Af faglig direktør, Jørgen Evald Jensen
Vi har i Bæredygtigt Landbrug igennem flere år knoklet for at få så meget faktuel viden og faglighed frem som overhovedet muligt. Det er nu lykkes igennem retssalene med denne nye faglige baggrund at få lavet et paradigmeskifte. 30 års mørkelygte er væk.
I 2012 og 2013 anlagde Bæredygtigt Landbrug tre retssager (stævninger) mod staten: Vandplanssagen, randzonesagen og gødningssagen.
I 2015 gav det resultat.
Nu får landmændene mere gødning
Nu får vi renset vores vandløb, så vandet kan løbe og ikke forsumper marker og drukner afgrøder.
Nu afskaffes randzonerne.
Det var ikke kommet til dette paradigmeskifte ved bare at føre politiske diskussioner, ved at få ændret nogle professorudtalelser – eller ved at reklamere for et imageskifte i den offentlige debat.
Skiftet er kommet ved hjælp af et grundigt fagligt og juridisk arbejde i tæt samarbejde med vores advokat. Havde vi ikke kørt på med både faglighed og jura, var vi ikke nået dertil, hvor vi er i dag. Det er også fagligheden og juraen, som har ført os i konstruktiv og tæt dialog med vores miljø- og fødevareminister.
Alle tre retssager har således givet gode resultater. Det selvom der er ikke særlig god præcedens for at vinde stævningssager mod staten. På et møde i Aalborg i 2013 sagde vores advokat, at alt andet end fire sejre i de fire sager ville være et nederlag – han fik ret, selv om vi på det tidspunkt ikke havde vundet nogen af vores stævningssager endnu.
Vi arbejder nu på et endeligt forlig om vandplaner og vandløb. Vi har fået udsendt et hyrdebrev til kommunerne med henvisning til at overholde loven. Vi har fået reduceret grødeskæring taget af bordet som indsatskrav, og med den viden vi har opnået igennem retssagerne, hvor vi igen og igen har ”pisket” os selv til at fremskaffe nye fakta, analyser og videnskabelige forklaringer, er det nu os, der kan sige, at vi ved, hvad vi har krav på. Vi ved, hvor fejlene er begået i alle årene.
Vi fik totalt punkteret randzoneloven med frikendelsen af Povl og Christian Blak Bojer ved retten i Holstebro. Staten valgte efter klog overvejelse ikke at anke sagen, og efterfølgende blev alle de andre randzonesager frafaldet. Sagen viste, at man som almindelig landmand godt kan vinde over systemet, når man har ret.
Rigtig grøn
Vi ved også, at det er grønt at være landmand.
Det er nemlig grønt at gå ind for
– At brød produceret i Danmark skal bages af dansk korn
– At ordentlige virkemidler er noget, der måleligt virker – og som ikke kun tilfredsstiller et politisk ønske.
– At der skal måles på effekt ude i omgivelserne i stedet for på teoretiske modeller, akademiske ligninger og teorier.
– At danske grise skal fodres med sundt, proteinrigt dansk korn, så deres maver er sunde og stærke i stedet for at blive fyldt med soya fra Sydamerika, som kan provokerer grisenes maver negativt.
– At vandløb skal vedligeholdes, så de kan afvande samtidig med at fiskene og miljøet trives godt. De skal holdes fri for spildevand og fremmedstoffer, som ødelægger miljøet.
– At natur og effektiv landbrugsproduktion ikke er hinandens modsætninger, men går hånd i hånd.
Vi ved, at vi har den sunde fornuft baseret på faglige fakta, der nu gør op med de mange fordomme, der har været fremherskende de sidste 25 år.
Det var først, da vi kom i retssalene, at vi begyndte at få de rigtige svar. Ingen havde set tingene fra landbrugets side. Ingen havde tidligere turde udfordre systemet ved også at gå i retten; man havde udelukkende benyttet dialogvejen.
Selvfølgelig skal vi ikke nu blot bøje nakken, fordi vi er kommet et skridt videre – vi skal blive ved med at kæmpe, indtil vi når vores mål: et fagligt og juridisk korrekt reguleret landbrug. Vi skal blive ved med at kæmpe på viden og fakta, og om nødvendigt gå i retten og her også slås på argumenter og sund fornuft.
Vi har indtil videre fået lagt retentionskortene ned, men der skal virkelig kæmpes videre med af få flyttet tålegrænser og paradigmer frem til indførelsen af den nye målrettede regulering fra 2019. Den målrettede regulering skal udformes på baggrund af påviselige målbare sammenhænge. Kun hvis man bruger sin sunde fornuft og de videnskabelige fakta, kan man for alvor tillade sig at kalde sig for grøn.
Dem, der kalder sig grønne, og som kun vil have noget til at være dyrt og ødelæggende for landbruget, er i virkeligheden ikke grønne – de er helt sorte. For det er sort at hænge fast i dogmatiske årsagssammenhænge, og til stadighed at gå ind for virkemidler, som beviseligt ikke virker. Et godt eksempel på det er det omdiskuterede ålegræsværktøj.
Gødningssagen
Vor advokat siger, at gødningssagen nu er vundet. Det siger han, fordi der på side syv i den nye aftale med regeringen og de blå partier står, at tabet for den manglende gødning udgør 1,4-1,9 milliarder kroner. Det var det som professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet forklarede i maj i Landsretten, men som man dengang løb fra. Nu ved man, at der ikke er nogen vej udenom at indrømme fakta.
Derfor får vi nu ret – vi har tvunget sandheden frem – via vidneforklaringer og retssager, via sagkyndige erklæringer og ved aldrig at stille os tilfredse, førend den fulde historie er fortalt.
Det er derfor, det nu går den rette vej. Der er naturligvis lang vej endnu: urimelige omkostninger og afgifter, produktionsafgifter, kemi, forhold for dyrene med meget mere skal vi arbejde videre med. Men vi er på rette vej, og 2015 blev det år, hvor vi i Bæredygtigt Landbrug med din opbakning som medlem slog igennem med vor viden fra retssalene.
Politisk forlig
Det er derfor også helt uforståeligt, at det ikke blev et bredt politisk forlig.
Det er voldsomt skuffende for landbruget, at Socialdemokraterne (S) og De Radikale (R) ikke støtter faglighed og sund fornuft. Der ligger jo netop ny viden fra forskerne bag de beregninger, der er grundlaget for landbrugspakken.
De sociale medier har helt klart haft en indflydelse og dermed meget magt over R og S i forløbet op til landbrugspakken. Jeg vil håbe, at modet ikke på samme måde svigter S og R næste gang der er brug for at nedbryde 30 års fordomme og vildført faglighed imod landbruget.
Min appel til jer medlemmer er derfor, at I alle er med til at imødegå de 1000-vis af useriøse angreb på landbruget i pressen og på de sociale medier.
Det er så vigtigt, at I alle er med til at give kommentarer på Facebook og Twitter samt skriver læserbreve, så vi kan få de faglige fakta slået fast og bredt ud så meget som overhovedet muligt.
2015 blev et godt år for Bæredygtigt Landbrug at se tilbage på.
Vi ser nu frem til 2016.
Landbrugspakken giver nu danske landmænd muligheden for igen at vise faglig dygtighed, hvilket vi har været frarøvet i flere årtier.
Vi skal og vil selvfølgelig forvalte den mulighed med godt landmandskab, og sikre højere udbytter og bedre kvalitet i vores afgrøder, men vi kommer altså ikke helt tilbage på sporet det første år. Den udpining jorden gennem mange år har været udsat for, kræver mere gødning i flere år for at komme i balance igen.
I Bæredygtig Landbrug ser vi frem til 2016 med en forstærket bemanding. Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at få Hans Aarestrup ansat som ny direktør. Der ligger rigtig mange opgaver, vi sammen skal kæmpe for i det nye år, og jeg kan love, at vi vil lægge os i selen for at kæmpe for indflydelse også i 2016.
Jeg vil ønske alle et rigtig godt og aktivt nytår.
Med venlig hilsen
Jørgen Evald Jensen
