme over.
I år vil jeg sige – vi gjorde det, – vi kom over toppen.
Vi har fået mere gødning – vi har fået udfordrings retten.
Vi er langt fra i mål – men vi er kommet et godt stykke på vejen –
Jeg håber, at den politiske situation meget snart bliver så stabil, at der atter kan skabes fremgang.
Det kan kun gå for langsomt.
I de sidste uger er Danmark gået i selvsving over en beregnet merudledning over et par år på mellem 2 og 7.000 tons kvælstof – ud af en samlet reduktion på over 100.000 tons. Når man begynder at måle, vil det vise sig, om tallene for merudledning overhovedet er der.
Men politisk fnidder fnadder ryster os ikke – forhåbentlig kommer det heller ikke til at ryste samfundet.
Men jeg må have lov til at sige: Sikken et cirkus med selvpromoverende politikere på begge fløje.
Politiserende forskere og professorer, der ikke tør tage udfordringen op med intelligent landbrugsregulering.
Og sidst men ikke mindst en kanonpresse, der har vildledt samfundet og ikke har sat sig ind i sagens substans.
Nu vil jeg – inden jeg kommenterer den sidste tids udvikling gennemgå årets aktiviteter og det vigtige paradigmeskifte.
Året hvor vi fik hul på sagerne – 4000 målbevidste landmænd
Grøn vækst er væk
Vandplanerne er på pause
Randzonerne er væk
Vandløbene skal renses op.
Bæredygtigt Landbrug står nu med resultatet af over 4000 landmænds målbevidste arbejde.
Vi har arbejdet hårdt. Vi har fundet beviser. Vi har målt drænvandet og vi har argumenteret. Resultaterne er:
Grøn vækst er væk –
Vandplanerne er på pause – vi får mere gødning
Randzonerne er væk –
Det er pålagt kommunerne, at få vandløbene renset op.
Vi er kommet hertil – fordi viden kan flytte den offentlige mening. 10.000 siders dokumentation gør indtryk.
Fornuftige mennesker overbevises jo af reel dokumentation.
De tre stævninger, vi har udtaget, har her haft en meget stor betydning. Modparten har måtte erkende, at BL ikke stævner for sjov. Vi har gjort vores grundige forarbejde.
Desuden har mange politikere fundet ud af, at det ikke længere giver stemmer, bare at lave en ny miljøregel.
Ansvarlig miljøbevidsthed er i dag en selvfølge – Miljøfanatisme til enhver tid en ulykke.
Bæredygtigt Landbrugs 3 spor
Det retslige – igennem retssagerne
Debatten – aktiv deltagelse i det offentlige rum
Det politiske – information af politikerne
BL arbejder hele tiden ad tre spor, der gensidigt støtter hinanden:
Det retslige – igennem retssager,
Debatten – igennem aktiv deltagelse i det offentlige rum
Det politiske – hvor vi arbejder med at øge informationen til politikerne.
Det retslige spor har krævet meget arbejde og mange penge:
Vi anlagde retssagerne, holdt ved dem og resultaterne i de 3 sager har været af fantastisk betydning.
Det er Vandplans sagen – hvor vi kom til forhandlingsbordet
Gødningssagen – hvor vi fik vidneudsagn, der var særdeles stærke.
Randzonesagen – som vi vandt
Nu til en kort gennemgang af de 3 sager.
Vandplanssagen
Vandplanssagen har givet meget debat, fordi pressen og visse politikere har påstået, at BL har lavet en studehandel med ministeriet.
Det er ikke sandt.
Lyt nu til, hvad der egentlig er sket:
Fredag den 27. april 12 stævnede Bæredygtigt Landbrug Staten med krav om, at Vandplanerne og randzone-lovgivningen skulle tages af bordet med det samme.
Søndag den 20. september 15 sent om aftenen inviterede Kammeradvokaten Bæredygtigt Landbrug til et indgå i en dialog om sagen – i stedet for at vi skulle mødes i retten.
På det tidspunkt var vandplanerne allerede kendt ugyldige – men den famøse grødeskæringsinstruks på over 250 sider var blevet bibeholdt.
Kommunerne over det ganske land brugte Grødeskæringsinstruksen til at undlade at rense vandløb op. Grødeskæringsinstruksen var Naturstyrelsens faglige alibi, for ikke at følge EU’s regler.
Instruksen slår fast, at landmænd ikke har krav på erstatning pga. ophørt eller reduceret grødeskæring. Grødeskæringsinstruksen var det faglige alibi for forkert klassificering af vandløb.
Derfor opretholdt BL retssagen – og på den baggrund fik BL et TOPmøde – på Kammeradvokatens foranledning. Det var en stolt dag – at sidde som formand og høre holdet fra BL.
BL mødte op med advokat Hans Sønderby, vores faglige direktør Jørgen Evald Jensen og agronom Jan Hjeds. Det var folk, der på fagligt højt niveau, stille og roligt, forstod at belægge deres ord med den nyeste faglige viden. Det gav respekt. Og det er den respekt, der efterfølgende har fået os i dialog med ministeriet.
Det har ført til resultater – i første omgang over for Grødeskæringsinstruksen.
Efterfølgende udstedte Ministeren et Hyrdebrev, der betød, at kommunerne fik pålæg om at rense vandløbene op og landmændene fik krav på erstatning. Det var en glædens dag, da det hyrdebrev kom. Men vi opretholder selvfølgelig vores retssag – indtil vi ser om de gode hensigter føres ud i virkeligheden.
Det er vigtigt at slå fast, specielt set i lyset af den senere tids mediehysteri, at hvis den af ministeren nedsatte kommission ikke kommer til den konklusion, at vandløb skal vedligeholdes efter vandløbsloven, så fortsætter retssagen.
Der er ikke indgået forlig ej heller en studehandel.
Gødningssagen
Den 24. oktober 12 stævnede BL Staten for kvælstofreglerne. Det var en konsekvens af al den viden, vi havde tilegnet os gennem vandplanssagen.
De tusindvis af timers arbejde har båret frugt – faglig viden, der var gemt og glemt, blev fundet frem, katalogiseret og benyttet på de rette steder. Det var et kæmpearbejde – som blev udført under ledelse af advokat Sønderby, med faglig bistand af direktør Jørgen Evald og planteavlskonsulenterne Bente Andersen og Helge Lorentzen.
For at presse sagen frem tog vi i retten med en sag om opsættende virkning. De vidneudsagn, der kom frem i de fire dage i Viborg, har haft en meget stor betydning for vores arbejde.
De blev for det første en øjenåbner for os alle. Men de betød også noget andet og værre – vores autoritetstro fik et alvorligt skud for boven.
Vi havde tidligere troet på hvad naturvidenskaben og myndigheder sagde, og hvad de fremlagde af argumentationer og forskningsresultater.
Den barnetro led en krank skæbne de dage i Viborg
– Vi overskred en grænse af tillid og tro på systemet og på uvildig videnskab.
Vi så manipulation og fortielser af værste klasse.
De vidner, der udtalte sig i Landsretten i Viborg flyttede grænser:
For eksempel:
Jesper Pagh, viceadministrerende direktør i DLG, sagde:
Det stærkt faldende proteinindhold i dansk korn har medført sætningen: Danish excluded.
Den manglende gødning koster som minimum 1.500-1.600 kr. pr. ha.
Viceadministrerende Direktør i Spar Nord Lars Møller:
1.000 kr. mere pr. ha vil kunne give 2,2 mia. kr. – der vil kunne forrente 55 mia. kr. – det vil kunne redde nødlidende engagementer – som banken ved en ændring af gødskningsloven vil tage op igen.
Professor Merete Styczen, København:
Der ikke er nogen forskel i udledning af nitrat siden 2001 på trods af flere politiske tiltag:
Chefhydrolog Flemming Møhlenberg DHI:
Overvejende skyldes iltsvind ikke nitrat. Iltkoncentrationerne i Limfjorden er faldet – også i en periode, hvor N-indholdet er lavest.
Man kan ikke bruge ålegræsset som målestok for miljøets tilstand.
Og så sagde han – med et direkte citat fra retskendelsen:
Af den samlede mængde vand i Kattegat og i indre farvande stammer kun 0,3-0,4 % vand fra danske vandløb. Det tager 30-50 år at udskifte alt vandet i Østersøen.
Professor Gitte Blicher-Mathiesen, Århus Universitet:
Man ikke kan skelne de forskellige virkemidler i VMP 3 fra hinanden.
Vi forstod hende sådan, at da målingerne ikke passede på beregningerne, undlod man at fortsætte med målinger – men fortsatte med beregninger på basis af formodninger og tal fra 1980’erne.
Så vidnede også nogle af de sidste ugers mediestjerner
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet
Som udgangspunkt sagde han:
Universitetets tal for proteintab er baseret på 20-30 stikprøver og de viser, at gødningsnormerne kun har betydet et protein tab på 0,5 %.
For hver 100 kg tildelt N udvaskes 33 kg, havde man beregnet.
Men han blev klogere under retssagen og måtte erkende, at de tal, han fremførte, ikke er korrekte.
Udvaskningstallene er i hans senere udsagn næsten halveret til 18 kg.
– Professoren måtte også i retssagen medgive, at tallene fra DLG, der er baseret på 100.000-vis af prøver, er mere repræsentative end hans egne stikprøver, det blev derfor slået fast, at dansk korn mangler 2,4 % protein.
Seniorforsker Brian Jacobsen, Københavns Universitet,havde beregnet økonomiske konsekvenser ud fra Jørgen E. Olesens tal.
Så i stedet for et tab på 162 mio. kr. voksede det under retssagens vidneudsagn til 2 – 4 mia. kr. Dvs. at tallet om de økonomiske konsekvenser havde været beregnet forkert med en faktor 20-25.
De to sidstnævnte vidner har siden suppleret hinanden usædvanligt godt i tv omkring fejlberegnede tal.
—
Det var meget lange dage, der gik, inden dommen faldt – MEN Fru Justitsia må for alvor have haft bind for øjnene.
Det var meget svært, at forklare dommen – for fakta var jo, at det var en politisk dom. En systembevarende dom – der ikke turde se konsekvenserne af vidneudsagnene i øjnene. Man lukkede øjnene og overså de meget store skader landbruget havde lidt.
Der var ført tilstrækkelige beviser for vores påstande.
De blev medtaget i dommen og fik mange til at spørge:
Hvad nu?
Var det hele spildt?
Vore modstandere benyttede lejligheden til at nedgøre os og troede, at vi var slået af banen.
Men de mange og stærke vidneudsagn kunne INGEN – sidde overhørigt i det lange løb.
Dommen støttede i den grad op om det bestående system.
– Var man måske bange for de mange erstatningssager, der kunne komme?
Var en landsdommer i Viborg måske bange for at gå imod Kammeradvokaten?
Var man bange for at slå revner i fundamentet for statsbetalt forskning?
Det blev her afsløret, at problemet var de teoretiske beregninger og de mange modeller.
I Viborg oplevede alle, at vores forarbejde var i orden – vi kunne bare ikke vinde på det pågældende tidspunkt.
Og dommerne måtte – helt uhørt – ud at forklare sig i pressen.
Tusind tak til jer medlemmer som bakkede os op de dage i Viborg. Ikke alene var pladsen fyldt op foran retsbygningen. Der var happenings inde i byen og hver morgen stod stolte landmænd foran retsbygningen og ventede på modparten, dommere og presse skulle møde frem. Retssalen var fuld af tilhørere – Det var stærkt og værdigt – skulder ved skulder.
Det gav nye kræfter.
Randzonesagen
Randzonesagen for medlemmerne Christian og Poul Blak Bojer – kom i retten i april. For hurtigt, at komme frem til retten, havde vi valgt en straffesag.
Advokat Sønderby gjorde et fremragende stykke arbejde.
Da statsadvokaten overfor retten forklarede, at randzoneloven intet havde med EU-ret at gøre. Ja så kunne Sønderby fortælle, at randzonerne har alt med EU at gøre.
Da rystede Statsadvokaten på hovedet – hvorpå Sønderby siger: ”Jeg ser statsadvokaten ryster på hovedet – om en time ryster han over hele kroppen.”
Og det gjorde han.
Dommen blev afsagt den 11. maj – vi fik medhold
Dannebrog røg til tops over det danske land på rigtig mange landbrugsejendomme – det næsten uopnåelige var sket – vi havde vundet over staten.
Man skal ikke tilsidesætte grundloven og tage landmandens jord fra ham.
Denne sejr kom i hus udelukkende fordi BL’s medlemmer turde sætte hælene i og nægte at lave randzoner – vi handlede her i nødværge.
Var randzonerne blevet obligatoriske, kunne magthaverne for fremtiden og efter forgodtbefindende have konfiskeret jord.
Vi oplevede her den kendte taktik, som magthavere benytter, når de vil træde en befolkningsgruppe under fode,
Først latterliggør man dem – så mistænkeliggør man dem – ja, man kalder dem sågar ekstremister og yderliggående og sluttelig kriminaliserer, man dem.
Vi blev udstillet som selviske lovbrydere, man fik os næsten isoleret – blandt andet – og desværre – også ved vores kollegaorganisations hjælp
Men det lykkedes ikke at kriminalisere os – vi stod på vores ret – og vi fik den.
I begge sager bakkede I medlemmer op rent fysisk i stort tal:
Her er en film fra Viborg, i Holstebro var der også fuld opbakning.
TAK fordi I troede på os.
TAK fordi I rykkede de timer ud af kalenderen.
Det sammentømrede vores organisation til en stærk enhed.
Nabotjek
For at kunne vurdere vores situation rigtigt, og vide hvilke regler andre arbejder under – er det vigtigt, at vi kan sammenligne vores situation med andres.
Den meget omtalte Cowi-rapport, der skulle fortælle om dette, er totalt misvisende.
Og på trods af, at vores faglige direktør har påpeget alvorlige fejl, bliver man ved med at benytte den.
De fejl kunne have været rettet, men det er de ikke.
Så lavede vi vores eget nabotjek.
I Sverige mødte vi orgnisationen Greppa Näringen, – en frivillig statsbetalt rådgivningsindsats.
Her arbejdes med rådgivning i stedet for lovkrav.
Her fokuseres ligeligt på at optimere bedriftens økonomi og miljøforhold.
Her er fokus ikke blot på kvælstof, men også på fosfor, energiforbruget og eksempelvis foderudnyttelsen i staldene.
Greppa Näringen kan påvise nedgang i udvaskningen med øget gødskning og i år havde de den bedste høst i 25 år.
Se, det kan vi lære af.
I Tyskland har man – i modsætning til i Danmark – fra begyndelsen lavet de målinger af vandløb, som EU foreskriver.
Og man har den holdning, at man laver indgreb specifikt, hvor problemerne findes – og gør det på baggrund af målinger.
Samtidig fokuserer man på løsninger i stedet for begrænsninger.
Se det kan vi også lære af.
Økonomi
I hele Bæredygtigt Landbrugs femårige levetid har vi desværre måttet sige:
Landbrugserhvervet har det hårdt.
Og det er kun blevet værre igennem de fem år BL har eksisteret.
BL har advaret mod den situation, vi har nu, og vi har desværre fået ret – alt for meget ret
Vi har gjort hvad vi kunne – men udviklingen er gået fra hårdt til værre.
Jeg vil ikke gennemgå situationen her.
Vi ser alle sammen tallene hver eneste dag.
BL kæmper videre – men desværre er det for sent for rigtig mange gode kollegaer.
Ministre i lange baner
Den katastrofale økonomiske situation skyldes ikke mindst, at vi har haft en lang række forfærdelige miljø- og fødevareministre – helt siden Svend Aukens tid. De sidste var de værste.
Men så fik vi en faglig og politisk begavelse på området i vores dobbeltminister Eva Kjer Hansen.
Her er en rigtig minister – en minister, der sætter sig fagligt ind i tingene på et seriøst grundlag og tør sætte sig op i mod den holdning, der har været eneherskende i så mange år.
For det har hun nu mistet jobbet. Vi har meget, at sige Eva Kjer Hansen tak for. Og begræder dybt hendes afgang.
Den ny minister, Esben Lunde Larsen, er en ung mand rundet af landet. Vi går ud fra han vil sætte sig ind i realiteterne og videreføre den hidtidige linje i ministeriet. BL vil på vanlig vis bidrage med faglig viden.
Der er i det politiske liv mange seriøse aktører, – der efterspørger fakta og fagligt stærke argumenter. At servicere dem, bruger vi i bestyrelsen og på kontoret rigtig mange arbejdstimer på – og det er et positivt arbejde, der giver bonus.
Vi har to af de mest seriøse politikere på besøg i dag. Det er Mette Bock fra Liberal Alliance og Erling Bonnesen, Venstre.
L 68 Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Med regeringsskiftet i sommers blev vejen banet for et paradigmeskifte.
Det er en vej i modvind – men det er en nødvendig vej, og vi er kommet et stykke.
Tidligere blev vi reguleret efter modeller og beregninger, nu – efter den nye lov – bliver vi målt. Det er en meget positiv forandring.
Det har hele tiden været et EU-krav, at lovgiverne ikke må foretage nogen reduktioner eller reguleringer uden forudgående målinger og økonomiske konsekvensanalyser.
Man har aldrig målt – men man har reguleret alligevel.
Man har aldrig regnet på de økonomiske konsekvenser. Men man har reguleret alligevel.
I skal hjælpe os med at bevise tingens virkelige tilstand.
Så sørg nu for at få målt alle områder – også de kritiske, så vores viden er helt på plads.
Jo flere målinger, jo hurtigere målinger – jo større muligheder.
Vi skal ikke bygge minivådområder eller sætte andre dyre foranstaltninger ind, hvor der ikke er behov.
Vi glæder os over mere gødning. Men jeg bliver nødt til at gentage igen og igen: Det er ikke for at forurene mere, men for at dyrke kvalitetsafgrøder, vi har brug for at gøde vore afgrøder fagligt optimalt.
Miljø- og Fødevareministeriet har arbejdet med regelforenkling.
Tidligere var der næsten 2.400 love og bekendtgørelser på landbrugsområdet. I dag er der omkring 1.500.
Det er stadig for mange.
Også her kan vi hjælpe ved at ”melde en regel” – benyt jer af det tilbud og send tåbelige og unyttige regler ind til ministeriet.
Bæredygtigt Landbrug har siden sidste generalforsamling afgivet 28 høringssvar. Vores juridiske afdeling har givet svar på alt fra vandplaner og naturbeskyttelse – til den nye miljø- og landbrugspakke.
Også de høringssvar er med til at gøre Regel-Danmark mindre magtfuld.
Vi har mange opgaver foran os
Vi har stadig mange opgaver foran os. Vi må og skal have fjernet vores urimelige særbyrder og særordninger.
PSO afgifterne er helt løbet løbsk. Det samlede fødevare- og landbrugserhverv betalte 750 mio. kr. i PSO afgift i 14.
Pesitcidafgifterne udgør 600 kr. pr. ha i gennemsnit – og har et samlet provenu i finansloven på minimum 600 – 700 mio. kr. her har været en stigning på 46 % på blot 2 år.
Der er dræbende høje skatter og afgifter på flere af vores nødvendige ressourcer, f.eks. fosfor og jord.
Det offentlige har også ansvaret for, at over 18.000 kloakudløb, mange gange om året spyr urenset spildevand med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer ud i danske vandløb.
Dertil kommer landbrugets egne produktionsafgifter, der belaster primærlandbruget hårdt. De skal fjernes.
Vi må også se på den ufordelte kapital, der står i andelsselskaberne. Den er der hårdt brug for på bedrifterne.
Når ovennævnte skatter og afgifter er væk og erhvervet har ydet sin egen indsats, kan regeringen med rimelighed lægge pres på banker og kreditforeninger, så vi kan få gjort op med urimeligt høje renter og bidragssatser.
Der er nok at tage fat på.
Kontoret
For at klare arbejdet, er det vigtigt med dygtige medarbejdere. Det har vi, og de har ydet en flot indsats. Det er ligeledes vigtigt, at vi har en daglige leder, der går foran og skubber bag på og derudover har stort landbrugskendskab.
Da vores tidligere direktør havde fundet nye udfordringer, var vi i den lykkelige situation, at vores faglige direktør Jørgen Evald stillede sig til rådighed som konstitueret direktør. Jeg vil her, Jørgen Evald Jensen, sige dig en personlig tak, fordi du uden tøven trådte til, velvidende at nattesøvnen sommetider blev ikke eksisterende. Du er en enorm dynamo med en fantastisk viden og vilje.
Men vi skal ikke slide dig op før tid – og du er altafgørende på det faglige område.
Derfor måtte vi i gang med en ansøgningsrunde. Og da Hans Aarestrup, nu tidligere direktør i LaDs, viste interesse var der ingen tvivl om, hvem vi skulle vælge. Vi er glade for, at du, Hans, vil stille din store viden, erfaring og arbejdskraft til rådighed for BL. Jeg skal garantere dig for, at du ikke kommer til at kede dig. Det har du allerede oplevet – du tiltrådte jo samtidig med, at BT-gate begyndte. Du kan regne med at få al den støtte, du har behov for fra bestyrelsen.
Bestyrelsen
En forening som BL, der har så stort et aktivitetsniveau, må nødvendigvis have en engageret og arbejdsvillig bestyrelse og det har vi.
Allerede i 14 måtte vi erkende, at det var nødvendigt med flere hænder og ikke mindst fødder. For at undgå at ændre vedtægterne besluttede vi, at udnytte muligheden for, at stemme op til 3 suppleanter ind. Disse suppleanter indgår nu fuldgyldigt i bestyrelsesarbejdet med lige tale og stemmeret.
Det har været en kolossal lettelse, at vi har kunnet fordele arbejdet på flere hænder, og jeg vil sige tak til verdens bedste bestyrelse, som solidarisk og uden at klage påtager sig det arbejde, der er.
I tager opgaver op – ikke alene dem, I er blevet bedt om, næh ofte kreerer I selv opgaver, som bliver løst til landbrugets bedste.
Tusind tak til jer alle hver især – vil I fra bestyrelsen rejse jer op.
Jeg vil bede generalforsamlingen om at give den mere eller mindre skjulte del af bestyrelsen et stort bifald. TAK
Rundt om bestyrelsen er der rigtig mange, der hver dag yder en indsats for erhvervet, skriver artikler, deltager i debatten, ringer til beslutningstagere og informerer bestyrelse og kontor om relevante forhold.
Vi har sammen skabt et uforligneligt netværk, der landbrugspolitisk flytter meget 365 dage om året. Tak til jer alle. Det er jeres indsats, der giver os længere oppe i pyramiden troen på, at vores forehavende lykkes og giver os energien til at fortsætte.
BT-gate
De sidste ugers oplevelser med BT-gate har været grænseoverskridende. Fra den 8. februar, hvor det begyndte – til i dag har BL været nævnt i over 1.200 indslag i medierne.
Der var skruet en afbalanceret landbrugspakke sammen – og nej, vi fik ikke landbrugsmæssigt, hvad vi ønskede – og nej, miljø-eliten fik heller ikke, hvad de ønskede. Men det var det politisk mulige og alle er enige om at paradigmeskiftet er godt.
Men medier, forskere og politikere gik i selvsving – idet de benyttede sig af både bekymringer og trusler. Som en amerikansk sociolog har sagt:
”Der findes mange eksempler på magthavere, der har skabt en slags moralsk panik blandt folket ved at sprede en overdreven bekymring for en trussel.” (Erich Goode)
Sådanne eksempler på magthavere har vi set rigeligt af de sidste uger.
Reelt drejer de hårde diskussioner sig jo om tvivlsomme 200 g kvælstof pr. km kystlinje.
For de få gram – der i øvrigt både kan gå i minus og plus – tages danske landbrugsfamilier som gidsler og på grund af de få gram, har en dygtig minister mistet sit job.
Debatten er kommet helt ud af proportioner: Kvælstof er byggestenen til protein. Protein er grundlag for liv. Kvælstof skal benyttes til at danske afgrøder får mere protein.
Vi oppe imod særdeles stærke og velorganiserede kræfter, der helt åbenbart ikke har forstået denne sammenhæng.
Et uhyggeligt eksempel på denne magt er dette brev, I ser bag mig. Det har 5 grønne interesseorganisationer sendt til EU-Kommissionen.
De Fem er:
Dansk Ornitologisk Forening,
Det Økologiske Råd,
Danmarks Sportsfiskerforbund,
Forbrugerrådet Tænk
og Danmarks Naturfredningsforening
Som helt klart har ført taktstokken.
Overskriften på brevet lyder i oversættelse:
”En ny dansk landbrugspakke vil føre til øget udledning af Nitrat og bryde flere direktiver.”
Brevet går ud på at mistænkeliggøre og dermed få nedbrudt den nye landbrugsaftale.
Disse Fem repræsenterer landbrugets hovedmodstandere. De sidder både foran og bagved og orkestrerer både presse og politisk hetz mod landbrugserhvervet.
Det er ikke seriøst og det skal modsiges prompte.
Dette grønne netværk fungerer optimalt og de har al den tid, der skal til. De har store sekretariater, der kan holde styr på tropperne og økonomisk er de også særdeles velfunderede – mindst en af dem får endog statsstøtte – og skulle det knibe, så ved vi jo alle, at onkel Åge kan træde til. Åge V. Jensens fonde er Danmarks største jordbesidder, de har også store udenlandske jordbesiddelser, har hovedsæde i London og skattely i Lichtenstein og så har de deres egen bank: Mercur Bank.
Eksperter og professorer – er en anden gruppe. De kommer med korte delkonklusioner og sætninger pillet ud af en lang helhed af beregninger – resultatet er, at man vildfører offentligheden og danske politikere.
Forskerne har interesse i, at de stadig kan arbejde med deres modeller og få i 1.000-vis af millioner kroner for det om året. Det får de ikke, nu Svend Aukens gamle modelsystem står for fald.
De syv forskere i Folketingets høring sidste tirsdag var enige om, at ministeriets baseline regnemåde var forkert – men hver forsker havde deres egen måde at regne på. De var heller ikke enige indbyrdes – man diskuterede om 2 +2 = 4 eller om 3 + 1 = 4.
Hovedparten af forskerne er dog enige om, at landbrugspakken er en fordel – også for naturen.
Det viser, hvor vigtigt det er, at vi begynder at måle ude i virkeligheden.
Den seneste tid har vist hvor tæt samspillet kan være politikere, forskere og miljøfolk imellem.
Fredag gik forsker Brian H. Jacobsen, Københavns Universitet ud og fortalte at landbrugspakken havde negativt miljøregnskab også i 20 og 21. Det gav mediedækning og var medvirkende til, at presset på ministeren blev større. Lørdag mistede vi vores fagligt kompetente minister.
Senere lørdag trak Brian Jacobsen sine tal tilbage, de var beregnet forkert.
Den tilbagetrækning kunne og burde være sket tidligere, idet forskeren allerede kl. 4 om morgenen vidste, at tallene var forkerte. Men de blev ikke trukket tilbage før de havde gjort deres virkning.
De røde politikere brugte tallene skånselsløst – så længe de kunne.
Derefter gik de over til at benytte EU som trussel. EU ville underkende landbrugspakken, hed det nu – de vidste jo, at miljø-vennerne allerede havde mistænkeliggjort pakken over for EU-kommissionen ved hjælp af brevet jeg omtalte tidligere.
Ingen taler om uredelighed fra forskere, når de går ud med forkerte tal – og ikke trækker dem tilbage – før de har haft deres virkning. BL forfølger allerede sagen
Mod dette system står vi herude på landet med vores familier og en lang arbejdsuge og skal kæmpe for vores fremtid.
Danmark fortjener også i fremtiden stolte og stærke landbrugsfamilier og en stor landbrugsproduktion.
For fem år siden – næsten på dato, da vi startede Bæredygtigt Landbrug havde omverdenen næsten overbevist os om,
at vi forurenede grundvandet
at vi ødelagde vore vandløb
at vi misrøgtede jorden
at vi pinte dyrene
og at vi derudover var en økonomisk byrde for nationen.
Fem år med ukueligt arbejde fra os alle sammen har vist os, at vi var blevet fordummet af De Fem førnævnte og resten af den grønne elite.
Vi ved nu, med al den viden, vi har fundet frem, at landbruget er et grønt, samfundsnødvendigt erhverv, der eksporterer for 158 mia. kr. – et tal man ellers altid glemmer i debatten
Den viden, vi har samlet, deler vi ud af – den skal overbevise andre fornuftige mennesker om landbrugets store positive betydning.
Vi er den modvægt, det producerende Danmark har brug for –
Bæredygtigt Landbrug er – sammen med Landsforeningen af Danske Svineproducenter og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter det eneste bolværk imod at alle landmænd bliver marginaliseret.
I ledelsen er vi fuldt ud opmærksomme på denne store opgave
Og med medlemmernes fortsatte opbakning vil BLs præcise og faglige linje fortsætte. Vi viger ikke en tomme.
Danmark fortjener også i fremtiden stolte og stærke landbrugsfamilier og en stor landbrugsproduktion.
TAK for ordet
