Ida Auken er på juridisk og faglig glatis – grundvandet har aldrig haft det bedre

Debatten om regeringens landbrugspakke har været voldsom de forløbne dage, og seneste stridspunkt er vores drikkevand, som flere politikere mener er i akut fare for at blive forurenet med nitrat. Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz, går i rette med Ida Auken og hendes kritik.

ida2-20.11.12

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Ida Auken (MF) var fremme i TV2 News den 16. februar 2016, hvor hun bl.a. gør opmærksom på, at vandforbrugerne kommer til at betale gildet for landbrugspakken. Ida Auken anfører bl.a., at det må være forureneren, der skal betale.

Det er korrekt, at der et princip, der hedder forureneren-betaler-princippet, men det er ét blandt mange miljøretlige principper. Der er fx VVM-princippet, der går ud på, at før man vedtager fx forurenende projekter, så skal man have viden om projektets grad af forurening, eller PIC-princippet (Prior Informed Consent), der går ud på, at myndigheden skal være oplyst om fx forureningens omfang. Der er også BAT-princippet, der indebærer, at man skal bruge bedste tilgængelige teknik. Der er også integrationsprincippet, kildeprincippet, substitutionsprincippet og mange flere miljøretlige princippet. Det er med andre ord ikke loyalt eller juridisk korrekt at fremhæve ét princip foran alle andre miljøretlige principper.

Danske landmænd er detaljeret reguleret og mange af de førnævnte principper er afspejlet i en ofte rigid detaljeringsgrad. Danske landmænd nedfælder eller bruger slæbeslanger i modsætning til en række andre EU-lande. Der er et omfattende datotyranni for udbringning af gylle, efterafgrøder og meget andet. Der er dræbende høje afgifter på de landmandens nødvendige ressourcer, fx gødning, fosfor, jordskatter og pesticider. Der er omfattende miljøgodkendelser, der er så komplicerede og omstændige, at det har bidraget til at slå udviklingen ihjel hos danske husdyrproducenter.

De miljøretlige principperne er med andre afspejlet, så danske landmænd nærmest drukner i regulering ud fra devisen om, at flere regler nok giver et bedre miljø. I forhold til påstanden om, at nitrat kommer til at ødelægge grundvandet, så er det faktuelt forkert. Nitrat i grundvandet er for det første ekstremt lavt, dvs. 1-2 mg pr. liter vand med en grænseværdi på 50 mg nitrat pr. liter. For det andet er grænseværdien ikke synderlig videnskabeligt fastlagt, dvs. fastlagt efter nyere toksikologiske metoder, undersøgelser og grænseværdier som man normalt gør. For det tredje vil landbrugspakken formentlig ikke øge nitratudvaskningen i grundvandet. For det fjerde er nitratkoncentrationen i grundvandet generelt nedadgående. For det femte, så er nitratforskrækkelsen åbenbart ikke nået Sundhedsstyrelsen, der jo burde kræve advarsler på bl.a. spinat og rødbeder, der er propfyldt med nitrat.

Ida Auken kan desværre alligevel få ret i sine spådomme om, at vandregning kommer til at stige, men det må så være ren og skær skattepolitik. Det er under alle omstændigheder ikke korrekt at fremhæve ét miljøretligt princip foran andre. Slutteligt synes det at være et yderliggående synspunkt, at grundvandet kommer under pres på grund af den kommende landbrugspakke. Det savner vi i hvert fald målinger og dokumentation for.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen