Alle de skjulte byrder, der tynger landbruget, skal frem i lyset

Randzoneloven er ophævet. Med denne positive melding fra Borgen slog næstformand Peter Rosendal tonen an til Bæredygtigt Landbrugs stormøde ved Nutrifair. 200 landmænd havde fundet vej gennem den velbesøgte messe og deltog i mødet.

nutrifair-kjartan-poulsen

Første taler var Ulrik Lunden, bestyrelsesmedlem i BL og landmand fra Vendsyssel.

Han satte fokus på dansk landbrugs store byrdeomkostninger. Alle skal være klar på, hvor mange penge den enkelte landmand afkræves af staten i den form for bruttobeskatning, der samlet set aldrig rigtig er kommet frem i lyset. Ulrik Lunden gennemgik tallene fra Henrik Mortensens bedrift i Farsø, fordi den bedrift kan ses som repræsentativ. – se tallene nederst i artiklen.

I 2013 betalte Henrik Mortensen i alt 365.809 kr. i afgifter og ejendomsskatter dvs. i bruttobeskatning.

Det stiger i 2016 til 537.077 kr. Det er en stigning på 46 procent på tre år. Den største stigning gælder PSO-afgiften, der er steget til 21,8 øre pr. kWh.

Denne store og stigende byrde hviler tungt på primærerhvervet. Og det betyder, at landmanden betaler meget i skat – også selvom landbruget ikke tjener noget.

Ingen skal med den bruttobeskatning have dårlig samvittighed over ikke at betale indkomstskat, lød det fra forsamlingen.

Bruttobeskatningen er særdeles hård ved erhvervet, fastslog Ulrik Lunden og slog til lyd for at den blev endnu mere synliggjort. Det er nemlig første skridt på vejen til afskaffelse af de urimelige byrder, understregede han. 

Ulrik Lunden stillede spørgsmålstegn, dels ved lovligheden af afgifterne dels ved hensigtsmæssigheden af denne bruttobeskatning.

Specielt pesticidafgiften må være ulovlig, understregede Ulrik Lunden, idet der de sidste fem år overhovedet ikke er målt for giftigheden ude i marken. Kan man pålægge et erhverv en afgift for giftighed, uden man måler denne giftighed, spurgte han.

Halvdelen af pesticidafgifterne føres tilbage til erhvervet – primært til L&F – det er derfor ligesom at fodre hunden med sin egen hale, slog bestyrelsesmedlem Alfred Tværsig Olesen fast i debatten og lagde til, at det nok også var derfor, at det var så svært at få oplysningerne om bruttobeskatningen ud i den åbne debat. 

Hvad bestemmer mælkeprisen
Kjartan Poulsen, formand for Danske Mælke producenter, fortsatte med fortællingen om de danske andelsselskaber. Han satte spørgsmålstegn ved andelsbevægelsens demokrati og spurgte til det store og stigende spænd, der er mellem den pris, som andelshaverne får og den pris forbrugerne betaler. Kjartan Poulsen satte spørgsmålstegn ved dette spænd, idet han slog fast: ”Vi får jo ikke pengene ud til bønderne”.

Kvægbruget står i den værste krise nogensinde. Svaret er mere produktion, og det er nok rigtigt for den enkelte – men er det også rigtigt for mejeriet, når det er udbud og efterspørgsel der sætter prisen? spurgte han og fortsatte:

Kan vi være ens i Danmark, Tyskland, Sverige og England, når vi har så forskellige bedrifts størrelser og forskelle på blot indtransport, spurgte han.

Erik Ugilt Hansen, Hobro, fulgte op med spørgsmål til de flotte regnskaber selskaberne præsenterer, mens bønderne har dårlige økonomiske resultater. Hvor er bønderne henne? Glemmer de valgte bønder, hvor de kommer fra og bliver firmaets mand, spurgte Erik Ugilt, og opfordrede til at tænke på, hvem man stemte på til forårets generalforsamlinger.

Udfordringen for demokratiet i Arla er, at man har medlemmer i så mange lande, med så forskellige forhold. Bønderne kan ikke blive enige, derfor får ledelsen sin vilje efter en del og hersk model, tilføjede Kjartan Poulsen.

Er andelsbevægelsen, på den måde den har udviklet sig, stadig en garanti for at den højeste pris udbetales til bønderne, spurgte ordstyrer og næstformand Peter Rosendal. 

Fokus på jord og klima
Søren Ilsøe, næstformand i Foreningen For Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, satte fokus på det kritisk lave kulstofindhold, der er i landbrugsjorden. Vi arbejder som landmænd med kulstof og det skal vi fange i produktionen, for at planterne kan få noget at vokse af, sagde Søren Ilsøe, og understregede, at intensiv jordbearbejdning forringer jorden, fordi der bl.a. sættes gang i en omvendt fotosyntese. Ilsøe satte derefter fokus på, hvordan der kan sættes ind for at få øget jordens indhold af kulstof.

Søren Ilsøe skød på den danske lovgivning, fordi den er mere restriktiv mht. efterafgrøder end andre EU-landes blandt andet med hensyn til bælgplanter. Med de efterafgrøderegler vi har i Danmark, kan vi ikke etablere et ordentligt plantedække, der kan give liv til jorden, mente Søren Ilsøe. For eksempel må man ikke dyrke hestebønner som efterafgrøder, det må man i alle andre EU-lande. Og grise trives på hestebønner – bedre end på sojabønner, tilføjede han.

Han kaldte de danske regler for overimplementering og for konkurrenceforvridende for det danske landbrug.

Samtidig understregede han, at andre steder i verden arbejdede man med kulstoflagring i jorden – men ikke i Danmark.

Der burde, ifølge Søren Ilsøe, indføres grønne CO2 kvoter, så landmanden kan lagre CO2 i jorden til glæde for miljøet og planterne. Det sker blandt andet i Canada – og i tilgift til en sådan dyrkning med mere kulstof i jorden fås en øget biodiversitet med et godt liv af viber, agerhøner og harer. 

Maskinhandler Frank Linnemann, F.L. Teknik i Hjørring, afsluttede første del af mødet med at fortælle om maskinhandlernes situation og understregede betydningen af et godt hjemmemarked. Men omsætningen faldt, den behandling landbruget har fået har også store konsekvenser for følgeerhvervet.

Slides fra Ulrik Lundens oplæg på Nutrifair:

 

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen