NaturErhvervstyrelsen genoptager arealsager efter juridisk pres fra BL

Flere hundrede landmænd kan se frem til at få penge retur efter uretmæssigt at være trukket i støtte for landbrugsarealer, der også har haft andre formål end de rent landbrugsmæssige. Indrømmelsen er et resultat af Bæredygtigt Landbrugs indædte kamp i mere end et år, lyder det fra chefjurist Nikolaj Schulz, som dog langt fra mener,

jørgen-jørgensen-mark-lysåben-hjemmeside

NaturErhvervstyrelsen vil nu genoptage en række sager omkring arealstøtte helt tilbage fra år 2005 efter NaturErhvervstyrelsen i årevis har haft en ulovlig praksis, hvor landmænd er blevet trukket i landbrugsstøtte, fordi landbrugsjorden nogle steder har haft en anden funktion end den rent landbrugsmæssige. Det har især været områder, der efter styrelsens ulovlige praksis har været afskåret fra støttebetaling på grund af, at de har været ”lysåbne” eller fordi, landbrugsarealet har befundet sig på jord, der har hørt ind under eksempelvis lufthavne. Indrømmelsen kommer efter NaturErhvervstyrelsen i mere end et år har været i juridisk tovtrækkeri med Bæredygtigt Landbrug.

Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, der har kørt sagen mod NaturErhvervstyrelsen, er tilfreds med udfaldet, men han mener langt fra, at sagen er slut.

”Vi er måske 75 % i mål, men NaturErhvervstyrelsen mangler stadig at indrømme deres fejltrin fuldt ud. Det her er værre og større end 2 meter bræmmerne, og det er ikke nok, at danske landmænd kan få genoptaget afgørelser. Det her bør være en frit lejde ordning, ” siger Nikolaj Schulz og påpeger, at landmænd, der har fulgt opfordringen om ikke at søge støtte på de berørte arealer, ifølge udmeldingen fra NaturErhvervstyrelsen, ikke længere har mulighed for at få udbetalt den manglende arealstøtte.

Klik her for at læse NaturErhvervstyrelsens nyhed,hvor de efterlyser lodsejere, der uretmæssigt er blevet trukket i arealstøtte i perioden 2005-2015.

I strid med EU-retten
Hos Bæredygtigt Landbrug mener Nikolaj Schulz, at sagen sætter NaturErhvervstyrelsen i et meget dårligt lys, og han kritiserer skarpt, at styrelsens anbefalinger nu kan kost berørte landmænd dyrt.

”Sagens kerne er, at NaturErhvervstyrelsen – i strid med EU-retten – har underkendt det ene areal efter det andet. Danske landmænd ansøger selvfølgelig ikke på arealer, der med sikkerhed vil blive underkendt. Danske landmænd indretter sig naturligvis i god tro på den retstilstand, der udstikkes af NaturErhvervstyrelsen, ” lyder det fra chefjuristen, som mener, at sagen omkring de lysåbne arealer kun er ”toppen af isbjerget ”.

Eftersom mange landmænd i årevis ikke har søgt om støtte til arealerne på grund af NaturErhvervstyrelsens ulovlige praksis, så ved man reelt ikke, hvor omfattende problemet er, lyder vurderingen fra Nikolaj Schulz. Han mener, at det er direkte forkert, når NaturErhvervstyrelsen skriver, at ændringen af den ulovlige praksis skyldes en EU-dom i den såkaldte ”Demmer-sag” fra juli 2015. Siden 2014 har Bæredygtigt Landbrug nemlig gjort NaturErhvervstyrelsen opmærksomme på en tysk EU-dom tilbage fra 2010, der nåede til samme konklusion, som Demmer-dommen.

”Den skelsættende EU-dom kom i oktober 2010. Vi har utallige gange gjort opmærksom på dette. Det er fuldstændig Kafkask, at EU-dommen C-61/09, ikke er med i NaturErhvervstyrelsens analyse. Det kan her ud over undre mig, at Kammeradvokaten tilsyneladende også har overset denne dom. ”

Nikolaj Schulz opfordrer NaturErhvervstyrelsen til straks at iværksætte en frit lejde ordning med en meget længere frist end 1. marts 2016, hvilket er den frist styrelsen har meldt ud den 26. januar.

I forbindelse med frit-lejde ordningen mener Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, at det ikke bør være et krav, at der er truffet afgørelse i en konkret sag, ligesom der bør være lempelige beviskrav, og udgangspunktet bør være, at danske landmænd får arealtilskud for alle relevante år på arealer, der er i risikozonen for den ulovlige praksis. Slutteligt opfordrer Nikolaj Schulz til, at der bør være adgang til, at landmændene kan bringe arealerne tilbage til god landbrugsmæssig stand, hvis de på grund af den manglende arealstøtte er blevet opgivet som landbrugsjord og nu fremstår som krat, natur eller skov.

”Sagen er ikke slut, og NaturErhvervstyrelsens tilbud er slet ikke tilstrækkeligt. Det er fuldstændig uacceptabelt, at NaturErhvervstyrelsen indfører en ulovlig ordning, der lige præcis påvirker så få arealer hos den enkelte, at langt de fleste landmand selv undlader at tage kampen op. Når NaturErhvervstyrelsen efter alt for mange år så indrømmer deres ulovlige praksis, så giver man ikke danske landmænd det tilbage, som de har mistet, ” slutter Nikolaj Schulz sin kritik i kølvandet på det, som Bæredygtigt Landbrug anser for at være en markant sejr for de danske landmænd.

 

Læs også om samme emne: 

Det kan svare sig at klage over manglende landbrugsstøtte

Landmand vinder over NaturErhvervstyrelsen – nu udskydes udbetaling af landbrugsstøtten

Naturstyrelsen trækker arealer efter pres fra BL

Jørgen Mølhus får fuldt medhold i kamp om lysåbne arealer

Sejr til landmand: Lysåbent areal er landbrugsareal

Landmand vandt over NaturErhvervstyrelsen i strid om lysåbne arealer

NaturErhvervstyrelsen går sidelæns i sag om lysåbne arealer

Landmand nægtes arealstøtte for lysåbent areal for fjerde år i træk 

EU har godkendt, at natur kan få landbrugsstøtte

Af Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen