Kampen om de lysåbne arealer

NaturErhvervstyrelsen har for nylig indrømmet deres ulovlige praksis og i annoncer efterlyser de nu landmænd, der har fået en forkert afgørelse om lysåbne arealer i skov og på rekreative arealer. Det er i sig selv pudsigt, at NaturErhvervstyrelsen indrømmer en ulovlig praksis, men tilsyneladende ikke selv er i stand til at finde deres egne afgørelser

nikolaj1web

Af Nikolaj Schulz, chefjurist

NaturErhvervstyrelsens indrømmelse er kommet efter Bæredygtigt Landbrug har ført hård juridisk kamp mod NaturErhvervstyrelsen igennem snart 1½ år. Kampen har båret konkret frugt, og nu kommer der langt om længe en afgørende ændring i praksis.

Styrelsen har været ekstremt modvillige igennem hele forløbet. Når jeg har sendt partsindlæg ind, har jeg ikke hørt fra dem i måneder, og til sidst måtte jeg sende et brev til direktøren. Det hjalp, men det burde ikke være nødvendigt.

Mit hovedsynspunkt var egentlig ret enkelt. Det står ikke noget sted i landbrugsforordningerne, at man kan undtage landbrugsarealer, hvor der er landbrugsaktivitet. Dommen C-61/09 fra år 2010 understregede forordningens synspunkt klokkeklart: Styrelsen kan ikke og har aldrig kunnet ekskludere arealer med den begrundelse, at landbrugsarealet har flere anvendelser (om det så er parkeringsplads, spejderlejr, skovbørnehave, sikkerhedszone, natur eller noget helt femte).

Det afgørende er, om der kan opretholdes en tilstrækkelig landbrugsaktivitet. Det afgørende er altså på ingen måde, om der foregår andet på arealet. Dette vil naturligvis altid bero på en konkret vurdering. Det, der med konkrete vurderinger, er så ikke noget styrelsens traditionelt er stor fan af. Hvis man ikke kan udtale sig generelt og nedfælde virkeligheden i en vejledning eller på et Excel-ark, så bryder NaturErhvervstyrelsens konstruerede virkelighed sammen. Det ser vi på alle niveauer: det gælder MFO-afgrøder, vand på markerne – ja listen er uendelig lang.

Styrelsen nægter at anerkende dommen C-61/09 fra år 2010. Ja, faktisk har de slet ikke nævnt dommen på noget tidspunkt, men tager belejligt udgangspunkt i dommen C-684/13, der blev afsagt i juli 2015. Det ser selvfølgelig også pænere ud, at man reagerer på EU-Domstolens retspraksis kort tid efter, men løgnen vokser sig ikke sand ved at vokse i styrke.

NAER har fastholdt ulovlig praksis
Faktum er og bliver, at NaturErhvervstyrelsen siden 2010 har fastholdt en ulovlig praksis. Nu er det jo ikke kun styrelsens embedsfolk, der har været inde over fortolkningen af de to domme. Styrelsen har også hidkaldt sig Kammeradvokaten. Tilsammen har de læst dommene som en vis herre læser biblen. At Kammeradvokaten hidkaldes siger ikke noget om sagens juridiske kompleksitet, men snarere, at sagen er delikat. Godtroende landmænd har i god tro indrettet sig på retstilstanden og har med god grund ikke ansøgt for bl.a. rekreative og lysåbne arealer. Denne gruppe landmænd er dem, der snydes allermest for de har lange udsigter til tilbagebetaling, for det er jo kun dem, der har ansøgt, der godtgøres.

Jørgen Mølhus Jørgensen er en af heltene i dansk landbrug. Han søgte ubønhørligt hvert eneste år om støtte til hans lysåbne areal, og han fik afslag hver eneste gang i årene 2011, 2012, 2013 og 2014. Så fik han nok, og Bæredygtigt Landbrug gik ind i sagen. Det førte til at sagen blev genoptaget, og Jørgen fik i sidste ende sin støtte.

Hvis ikke Jørgen var blevet ved med at søge arealstøtte han mente sig berettiget til, og hvis ikke vi vedholdende udfordrede systemet, så havde han aldrig fået sin støtte. Det er randzonerne om igen. De landmænd, der i sidste ende snydes, er dem, der følger den herskende mening på bjerget.

Moralen er, at danske landmænd skal huske at tage kampen hver gang. Kampen skal tages med det samme. Når I hører styrelsens komme med udsagn, så som: ’Kommissionen siger…’ eller ’Kammeradvokaten vurderer at….’, så kan I bide spids på, at I formentlig har ramt en ligtorn, der ikke passer ind i systemets tænkning, og så er det tid til at overveje, hvilke midler og retsmidler, der skal tages i anvendelse for at I som landmænd kan gennemtvinge jeres ret.

NaturErhvervstyrelsen er kommet en del af vejen, men det er fuldstændig uacceptabelt, at systemet indrettes på en måde, så der sker en forbrydelse mod danske landmænd, samtidig med at de skyldige for misseren formår at smyge sig udenom, så gerningsmanden aldrig bliver stillet til ansvar for ugerningen.

Denne sag stiller sig ind i en kø af sager, som belaster NaturErhvervstyrelsen. For Bæredygtigt Landbrug er denne sag ikke slut.

Det er vigtigt at gøre det politiske niveau opmærksomme på den praksis og kultur, der trods varmere og mildere vinde tilsyneladende stadig hersker i styrelserne.

Læs også: NaturErhvervstyrelsen er skadevolder, danske landmænd er skadelidte

Scroll to Top