Biogasanlæg står for stort madspild

Hver dag får Lars Jeppesens køer foder der indeholder store mængder affaldsprodukter fra fødevareindustrien, men det kan snart være slut, fordi affaldet i højere og højere grad bliver brugt i biogasanlæg. Landmanden fra Svinninge mener, at man gør udnytte ressourcerne bedre til gavn for alle.

lars-jeppesen

Lars Jeppesen fra Svinninge blev landkendt, da han var en del af Bæredygtigt Landbrugs kampagne ”På landet” i sommeren 2015, hvor han fortalte om de udfordringer som landbrugets rammevilkår giver ham. Landmanden fra Svinninge på Vestsjælland har en stor malkekvæg besætning på over 600 malkekøer, og sådan en besætning kræver meget foder.

Bag staldene ligger bunker med majsensilage og sojaskrå, som er normale ingredienser i foderet, men der er også bunker som er knapt så normale. Rødkålsblade ligger side om side med mask, pektin, kartofler, salatrester fra produktion til storkøkkener og kartoffelpulp som alt sammen bliver blandet og udgør cirka 80 procent af foderet til Lars Jeppesens køer.

Men det begynder i stigende grad af blive svært for ham at skaffe affaldsprodukterne, fordi de i højere og højere grad bliver brugt i biogasanlæg, hvilket Lars Jeppesen er ærgerlig over, da han mener, at man kunne lave en bedre cyklus, hvor affaldsprodukter fra fødevareproduktionen og landbruget kunne udnyttes bedre.

Se videoen herunder og hør mere om Lars Jeppesens problemstilling


Læs også: Ressourcer: Hos Lars er 85 procent af foderet genanvendelse

 

Landbruget genbruger
Det er ikke kun Lars Jeppesen, der tænker i genanvendelse. Dansk landbrug genanvender i stor stil:

  • Døde dyr bliver hentet på gårdene, hvorefter de bliver forarbejdet og omdannet til biodiesel. Det samme gælder for slagteriaffald
  • Salatrester, kartofler, kål og rester fra ølproduktion og sukkerproduktion anvendes til foder i danske besætninger
  • Slam fra rensningsanlæg køres ud på markerne, så jorden kan genbruge de vigtige næringsstoffer fra husholdningerne
  • Pilerenseanlæg renser spildevand på landet for forurenende stoffer, og pilene bruges derefter som CO2-neutralt brændsel
  • Når halm brændes af på halmkraftværkerne er der tale om et restprodukt, som er kommet i forbindelse med dyrkningen af korn til brød, øl og foder. Når halmen er brændt, køres asken ud på marken igen
  • Afføring og strøelse fra dyrene afgasses og bruges til at opvarme de danske hjem som fjernvarme, og derudover er gylle og møg den bedste gødning, når jorden skal holdes frodig
  • Landbrugsjorden kan optage store mængder CO2 i sin humus. Ved at øge humusindholdet i jorden med én procent, kan landbrugsjorden i Danmark tilbageholde mere end fire millioner ekstra tons CO2

  • Når du afleverer blade, grene, kartoffelskræller og øvrige planterester fra din have eller husholdning på genbrugsstationen ender det meste som næringsrigt gødning hos danske landmænd
  • Restprodukter (slam) fra medicinalindustrien køres ud på markerne
  • Pektin, som er et restprodukt fra fx marmeladeproduktion, bruges i husdyrfoder

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen