Landbrug efter EU regler – også i Danmark

En effektiv landbrugsdrift, et godt miljø og levende vandløb er ikke hinandens modsætninger, de vil, udført på den rigtige måde, endda støtte hinanden.

jørgen-evald-jensen-nærbillede-grøn-baggrund-1000-px

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Der findes ingen internationale konventioner, der fastlægger den eksisterende landbrugsmiljøpolitik. Tværtimod er en række af de initiativer, som Venstre regeringen nu foretager nødvendige for at sikre overholdelsen af EU`s nitratdirektiv og vandrammedirektiv. De reducerede gødningsnormer strider jo mod EU`s regler, dvs. Nitratdirektivets artikel 5, fordi det er det mindst effektive og samtidig dyreste virkemiddel der har været anvendt.

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har gennem sine retssager presset på for at få målt og vejet de reelle – ikke bare de håbede – effekter og priser på disse danske landbrugspolitiske tiltag. At de reelle effekter og priser således kom frem har været en øjenåbner for mange.

Det blev hermed bevist, at de reducerede gødningsnormer indført af danske regeringer har kostet de danske landmænd og det danske samfund milliarder, selvom det ikke – eller i hvert fald næsten ikke – virker til glæde for miljøet. Forholdet er nemlig, at nettoeffekten kun er cirka 10 procent af det man troede, da man begyndte på dem i Svend Aukens tid i 1998. – Til gengæld er prisen cirka 10-15 gange højere. Det er nu endelig fastslået i embedsapparatet, at tabet i 2014 udgjorde et beløb, som udgør cirka 3/4 af det samlede landbrugs løn, nemlig 1,4-1,9 milliarder kroner. Det er en hovedårsag til landbrugets svære økonomiske situation.

Og det betyder, at de reducerede normer utvivlsomt er i strid med direktivet, fordi de er omkostningsineffektive. Det må man nødvendigvis rydde op i. For man kan ikke i længden holde mørkelygten over et helt erhverv. 

Det samme gør sig gældende med de danske vandløb. Det er i strid med både vandløbsloven og EU`s regler, at den manglende oprensning sådan uden videre er blevet indført i praksis i de danske kommuner.

Sammen med de stigende nedbørsmængder er konsekvensen at store dele af landbrugsjorden og sågar mange huse, haver og kældre er ved at drukne.

Derfor var det af meget stor betydning, at Bæredygtigt Landbrug pressede på for at få ministeren til at melde ud til kommunerne, at vandløbene skal renses op og vedligeholdes i henhold til eksisterende lov (vandløbsloven). Det er nemlig samtidig til glæde for levende, rislende vandløb. I vandløbsloven er der netop taget hensyn til både afvanding og natur. Det er på den baggrund den nye forskergruppe skal udarbejde nye vejledninger til kommunerne. 

Bæredygtigt Landbrug møder modstand hver dag, når vi gør op med 30 års mørkelygten over landbrugserhvervet. Det gør vi i retssalen og i debatten. Men vi insisterer på, at fakta og faglighed skal udgøre grundlaget for diskussionen. 

Bæredygtigt Landbrug kæmper for at reguleringer af erhvervet sker på et fagligt, juridisk og videnskabeligt korrekt grundlag. Det er det myndighederne nu bøjer sig for. At sætte skræmmebilleder op, der påstår at det går ud over miljø og en reel grøn udvikling er sort snak.

Scroll to Top