Fakta om drikkevandet i Danmark

Hvor er det trist, når dansk stenbro-journalistik kun vil bidrage til at tilsvine et helt erhverv på et helt forkert grundlag. Det vi danskere har brug for er objektiv, faglig og solid viden om, hvad den faktiske tilstand er i grundvandet.

vandglas

Af Bente Andersen, planteavlsrådgiver

Når jeg som planteavlskonsulent skal udtale mig konkret om effekten på grundvandet af, at der de kommende år må gives 20 procent mere gødning til landbrugsjorden, gider journalisterne ikke høre på mig. Jeg får bare det svar, at nu kører den ene side frem, og så hører vi, hvad den anden side siger. De gider ikke høre på, at jeg oplyser om fakta.

I et tilfælde begyndte journalisten selv at konkludere, at prisen forbrugerne skal betale for mere kvælstof på marken nok er 23 mio. kr. Jeg siger: sikke en gang faglig uredelighed. Herunder kan du læse, hvad jeg ville svare journalisterne, hvis de havde en reel intention om at lytte til, hvad jeg har at sige om grundvandet, der altså har det rigtig godt næsten alle steder.

Faldende nitratindhold
Der er et faldende nitratindhold i grundvandet, og det grundvand, der i dag anvendes til drikkevandsforsyning, dannes for hovedpartens vedkommende under landbrugsjord, mens der har været intensiv landbrugsdrift på arealerne. Derfor vil det mange steder være at skyde over målet at pålægge landmændene større restriktioner end dem, der i forvejen gælder for al landbrugsdrift. Også efter at Fødevare- og Landbrugspakken er gennemført.

De problemer, vi for år tilbage havde med nitrat i drikkevandet skyldtes i al overvejende grad en uhensigtsmæssig anvendelse af husdyrgødningen. Det fald i nitratindholdet, der er sket siden 1980, skete inden 1999, hvor vi fik de reducerede kvælstofnormer. Derfor vil en afskaffelse af normreduktionen ikke medføre en væsentlig stigning i grundvandets nitratindhold. 

Der sker en væsentlig reduktion i nitratindholdet, når vandet bevæger sig længere ned i jorden. I henhold til Novana-programmet er nitratindholdet allerede i rodzonen nede omkring grænseværdien på 50 mg nitrat/l, og lavere på lerjord, og den moderate stigning, der teoretisk set vil komme som følge af, at normreduktionen bliver fjernet, vil ikke bevirke, at grænseværdien bliver overskredet i det grundvand, vi indvinder. 

I henhold til grundvandsdirektivet skal der først gøres en indsats for at reducere en forureningskilde, hvis der er fund i grundvandet på over 75% af grænseværdien, og der er en væsentlig og vedvarende opadgående tendens i indholdet.

Ovenævnte bygger bl.a. på disse udredninger:

Landbrugets vejledning i grundvandets beskyttelse.

Grundvand – Status og udvikling 1989-2013

Hvorfor stoppede stigningen i nitratindholdet i det nydannede grundvand før vandmiljøplanerne blev vedtaget? (s 184). Vand & Jord – Nr. 4 – December 2014

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen