Mediestorm med manglende faglig ballast

Der blæser i disse dage en meget kraftig mediestorm på baggrund af et meget lille kvælstofproblem.

flemming-22-maj-2013

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand Bæredygtigt Landbrug

Rent fagligt gælder det de reducerede normer – det vil sige, at danske politikere i diverse vandmiljøplaner har reduceret i den gødningsmængde danske landmænd har til rådighed for at gøde deres afgrøder. Det har nu ført til udpining af den danske landbrugsjord og danske afgrøder, der har betydeligt mindre protein end udlandets. Mens Sverige og Tyskland har mellem 12 og 14 procent protein, har det danske korn omkring 8 procent.

Det betyder at landmændene, for at deres husdyr kan få protein nok, importerer mere protein i form af soja fra Sydamerika – med de miljøbelastninger, det giver. Og det betyder, at dansk korn ikke sælger optimalt på verdensmarkedet. Mange markeder for europæisk korn skriver i kontrakterne: Danish excluded. 

Det vil sige, at de reducerede normer har kostet danske landmænd meget dyrt – og reglerne lever ikke op til den omkostningseffektivitet, EU krævede i Vandrammedirektivet. Det direktiv satte fokus på forurening med landbrugets næringsstoffer. Alle andre lande satte fokus på både N og P og balancen mellem de to – mens danskerne ensidigt valgte at fokusere på N. 

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil nu rette op på de danske gødningsnormer, så de danske afgrøder igen kan leve op til almindelige kvalitetskrav – og der har rejst sig et ramaskrig på miljøets vegne.

Der kan være mange årsager til at folk og forskere galper op. Men fagligt belæg er der ikke for ophidselsen. Der er ingen, der ønsker at ødelægge miljøet. Derfor har landbruget i mange år ønsket, at man måler for udledninger af N og P ude i dræn og vandløb for at kende problemernes omfang. Men forskerne har til stadighed benyttet modeller og beregnet sig frem udledninger, der skulle reduceres. 

Måske kan man argumentere med, at en øget gødskning vil give et skvulp af en merudledning. Men man må basere sig på de rigtige forhold. Det vil sige målinger.

Miljøministeren har i sin plan afsat mange midler til at imødegå dette skvulp. Set i forhold til landbrugets årlige tab på 2 milliarder kr. på grund af manglende gødning, er det kun en lille investering. Og så har man ikke regnet på planternes meroptag: Sunde velgødede planter har større rodnet, vokser mere og optager mere CO2 end sultne afgrøder, der ikke trives. Større afgrøder giver større rødder og dermed et større optag af kvælstof (N). Kvælstof er planternes næring. Når kvælstof tilføres efter ligevægtsprincippet, bliver der ikke udvasket mere kvælstof fra markerne, end der udvaskes fra marker med sultne afgrøder med dårligt rodnet. En stor planteproduktion binder samtidig store mængder CO2 fra luften. Den bundne CO2 lejres både i plantedelene over og under jorden. 

Og egentlig er hele diskussionen om udledning en teoretisk diskussion. Ingen ved hvad der virker. Man kan i modellerne ikke skille det ene virkemiddel fra det andet, fortalte forsker Gitte Blicher-Mathiesen fra Århus Universitet i forårets gødningsretssag.

Derfor ved ingen, om reducerede normer virker. Det er jo aldrig målt. De nedsatte normer skulle bidrage med 10.500 tons ud af i alt 127.000 tons, altså under 8 procent af den samlede udvaskning ifølge Vandmiljøplan 1 – det er siden reduceret yderligere. Og nu regnes der igen på tallene. 

Men det er vigtigt at understrege, at effekten af at fjerne undergødskningen bliver minimal, fordi der samtidig indføres en lang række andre tiltag, hvis effekt stiger jo mere gødning, der bruges. F.eks. efterafgrøder, hvis effekt er begrænset (måske lig nul?), når afgrøderne undergødskes. Og effekten af halmnedmuldning er slet ikke regnet med.

Konklusionen må være, at det ikke er et problem for hverken miljøet eller naturen, hvis de reducerede normer fjernes på den måde Landbrugspakken foreskriver. Og der stilles oven i købet kompenserende initiativer i udsigt for den mindre merudledning, der måske vil være der i de to første år. Men det er et kæmpeproblem for landbruget, hvis de reducerede normer bibeholdes. Faktisk så stort, at det kommer til at koste store dele af landbruget livet, hvis de ikke ændres. Men forskerne kommer fremover til at måle i stedet for at beregne – og måske er det her mediestormen udspringer.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen