Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Bæredygtigt Landbrug
I begyndelsen af december gik Storå over sine bredder, efter Stormen Helga havde hærget. Flere dages regn fik vandstanden til at stige til 2,5 m over almindeligt niveau, og borgerne i Holstebro blev opfordret til at tømme deres kældre og hente sandsække hos politiet for at mindske skaderne. Flere virksomheder i Holstebro blev også ramt heriblandt Musikteatret Holstebro, diskoteket Buddy Holly samt Hotel Royal. Det skrev aviserne om. Det, der ikke blev nævnt, var de oversvømmede marker, ødelagte afgrøder og forsumpning af landbrugsjord. Også det koster enorme summer. Man spørger sig selv: hvorfor sætte alt dette på spil.
Det er sket tidligere at Storå, Danmarks næstlængste å på hele 104 km, er gået over sine bredder. Hvorfor sker disse gentagne oversvømmelser, er det på grund af de beviselige klimaændringer med 25 procent mere regn, regnskyllenes intensitet eller måske fordi de større befæstede arealer i kommunerne skaber problemer. Disse forhold har længe råbt på handling, der skal gøres noget nu, så åen er i stand til at bortlede vand i en fart. Det kræver, at der skal være plads til vandet. Vandføringsevnen bestemmes nemlig af vandløbets effektive dimensioner, vandløbets hældning, samt ruheden i vandløbet.
Effektiv grødeskæring er en vigtig del af at sikre effektiv afvanding, og i at sikre imod oversvømmelser og skadelig forsumpning. For at sikre effekt af grødeskæringen, er det nødvendigt, at grødeskæringen har et omfang, så der kan opnås en markant reduktion af ruheden og afstrømningsmodstanden. Derfor er det et must, at grødeskæringen foretages i tilstrækkelig bredde og at grødens vækstpunkter fjernes. Herved opnås en varig effekt. Vandføringsevnen kan forbedres til at være 15 gange større ved korrekt grøde-management.
Men vandløbsforvaltningen har siden 1980´erne fokuseret mere og mere på misforståede miljøforhold, mens afvandingsformålet er trængt i baggrunden. Det har betydet mindre oprensning og strømrendeskæring, der har medført en større slyngning og formudvikling i vandløbene. Det betyder markant indsnævrede vandløbsdimensioner, større formruhed, og dermed markant forringede afstrømningsmuligheder. Denne forklaring er specifikt nævnt i flere notater fra Københavns Universitet som en væsentlig forklaring på de aktuelle afvandingsproblemer.
Men kommunerne har pligt til at opfylde vandløbslovens formålsbestemmelse. § 1 stk. 1 siger: Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.”
Netop det har Miljøminister Eva Kjer Hansen præciseret i et hyrdebrev udsendt i november måned. Her skriver ministeren: ”Jeg oplever mange steder rundt i landet, at der er store problemer med afledning af vand, bl.a. som følge af øgede nedbørsmængder. Vandet står på markerne, og det gør dem umulige at dyrke. Det stiller krav til kommunernes vedligeholdelse af de offentlige vandløb, og det giver mig anledning til at pointere, at det er vigtigt, at kommunerne som vandløbsmyndighed er sig deres ansvar bevidst. … I forbindelse med revision af vandløbsregulativer vil jeg gøre kommunerne opmærksom på, at det ved fastsættelse af regulativbestemmelser om vedligeholdelse af vandløb er vigtigt, at kommunerne har fokus på, at vandløbene kan anvendes til vandafledning.”
Med vandløbsloven og ministerens hyrdebrev i hånden og viden om en effektiv grødeskæring og vandløbsoprensning kan vandløbene igen komme til at lede vand væk – det vil være til glæde for de mange, der nu er ramt af oversvømmelser i by og på land og det vil være til glæde for naturen. Forsumpning øger nemlig udledningen af fosfor, viser den nyeste forskning, og det er et stort problem i vore vandløb.
