Af Poul Erik Bjerg, landmand Nordjylland
I et indlæg fredag den 1. januar 2016 i Nordjyske Stiftstidende betegner Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, den målrettede regulering af landbruget som en moderne miljøregulering, idet han mener, at vi får nemmere ved at konkurrere med udenlandske kollegaer. Endvidere skriver han, at ideen om den målrettede regulering blev præsenteret af Natur- og Landbrugskommissionen. Og desværre har Martin Merrild ikke lyttet til sine mange medarbejdere på Skejby og Axelborg, som har advaret imod den ”moderne miljøregulering” – og dermed de konsekvenser, det vil få for det danske landbrug. Og Martin Merrild har nok heller ikke læst kommissoriet for Landbrugskommissionen.- Og heller ikke læst kammeradvokatens notat til Landbrugskommissionen.
For hvad den målrettede regulering betyder i praksis for den enkelte landmand, oplyser Martin Merrild jo intet om:
-
At den målrettede regulering af landbruget betyder, at på 10% god landbrugsjord må der kun bruges 30-70 KgN/ha, hvilket reelt vil betyde, at disse landbrugsejendomme objektivt set ikke længere vil kunne drives på en økonomisk rentabel måde.
-
Endvidere vil 65% af DK`s areal fra 2018-2021 fratages den ekstra gødning, der ved vedtagelse af landbrugspakken bliver givet næste år.
-
Og dernæst blive tvunget til at braklægge arealer, plante skov eller lave stort set virkningsløse vådområder.
-
For 25% af landbrugsarealet, som teoretikerne betegner som robuste, kan man beholde den øgede kvælstoftildeling fra 2016.
I kommissoriet til Natur- og Landbrugskommissionen står der, at der ikke kan fremsættes forslag, der får statsfinansielle konsekvenser.
Derfor bad man kammeradvokaten, om at lave et notat til vurdering af de juridiske forhold i forbindelse med landbrugskommissionens anbefalinger.
Omkring den målrettede regulering af landbruget skriver kammeradvokaten -citat -:” Hvis ordningen reelt indebærer, at visse landbrugsejendomme objektivt set ikke længere vil kunne drives på en økonomisk rentabel måde, vil der for disse kunne rejses alvorlige spørgsmål om Grundlovens § 73”.
Enhver erfaren landmand kan med sikkerhed sige, at en landbrugsejendom ikke kan drives rentabelt med en tildeling af 30-70kg N/ha. Dvs, at ifølge kammeradvokaten bliver staten erstatningspligtig – ( Grundlovens § 73).
Det drejer sig om 10% af landbrugsarealet – Om bl.a. store dele af Fyn med en stor husdyrproduktion, der i stort omfang må afvikles.
Den samlede værdi af danske landbrugsejendomme er ca 600 mia kr.
Og da således 10% af landbrugsejendommene stort set bliver værdiløse, må finansministeren således ifølge statens egen advokat finde ca 50 mia kr til erstatning, hvis planen vedtages.
Men det helt surrealistiske og groteske er, at statens embedsmænd har planlagt at lokke politikerne til at vedtage, at det er de landmænd, der får en minimal forøgelse af kvælstofmængden, der skal betale ”erstatningen” til de 10%.
Det er således indskrevet i landbrugspakken, at pengene til erstatningen skal tages af landbrugets ha-støtte. Dvs, at danske landmænd bliver ringere stillet end deres kollegaer fra andre EU-lande.
Kære Martin Merrild- mener du virkelig, det er at konkurrere på fair vilkår?
Og når man i forvejen ved, at vi danske landmænd igennem afgifter på vores produktion årligt betaler 700-800 mill.kr til universiteterne til forskning i bl.a. den ”moderne miljøregulering” – er det fair konkurrencevilkår?
Skaber det større produktion og vækst?
Og når man ved, at udpegningen af de såkaldte sårbare områder er baseret på rententionskort, som har en usikkerhedsprocent på op til 80-100%, bliver det hele endnu mere grotesk.
Og når man endvidere ved, at ifølge en nyudgivet Novana-rapport (Aarhus Universitet), der konkluderer, at selvom landbruget har halveret sin udledning af N, er der alligevel ikke sket en forbedring af vandmiljøet i de indre farvande – hvorfor er du så ikke talsmand for at stoppe det blinde spor, som embedsmænd har arbejdet med i 30 år?
Det ser således ud til, at du, Martin Merrild, følger dine forgængeres spor med at give køb på dine medlemmers ejendomsret – (Bræmmeloven, §3-loven og Randzoneloven)- og således overtræder din egen organisation`s vedtægter, hvor der står, at de skal forsvare den enkelte landmands ejendomsret.
(Debatindlægget er bragt med tilladelse fra Poul Erik Bjerg. Indlægget har været bragt i Nordjyske Stiftstidende den 11. januar 2016.)
