Landmænd skal ikke begrænses uden dokumentation

Bæredygtigt Landbrug har afgivet høringssvar til en revideret bekendtgørelse om indsatsplaner. Med den nye bekendtgørelse er dokumentationskravet til kommunerne udvidet, når de påtænker begrænsninger i landmandens brug af nitrat og pesticider, som noget nyt skal bl.a. miljøfremmede stoffer også vurderes.

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Når kommunerne i dag laver rådighedsindskrænkninger for en landmands anvendelse af nitrat og pesticider sker det ofte på et udokumenteret grundlag på baggrund af vage formuleringer i bekendtgørelsen om indsatsplaner. I en ny revideret bekendtgørelse lægger man nu op til, at dokumentationskravet bliver uddybet med eksempler på, hvad der kan indgå i kommunalbestyrelsens vurdering af, om der skal foretages rådighedsindskrænkninger.

Dokumentationsgrundlaget kan være data fra vandanalyser, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer samt andre relevante forhold.

Bæredygtigt Landbrug har længe gjort opmærksom på, at den største trussel mod det danske vandmiljø ikke er nitrat og pesticider, men i stedet findes i overløb fra spildevand, gamle lossepladser og i forhold til pesticider – fortidens synder. Det er derfor ifølge Maiken Bak Jensen, jurist i BL, nye toner, når kommunens vurdering skal tage højde for andet og mere end netop nitrat og pesticider. 

Dokumentationskravet er juridisk problematisk
”Det må for det første anerkendes, at det nu tydeligt fremgår af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal have et datagrundlag at gå ud fra, før det kan besluttes at foretage rådighedsindskrænkninger. Det er før set, at kommuner gerne vil indføre rådighedsindskrænkninger, uden kommunen reelt kan påvise et problem med nitrat og pesticider i grundvandet”, siger Maiken Bak Jensen.

Selvom juristen finder det glædeligt, at der kommer fokus på andre kilder til forurening end nitrat og pesticider, mener hun udvidelsen af dokumentationskravet kan være juridisk problematisk alt efter, hvad styrelsen har i tankerne med udvidelsen.

Ifølge juristen omhandler Miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1 alene beskyttelsen mod nitrat og pesticider. Når det så fremgår af den nye bekendtgørelse, at der i vurdering kan indgå ”forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet” og ”stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer”, ligner det en udvidelse af anvendelsesområdet ift. miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, der i ordlyden kun omtaler nitrat og pesticider, men ikke miljøfremmede stoffer og øvrige relevante stoffer.

Landmænd skal ikke begrænses uden dokumentation
BL har i høringen stillet spørgsmål til Naturstyrelsen, om det er deres vurdering, at miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, omhandler andet og mere end nitrat og pesticider eller om fundet af andre stoffer end nitrat og pesticider kan medføre, at kommunen kan pålægge rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, der begrænser anvendelsen af nitrat og pesticider på en given ejendom.

”Begge situationer ses som juridisk problematiske, og vi har derfor udbedt os et svar på, hvordan styrelsen mener bestemmelsen skal forstås.  Landmanden skal ikke begrænses i sin rådighed over ejendommen, hvis ikke det kan dokumenteres, at en rådighedsindskrænkning af denne art er nødvendig – heller ikke hvis et dokumenteret problem skyldes andre kilder til forurening, end netop landmandens lovlige anvendelse af nitrat og pesticider på sin ejendom”, siger Maiken Bak Jensen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen