Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand Bæredygtigt Landbrug, pt. New Zealand
Når man hele sit liv med stor glæde har arbejdet med landbrug, udnytter man naturligvis enhver chance, når man er under andre himmelstrøg, til at opleve hvorledes disse himmelstrøgs landmænd arbejder og fungerer. I øjeblikket er jeg sammen med min hustru, Annette, på tur i New Zealand. Her på den anden side af jorden har vi haft rig mulighed for at diskutere landbrug med lokale farmere.
Gode bekendtskaber og netværk har gjort, at vi har haft mulighed for at se landbrug og diskutere landbrug med landmænd med en produktion af alle størrelser og alle slags. Ligeledes har jeg haft møder med kommissions- og bestyrelsesmedlemmer i både Fonterra, der er verdens største mejeriselskab, og med ledelsen i landbrugsorganisationen Federated Farmers of New Zealand. Det har været folk med ansvarsområder indenfor blandt andet miljø, eksport og samfundskontakt. Vi har også været på gårdbesøg og besøgt et mejeri, ejet af 62 landbrugsfamilier, der producerer på 114 besætninger.
Det private mejeri, Tatua, behandler én procent af New Zealands mælk og udbetaler det dobbelte af Fonterras mælkepris til landmanden. Her oplevede vi betydningen af en stærk landmandsbestyrelse og et direkte valg, en valgmetode, der også bruges af Federated Farmers, og er nøjagtig, som vi har i Bæredygtigt Landbrug. Her vælger man ikke i kasser, her vælger landmanden direkte, hvem han stoler på og respekterer.
Alle de bestyrelsesmedlemmer, vi har mødt hernede, var privatøkonomisk succesfulde og flere af dem havde opbygget deres egen virksomhed inden for de sidste 25 år.
Landbrug med stor betydning
Landbruget i New Zealand har altafgørende betydning for landets økonomi. Af landets knap 4.5 millioner indbyggere er ca. én million beskæftiget i landbruget og landbrugsrelaterede erhverv. 70 procent af eksportindtægterne kommer fra landbruget. New Zealands landbrug har på den måde tre gange så stor vægt, som det danske. Den vægt har selvsagt en stor betydning i det politiske liv med en større stemme- og økonomimagt til følge.
Vejret har, i den tid vi har været hernede, været noget overskyet med regn ind imellem, hvilket jo forventelig skulle afstedkomme en vis utilfredshed midt i feriehøjsæsonen. Men nej, når vi har sagt: det er da også ærgerligt med det regnfulde vejr, så svarer New Zealænderne : nå skidt, det er godt for farmerne (the farmers like it).
Der er omkring 25.000 erhvervslandmænd i New Zealand. Hovedparten af økonomien er baseret på mælkelandbrug, med ca. seks millioner malkekøer. Derefter kommer fåre-produktionen med over 30 millioner får på både høj og lavland og sidst er der ca. 5 millioner kødkvæg.
Der er planteproduktion på begge de New Zealandske øer. Langt den største koncentration af planteavl findes omkring Christchurch, på østsiden af sydøen på Canterbury Plains, hvor der bogstaveligt talt avles alt. Derudover findes en stor frugtproduktion med alle de frugter og vine, der tænkes kan.
De New Zealandske farmere har med deres isolerede beliggenhed formået at holde en god pris på hjemmemarkedet, specielt for let fordærvelige varer. Kornprodukterne ligger på en pris, der er 15 til 25 procent højere end i Europa, idet det store dyrehold aftager meget korn. Specialproduktionen af frø osv. foregår med høje udbytter, kunstvanding og klimamæssigt gode forhold.
Mælkeprisen er naturligvis faldet pga. verdensmarkedet. Men selv om enkelte mælkefarmere har måtte stoppe, så tegner der sig ikke det store mismod, idet omkostningerne ligger på et meget lavere niveau end i Danmark. Dyrene går i fri luft året rundt og henter selv foderet for 90 procents vedkommende.
Men vigtigst af alt så lever landmanden i New Zealand i et positivt erhvervsklima. Regeringen og hovedparten af befolkningen er glade for erhvervet, og påskynder landmændenes betydning for samfundsøkonomien.
Miljødebat – og saglige begrundelser
Den grønne drage har dog også stukket hovedet frem her. Miljøagitatorer findes verden over, men her med en langt mindre gennemslagskraft, end i Danmark. Det er der flere årsager til: Vigtigst fordi Federated Farmers fra debattens begyndelse, gik ind i debatten og forlangte dokumentation, når landbruget blev kritiseret. Landmændenes organisation har ikke villet acceptere begrænsninger, uden disse har været sagligt begrundet. Til eksempel kan nævnes debatten omkring kunstvanding, hvor flere millioner hektar bliver kunstvandet med mere end 300 mm om året. Debatten om det emne er delvis forstummet, idet man har forstået, at uden vanding ville det betyde ”en halv ørken” pga. de høje sommertemperaturer og det tynde muldlag. Der er heller ikke tale om miljømæssige forhold, der kan begrunde en begrænsning.
Et anerkendt landbrug
Regeringens anerkendelse af landbrugets betydning ses også af, at man har opfordret privatpersoner til at fælde fyrreskove, hvor der kan være landbrugsproduktion. Staten forpagter arealet for en 20-årig periode og laver mælkeproduktion. Et tilsvarende areal bliver så tilplantet et andet sted, hvor arealet kun er egnet til afgræsning af et enkelt får pr. ha. Disse arealer bliver også tilbudt de mennesker, der har fældet deres skov. Ved selvsyn har vi set et areal på 30.000 ha, hvor man var midt i opgaven. Som perler på en snor lå malkestaldene med 2.000 køer og 500 ha. rundt omkring, så køerne ikke skulle gå for langt.
Det giver respekt at opleve et land, der vil landbruget så meget, at man er villig til at investere i primærproduktionen i en opstartsperiode. Det er også klart, at uden afgifter på produktionen og produktionsapparatet og uden skatter, afgifter og fordyrende kontrolinstanser kan et velfungerende landbrugserhverv sagtens klare sig uden subsidier. Tænk, hvis dette kunne praktiseres globalt.
