Mangel på kulstof i jorden koster på udbytterne

Store dele af den danske landbrugsjord mangler kulstof, og det går ud over udbytterne. Ifølge Jørgen E. Olesen, der er professor ved Aarhus Universitet, er denne tendens uholdbar og det er noget, som landmændene bør arbejde for at ændre.

mark1maj

Kulstoflagring har i de seneste måneder været et stort samtaleemne ved konferencer, stormøder, i medier og sågar på FN’s klimakonference, COP21, i Paris i december 2015.

Grunden til at alle snakker om det skal findes i, at mange mener, at kulstoflagringen ikke blot kan sikre bedre udbytter, men også kan være med til at forbedre klimaregnskabet ved at binde CO2 i jordenI Danmark er en af de fremmeste eksperter på området Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der blandt andet har medvirket i et stort EU-projekt, der hedder SmartSoil, hvor man har kigget på kulstoflagring i hele EU.

Professoren fra Aarhus Universitet var den 27. januar oplægsholder på AgroPros årlige planteavlsdag, hvor han fortalte de fremmødte landmænd om vigtigheden i, at man lagrer kulstof i jorden. Ifølge Jørgen E. Olesen er kulstof nemlig med til at øge de fysiske egenskaber i jorden, og der er en relation mellem mængden af kulstof i jorden og de udbytter som landmændene får. 

”For at udnytte det produktionspotentiale, som dansk landbrug har, er vi nødt til at tage alle elementer i spil, og der begynder jordens egenskaber, struktur og evne til at holde på næringsstoffer at spille en langt større rolle”, siger Jørgen E. Olesen.

Der bliver brugt mere kulstof end der bliver tilført
Men sådan som det ser ud i Danmark lige nu, så slider man på kulstoflagrene i jorden, da der ikke er balance mellem det, der bliver forbrugt, og det der bliver tilført. Det er især på de lerede jorden man oplever problemerne, og ifølge Jørgen E. Olesen er kulstofniveauet på 50-70% af jorderne på Lolland-Falster for lavt, mens man på Sjælland oplever, at kulstofmængden er for lav på 30-50% af jorderne. I Jylland ser man en ophobning af kulstof på de sandede jorder, som skyldes at der her er mange kvægbrug, og at man derfor i højere grad har adgang til husdyrgødning.

Jørgen E. Olesen mener, at tendensen med det faldende kulstofindhold på især de lerede jorder er uholdbar, da det især er denne jordtype der har brug for kulstof for at få en bedre jordstruktur, og beregninger viser, at man mister op mod 10% i udbytter på grund af det lave kulstofindhold.

Den gode nyhed er, at der er løsninger til at komme det faldende kulstofindhold til livs, men det kræver for nogle landmænd en ændret tilgang til markarbejdet. Blandt løsningerne er nedmuldning af planterester, tilførsel af mere husdyrgødning, efterafgrøder og flerårige græsmarker, og markforsøg har vist, at man kan lagre henholdsvis 300, 200, 400 og 1100 kg kulstof pr hektar om året for de førnævnte virkemidler.

Grunden til at efterafgrøder og især græsmarker har en så god effekt, skal ifølge Jørgen E. Olesen findes i, at rødder er særdeles effektive til at lagre kulstof og samtidig får man en forbedret jordstruktur.

Se interview med Jørgen E. Olesen herunder

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen