Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og direktør
Afdelingschef i Coop Thomas Roland kalder i JP’s kronik 30/11 sig selv for både brugs- og købmand, alt imens han anpriser økologi og nedgør konventionelle frugtavlere, gartnere og landmænd, som »ikke udstråler holdning til kvalitet og ikke står inde for faglighed«.
Det er så hans evangelium, og fred være med det. Værre er det, at han misinformerer. Det koster ikke som frejdigt fremført 10 kg konventionelt korn at producere
et kg kød, ikke engang tre kg. Når afdelingschefen på så enkelt et felt er ude af trit med fakta, hvordan ser det så ikke ud på de mere komplicerede områder.
Interessant er dog hans udtalelse om, at økologiske forbrugere ikke bekymrer sig om, hvorvidt videnskaben reelt kan bevise, at økovarer er sundere eller bedre for miljøet, men vælger ud fra tillid til, at økologiske producenter har en højere moral end konventionelle landmænd. Det er da en tilståelse, der vil noget: Økologi er ren religion. Tilliden er imidlertid ubegrundet. For nylig deltog jeg i Verdenssammenslutningen af Fødevarejournalisters, IFAJ’s, årskongres i New Zealand. Her sagde professor ved Fødevareøkonomisk Institut på University of Waikato Jacqueline Rowarth til 200 journalister fra 35 lande:
»Det er ikke mere natur- og miljørigtigt at producere økologiske fødevarer end konventionelle. Det er modsat. Udslippet af CO2 og næringsstoffer fra det økologiske landbrug er større end fra det konventionelle, målt pr. produceret enhed. Økologi er ikke bæredygtig. Når nogle forbrugere alligevel efterspørger økologi, sker det ud fra en tro på, at varerne er sundere end konventionelle fødevarer. Men det er en myte!«
Mindre kød, mindre mælk
Prisen på økologi får de fleste til at holde igen med at købe, sagde professoren. I New Zealand er der hverken tilskud til omlægning fra konventionelt landbrug til økologi eller til produktionsformens drift. Produktion og salg sker på markedets betingelser, og sådan bør det ifølge Rowarth også være. New Zealands regering har lavet undersøgelser af driftsformerne, som understreger det nævnte og samtidig viser, at økologi betyder 40 pct. mindre kødproduktion og 30 pct. mindre mælk pr. hektar end i det konventionelle landbrug. I tilgift fremgår det af en række universitetsstudier foretaget over 40 år, at økologisk frugt ikke er mere ernæringsrigtig end konventionel. Der kan findes pesticidrester i få partier konventionel frugt, men yderst sjældent over de tilladte grænseværdier. Modsat indeholder såvel økologisk frugt, der tildeles næringsstoffer gennem dyregødning, somøkologisk svine- og fjerkrækød oftere bakterier, der kan fremkalde sygdomme hos mennesker.
De fleste tror, økologi er renheden selv, men overalt i verden, også i Danmark, er der dispensationer, som markedsføringens anprisninger springer over. I New Zealand sprøjtes f.eks. med kobber for at bekæmpe svampesygdomme, ligesom der må bruges visse insektmidler. I Danmark køber mange økologer gylle fra det konventionelle landbrug, for afgrøderne skal nu engang have gødning. Professor Jacqueline Rowarth fremhævede det faktum, at verdensbefolkningen fortsat øges med flere end 200.000 mennesker i døgnet. Der er brug for flere fødevarer. Økologi betyder færre og er spild af ressourcer, lød det.
Roland er sikker på, at den dag interessen for økologi svinder, er årsagen, at »nogle andre landmænd har overtaget pladsen som dem, de kritiske forbrugere har mest tillid til«. Coop har altså kattelemmen klar. Det er klogt, for fremtiden er begyndt, og ikke blot i New Zealand. Nøgleordet er bæredygtig, ikke økologi. Der er ikke brug for ineffektive, dogmatiske produktionsmetoder med mindre produktion til følge. Anvendelse af nødvendige næringsstoffer og moderne, miljøtilpassede plantebeskyttelsesmidler forestået af dygtige landmænd er den ansvarlige tilgang til såvel miljø som natur og forbrugernes samt klodens behov. Det drejer sig ikke om, hvad marken tilføres, men om at den udleder mindst muligt til vand og luft. I det spil taber økologien.
Ovenstående har også været bragt i Jyllands-Posten.
