Hverken landbrugsjorden eller debatten bør forsumpe

Planteavlskonsulent Bente Andersen redegør for, at en god veldrænet jord kan optage op til 100 mm regn, og at forsumpet eller våd jord ikke kan optage de stigende regnmængder ved kraftige regnskyl. Læs her hvorfor Bente Andersen mener, at en god afvanding er vigtig for fisk, flora og fauna.

bente-andersen-christiansborg-21-marts

Af Bente Andersen, Planteavlskonsulent

Danmark bliver sat under vand, lød dommedagsprofetierne i Jyllands Posten i weekenden, og straks fulgte resten af bekymringsindustrien trop med advarsler om et forsumpet land. Årsagen – hed det – skal primært findes i den øgede nedbørsmængde, i dræning af landbrugsjord og i at jorden synker. Blot den første påstand er rigtig, og den kan let løses ved god afledning af vand. 

Omfanget af organogene jorder (humusjorder) der synker, er for nylig kortlagt i en undersøgelse fra Århus Universitet. Undersøgelsen finder, at humusjorder, der kan sætte sig, udgør i alt 70.000 ha. En stor del af disse humusjorder er imidlertid allerede udgået af intensiv dyrkning eller henligger som naturarealer. Det viser, at jorde, hvor det synspunktet er relevant, udgør en ganske lille del af det samlede landbrugsareal (ca. 1,5 %), og en ubetydelig del af hele problematikken.

Anderledes er det med dræning af jorden. Dræning tager trykket af det øverste grundvand og stabiliserer jordens bæreevne, samtidig med at forsumpning undgås.

Med de stigende mængder nedbør er der brug for effektiv dræning og afvanding af landbrugsjorden. En god veldrænet jord er som et badekar, der kan forsinke og optage store mængder vand. En god veldrænet jord kan optage op til 100 mm regn. En tilsvarende forsumpet eller våd jord kan ikke optage de stigende regnmængder ved kraftige regnskyl, de løber bare lynhurtigt af. Nøjagtigt som et fyldt badekar løber over.

Problemet er, at drænene, som det ser ud nu med den manglende grødeskæring og oprensning, ikke fungerer efter hensigten – jorden eller badekaret er fyldt op. Samtidig glemmer man helt, at der de fleste steder hverken er styr på hvor stort og stærkt stigende de befæstede arealer i byerne er og hvor mangelfuld kapaciteten i regnvandsbassiner er.

En effektiv grødeskæring giver en 15 gange mere effektiv vandafledning. Men efter den nu hedengangne grødeskæringsinstruks og reduceret grødeskæring kombineret med ikke-retvisende kontrolmetoder har været i kraft siden 1980’erne er mange vandløbs vandspejl over drænniveau – og så kan drænene selvfølgelig ikke afvande markerne.

Det vil der forhåbentlig nu blive ændret på. Kommunernes pligt til at oprense vandløbene er blevet understreget i miljø- og fødevareministerens hyrdebrev fra november måned. Hvis det hyrdebrev efterleves vil vore vandløb igen blive i stand til at bortlede vand og landbrugsjordens dræn vil igen komme til at virke efter hensigten, således at overskydende vand kan bortledes og jorden igen kunne optage vand ved kraftige regnskyl. Men det kræver en effektiv grødeskæring og oprensning af vore vandløb. Det vil som sidegevinst give rislende vandløb til glæde for vandløbenes fisk, flora og fauna.

Se video fra Værebro Å omkring de forvaltningsmæssige udfordringer i vandløbene

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Scroll to Top