Erasmus Montanus på Aarhus Universitet

I JP den 22. december fremfører professor Bo Riemann, seniorforsker Stiig Markager og DCE-direktør Hanne Bach et Holberg-inspireret forsvar for deres mangeårige påstande om kvælstofs virkemåde i vandmiljøet. Det sker i indlægget ”Landbrug baseret på misforståelser”, som er et svar på en tidligere kronik af Vagn Lundsteen, Agrobalance

poul-500

Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, faglig rådgiver

De tre skribenters analytiske evner matcher Erasmus Montanus: “En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!”

Et eksempel herpå er følgende påstand: ”Mængden af nitrat har stor betydning for vandmiljøets tilstand. For vandmiljøet giver det ikke mening at skelne mellem nitrat og organisk bundet kvælstof. Nitrat optages af planter og bliver til organisk kvælstof, så snart der er lys nok”.

Skribenterne, der ved andre lejligheder kaster sig ud i diskussioner om biotilgængelighed, levner ikke plads til nuancer i kvælstofkredsløbet som f.eks. denitrifikation og hele den komplicerede omsætning i fødenettet. Deres belærende og nedladende beskrivelse er simpelt hen til dumpekarakter.

Senere proklamerer de: ”Den ilt, der er bundet i et nitratmolekyle, kan i øvrigt ikke afhjælpe det iltsvind, der kan opstå senere, når planterne nedbrydes af bakterier”.

Også her skriver de tre ansvarlige for vandplanlægningen noget vrøvl. Det er jo netop kemisk bundet ilt, der via skift i iltningstrin kan modvirke iltsvind i bundlagene, hvor fri ilt ikke når ned.

Endelig fremfører eksperterne, at da kun en begrænset mængde materiale fraføres vores fjorde, er dyr og planters levevilkår i fjordene hovedsageligt bestemt af, hvor meget næring i form af kvælstof, der er tilført i den samme vækstsæson og årene før.

Endnu en gang ukvalificeret snak: Hvad med fosfor, der i langt højere grad er ansvarlig for vandmiljøet?

Helt afslørende er skribenternes konstatering: ”Det organiske kvælstof i bunden af fjordene … skaber problemer med iltsvind og stammer derfor også fra landbruget”.

Her tilstår DCE-folkene, at ifølge deres opfattelse er alt, hvad der skaber iltsvind, noget der stammer fra landbruget.

De ignorerer tusindvis af udslip af urenset spildevand hvert eneste år, som med indhold af fosfor, miljøfremmede stoffer organisk stof bærer hovedansvaret for problemerne.

De arrogante bemærkninger om, at det er ærgerligt at landmænd og andre af JP’s læsere efterlades med misvisende budskaber, bør de vende mod sig selv. Det er pinligt, at arkitekterne bag vandplanlægningen kan skrive så ukvalificeret. Det bør få politikere i alle farver til at løfte øjenbrynene.

Og uanset om en sten kan flyve eller ej, så skal man ikke kaste med den, når man selv bor i et glashus!

Klik her for at læse debtatindlægget fra Bo Riemann, Stiig Markager og Hanne Bach, Aarhus Universitet fra den 22. december.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen