Politiserende forskere er gift for debatten om landbruget

Fem forskere fra Aarhus Universitet har i Politiken den 7. januar skrevet en politisk kronik. Men er det fem forskeres opgave at politisere, og det endda uden at forskerne kan understøtte sine udsagn med fakta? Det mener vi ikke hos Bæredygtigt Landbrug. Læs her hvorfor.

gård-bornholm

Af Jørgen Evald Jensen, faglig rådgiver og Bente Andersen, Cand Agro

OECD’s Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Denne definition lever et hold politiserende forskere fra AU/Bioscience bestående af Jesper Bak, Jens Würgler Hansen, Rasmus Ejrnæs, Christian Frølund Damgaard, Andrea Oddershede desværre ikke op til i kronikken ”Regeringens landbrugsaftale er gift for miljøet”.

Det er beskæmmende, at forskere fra det universitet, der har stået bag mange af beregningerne i regeringens landbrugspakke, ikke vil stå på mål for indholdet i pakken. I stedet vælger de fem forskere – helt udokumenteret – at gøre landbruget til miljø- og klima-skurk på et ikke evidensbaseret grundlag. De tiltag, der er i landbrugspakken, har AU jo netop regnet på, og der skulle derfor gerne være sikkerhed for, at der ikke sker miljøforringelser ved eksempelvis at udfase de reducerede gødningsnormer.

Klik her for at læse kronikken “Regeringes landbrugspakke er gift for miljøet” fra Politiken den 7. januar

Stort potentiale i dansk landbrug
Landbrugets tal for potentialet i dansk landbrug er udregnet af landbruget selv, og tidligere SR ministre har gentagne gange brugt tallene som udtryk for potentialet i dansk landbrug. Vækstpotentialet blev beskrevet som værende på op mod 50 mia. kroner og 25.000 arbejdspladser, og det var det altså også før det blev svøbt ind i en fortælling om, at det skulle ske igennem en fortælling om ”bæredygtighed, og ressourceeffektivitet der skulle understøtte virksomhedernes markedsføring internationalt”.

Der var med andre ord tale om en økonomisk vurdering tilvejebragt efter solide analyser på et systematisk grundlag. Et potentiale, der stadig kan realiseres, ikke mindst set i lyset af de ændringer, både den tidligere og den nuværende regering har gennemført på natur og landbrugsområdet – ikke mindst ”Grøn realisme”.

At forskerne fra AU/Bioscience ud fra en følelsesbetonet sætning kan udrede, at det følelsesmæssige, ikke dokumenterbare, er ”Den første og væsentligste anbefaling… ” virker omsonst– og ikke mindst uvidenskabeligt, og vi savner i den grad at få dokumentation for effekten af en ”grøn” profil. Historisk ved vi i landbruget, at gødningsbegrænsning og brandafgifter på pesticider ikke har ført til en øget efterspørgsel, men i stedet har betydet dårligere produkter for forbrugeren og dårligere økonomi for danske landmænd. 

Helt uforståeligt beskriver forskerne fra Bioscience også randzoner som ”omkostningseffektive virkemidler”, til trods for, at der ikke er blevet dokumenteret en effekt af randzonerne i Danmark fra AU. Således skrev en forsker, fra AU, i et notat fra april 2015, at effekten af randzoner nogle steder er ikke eksisterende. I notatet ’Vedrørende notat om ”Effekten af randzoner på drænede arealer med udgangspunkt i tyske randzoneundersøgelser’ beskrives det, at: ”… Det bør dog være klart at N-effekten af randzoner kan variere fra 0 til den braklægningseffekt der opnås ved udtagning af areal i omdrift. … 

At forskerne fremturer med en udokumenteret effekt er beskæmmende. Erhvervet har netop efterspurgt omkostningseffektive virkemidler, men det er ikke dem, der fremføres i kronikken. Forskerne problematiserer tilmed, at man nu vil lægge sig i selen for at finde de bedst mulige virkemidler, hvilket vel må anses for at være til samfundets bedste, når den hidtidige modelberegnede indsats ikke har virket. 

Vandløb uden naturværdi
Forskerne skriver selv, at de små og flade vandløb ”måske ikke i sig selv udgør den store naturværdi”. Er ”måske” en videnskabelig term, eller skriver forskerne sådan, fordi det faktuelt forholder sig sådan, at de små og flade vandløb ikke udgør en naturværdi? På Bioscience har man tilsyneladende ikke forstået, at vi i Danmark har en vandløbslov vedtaget af det danske folketing. En lov, der i årtier har styret og sørget for regulering og beskyttelse af de danske vandløb. Det bliver der ikke ændret ved med landbrugspakken.

Alle vandløb beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 er omfattet af vandområdeplanerne. De vandløb, der ikke er med i vandområdeplanerne, er selvfølgelig fortsat beskyttet og reguleret af vandløbsloven som afvejer miljø og afvandingshensyn. Hvis man skal undgå forsumpning og oversvømmelser er det fuldstædig nødvendigt at vandløb vedligeholdes.

Ammoniak
Danmark er suverænt EU’s foregangsland, når det handler om landbrugets udledning af ammoniak. Vi har gennemført mange tiltag gennem de sidste 20 år, hvilket har bevirket, at vi har opnået en halvering af udledningen siden 1980´erne. I samme periode har vores naboer i EU reduceret med mindre end 10 %.

Vi er altså flere hestehoveder foran vores Europæiske naboer, og op imod to tredjedele af ammoniaknedfaldet i Danmark stammer i dag fra udlandet. En yderligere dansk reduktion har altså kun begrænset virkning, også for den danske sundhed, hvis ikke vores naboer følger det danske eksempel.

Mon Jesper Bak, Jens Würgler Hansen, Rasmus Ejrnæs, Christian Frølund Damgaard og Andrea Oddershede er klar over, at der i landbruget er en større og større forståelse for, at vi bor på taget af en større verden, som indeholder masser af organismer, og at disse økologiske kredsløb er helt afgørende for livet på jorden? Det virker som om, de fem forskere med deres mange postulater helt har mistet den centrale forståelse af, at vi som mennesker lever med og af naturen.

Landbruget har løsningen
Når det handler om at gøre noget ved CO2-udfordringen burde forskerne fokusere på, at vi kan opbygge organisk stof i jorden ved hjælp af højere udbytter i afgrøderne og efterafgrøder, hvilket der meget ansvarligt er lagt op til i regeringens landbrugspakke. At udnytte planterne er den eneste mulighed vi har for direkte at fjerne CO2 fra omgivelserne. I perioden fra 1997- 2009) viser undersøgelser et signifikant tab af jordens indhold af organisk stof på de fleste jorde, og udsultningstaktikken i forhold til at undergøde afgrøderne har kun gjort dette forhold værre i Danmark. Når vi taber organisk stof udleder vi også netto mere CO2 fra markerne. Derfor er der i høj grad også ud fra en klimamæssig betragtning grund til at gennemføre et paradigme skifte mht. miljøreguleringen i dansk Landbrug, og ved at forøge jordens indhold af kulstof med en hundrededel om året, svarer det til den nationale forpligtelse om 21% mindre udledning. 

Måske det var på tide, at regeringen ser på om AU lever op til de definitioner OECD og Uddannelses- og Forskningsministeriet har fastsat for forskningen i Danmark, for i landbruget er vi forundrede over, at man som ansatte på AU kan lave politisk spin i det offentlige rum uden at fremføre dokumentation for sine påstande.

Politiken har den 8. januar afvist at bringe Bæredygtigt Landbrugs svar på AU-forskernes kronik

Klik her for at læse kronikken “Regeringes landbrugspakke er gift for miljøet” fra Politiken den 7. januar

Bland dig i debatten og giv din mening til kende herunder eller på Bæredygtigt Landbrugs www.facebook.com/baeredygtigtlandbrug/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen