Der skal fokus på helheden i rådgivningen

I Sverige har man haft stor succes med et tillidsbaseret rådgivningssystem kaldet Greppa Näringen, hvor rådgivere i samarbejde med landmanden arbejder for at forbedre klima, miljø og bundlinje. Men kan noget lignende lade sig gøre i Danmark?

gård-povl-blak-bojer

Over 53.000 besøg på over 10.000 gårde er resultatet af Greppa Näringen, der er et yderst ambitiøst rådgivningsprojekt som man i Sverige har kørt siden 2001. Projektets formål er at hjælpe landmændene med at mindske deres energiforbrug og udledning til vandmiljøet samtidig med, at man i sidste ende optimerer på bundlinjen.

Projektet består blandt andet af et online program, hvor landmændene kan gå ind og lave en balanceberegning på, hvorvidt planternes behov matcher den mængde kvælstof, som landmanden tilfører. Balanceberegningerne er vejledende, og skal ses som et redskab for landmanden, så han hele tiden kan tildele gødning på den mest optimale måde.

Ud over balanceregnskaberne tilbyder Greppa Näringen rådgivning på gårdene, hvor der bliver kigget på energiforbrug, mulige optimeringer af markarbejdet, gødningsregnskaber og gårdenes påvirkning af det omkringliggende miljø.

Læs mere: Nabotjek: I Sverige reguleres næringsstoffer ad frivillighedens vej

Selvom projektets hovedformål er at mindske landbrugets påvirkning på miljø og klima, så er man fra Greppa Näringens side meget opmærksomme på, at der skal være en god dialog og at man skal finde løsninger, der er gavnlige for både samfundet og den enkelte landmand.

Og netop den dialogbaserede tilgang til projektet er noget som planteavlsrådgiver Bente Andersen synes er rigtig positivt og en af nøglerne til at få succes.

”Det er godt, at det er et dynamisk system baseret på faglighed og tillid, og at man har helheden med. Man laver en kontrakt med samfundet om, at vi vil gøre nogle ting, som man kan følge op på. Og ser det ud til at virke, så er der jo ingen grund til at indføre restriktioner”, siger Bente Andersen med henvisning til, at vi i Danmark i høj grad har tendens til at indføre restriktioner, kontrol og straf, hvis landbruget overtræder regler i stedet for at indgå i en dialog.

Der skal fokus på helheden
Bente Andersen er imponeret over resultaterne i Greppa Näringen og selvom dele af det arbejde, som man udfører i Sverige, er noget som er blevet udført i Danmark for år tilbage, så ser hun et stort potentiale i at overføre tankegange fra projektet til Danmark.

”Hvis vi i Danmark vil gøre en forskel, så skulle man tage tingene som en helhed. Vi er rigtig gode til at stirre os fuldstændig blinde på én ting, og så glemmer vi de andre faktorer og så kommer vi faktisk til at skade dem. Hvis vi f.eks. skal opbygge kulstof i jorden, så kan det jo ikke nytte noget at vi udpiner den totalt, fordi så ender det med at vi udleder mere CO2”, siger Bente Andersen og fortsætter:

”Lad os tage alle miljøfaktorerne på et landbrug med, så vi kigger på hvordan vi sparer energi, brændstof i marken og pesticider, så man kommer hele vejen rundt. ”

Det er oplagt at gå den vej i Danmark
Hun er ikke i tvivl om at man vil kunne implementere et lignende system i Danmark, og at det ville være noget som ville gavne landbruget og samfundet i høj grad.

”Det er noget vi godt kan implementere i Danmark, selvom der ville være nogle ting, der skal tilpasses, og man ville kunne udbygge det. Med tanke på den målrettede regulering, der snart kommer, så er det oplagt at gå den vej”, siger Bente Andersen og fortæller, at der især på energisiden er et stort potentiale for forbedringer, som vil have en positiv effekt på klimaet og landmændenes bundlinje.

Men netop når det kommer til bundlinjen, så mener Bente Andersen, at mange landmænds trængte økonomi er med til at forværre deres evne til at komme på fode igen, da den rådgivning, som kan løfte deres faglige niveau og resultater bliver sparet væk.

”Når man har et kontrolsystem, som det danske, så virker det fordummende for landmændene og rådgivningen, fordi det eneste rådgivning landmanden får lavet i dag, er det han er forpligtet til i forhold til lovgivningen. Det andet er sparet væk”, siger Bente Andersen.

Landmændene kan blive dygtigere
Ifølge Bente Andersen er der stadigvæk et stort potentiale i at flytte viden mellem danske landmænd, og for nogle landmænd vil den manglende rådgivning blive en ond spiral, hvor udbytterne bliver dårligere og dårligere i takt med at økonomien forværres endnu mere

” Det er vigtigt, at landmændene har øje for at passe på jordens frugtbarhed og de økologiske kredsløb. Man kan sagtens finde to naboejendomme, hvor f.eks. vårbyggen giver ti tønder mere hos den ene simpelthen fordi det gode håndværk ikke er i orden hos den anden. Det gode håndværk er jo blandt andet planlægningen af kørsel i marken, så man ikke kører ud, når føret ikke er til det, og det handler også om, hvorvidt man kører et godt sædskifte, hvor man også ser stor forskel på landmændene”, siger Bente Andersen og konstaterer, at kravene til landmændene i dag er så store, at det kan være meget svært at overleve, hvis ikke man har det gode landmandskab helt på plads.

Rådgivningen skal gentænkes
Hvis et lignende system skal implementeres i Danmark, er det ifølge Bente Andersen vigtigt, at man kigger på rådgivningssystemet med friske øjne og er åben over for nye muligheder og tiltag, så man får noget, der kan tilføre anderledes værdi og ikke blot er udvidelser af de eksisterende tilbud.

”Systemet skal selvfølgelig gennemtænkes, og det skal ikke være på den måde, som de får rådgivning i dag. Det er meget vigtig, at det bliver på en ny måde. Faren ligger i hvordan man får kanaliseret det ud, så det ikke bare bliver tilskud til rådgivning. Der skal nye øjne på, og den landbrugsfaglige rådgivning skal nytænkes”, siger Bente Andersen og tilføjer:

”Hvis man bare klistrer noget ned i det, der er i dag, så tror jeg der er for meget af det gamle der hænger ved. Det vil være nogle af de samme mennesker, der skal være med, men det skal ikke være den samme rådgiver som normalt kommer hos den enkelte landmænd, så der kommer et frisk pust. ”

Ud over en ny tilgang og øget merværdi til landbruget, så vil et nyt rådgivningssystem også kunne hæve niveauet i rådgivningsbranchen og tilføre nye kræfter, der kan komme med anderledes vinkler på opgaven.

”Et nyt system ville gøre at yngre mennesker ville få lyst til at gå ind i rådgivningen. Problemet i dag er, at det er svært at skaffe faglige og engagerede folk, fordi rådgivningen er blevet et kontrolsystem, hvor du har svært ved at se formålet med det du laver”, siger Bente Andersen.

For Bente Andersen er det afgørende for succes, at man tænker i helheden i rådgivningen og at man får inddraget faglighed fra flere forskellige felter, så man kan sætte sig ned og snakke om, hvordan man kan opnå de mål, der er sat i landbruget for miljø og klima. Hun er især fokuseret på, at man i højere grad får inddraget biologerne på gårdene, da de blandt andet kan bidrage med at lave biotopplaner for at fremme biodiversiteten.

Adgang til uvurderlig viden
Fordelene ved at implementere et helheds- og dialogbaseret rådgivningssystem i Danmark er, ifølge Bente Andersen, mange, men det er især muligheden for at få en mere direkte adgang til uvurderlig viden og løsninger, der gør, at det ville være en kæmpe gevinst at kigge til Sverige og kopiere Greppa Näringen.

”Man kan gå mere konkret til værks. Når jeg gør sådan på min gård, så giver det problemer i vandløbet. Hvad kan jeg gøre for at undgå de problemer, der kommer? Man ville jo få meget mere styr på, hvad der bliver foretaget på det enkelte landbrug, og det er nødvendigt, når man skal lave målrettet regulering”, siger Bente Andersen, der mener, at det nok vil blive svært at rulle ud over hele landet og at man nok til en start skal fokusere på udvalgte landbrug i områder, hvor man ved, at der skal laves tiltag i forbindelse med den målrettede regulering.

Kontrollerne kan bidrage til fremgang i landbruget
Skulle det ikke gå så godt, at vi på et tidspunkt på får en pendant til Greppa Näringen i Danmark, så mener Bente Andersen, at der er muligheder for at løfte niveauet i landbruget med det eksisterende kontrolapparat. Hun driver sammen med sin mand et stort landbrug ved Skanderborg, og oplever derfor kontrollerne fra NaturErhvervstyrelsen med jævne mellemrum. Og selvom hun synes, at der er bedring, så er der plads til forbedring.

”Der er dialog, og jeg synes, at kontrollanterne har ændret sig meget. Hele det system kunne anvendes meget klogere, fordi man kunne gå ind og give noget mere, da der ikke er ret meget ved en kontrol, der bare er en kontrol. En kontrol der flytter noget er jo værdifuld, men der er meget forskel på kontrollerne”, siger Bente Andersen.

Hun så rigtig gerne, at man internt i det offentlige blev bedre til at arbejde sammen til fordel for miljøet, klimaet og landbruget

”Det vil være oplagt, at man udnytter statsapparatet bedre og koordinerer instanser imellem og siger, at man har et fælles mål. Kontrollen vil kunne bidrage til merværdi. Når vi kigger på de danske kontrollanter, så er mange af dem uddannet på landbrugsskolerne, så de har sådan set fagligheden til at kunne bidrage. Jeg tror, at vi var nået meget længere, hvis ikke vi havde fået lavet de her skel og havde ladet være med at stå i hver sin lejr og råbe”, siger Bente Andersen.

Det er dog ikke nødvendigvis det offentlige, der skal være bannerfører på sådan et projekt, og landbruget kan selv starte og drive sådan en bevægelse, hvis man skal tro Bente Andersen.

”Jeg tror godt, at landbruget kan starte det selv. Hvis man kigger på ”Gylle er guld”, så var det Carl Åge Pedersen fra SEGES, der startede det tema, og landmændene ringede ind og stillede mange spørgsmål, og de tjente rigtig mange penge på at få styr på gyllen. Men man skal have nogen, der er engageret i det og vise de gode eksempler, men så tror jeg også at landbruget godt kan starte det op”, siger Bente Andersen.

Se video om Greppa Näringen

 

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen