Af Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro. og rådgiver for Bæredygtigt Landbrug
Kvælstofnormerne, der har begrænset både udbytte og kvalitet af landbrugets produktion gennem to årtier, har kostet landbrugserhvervet og dermed samfundet i størrelsesordenen 100 mia. kroner.
Men afgrødernes underforsyning med kvælstof har også haft en pris i CO2-regnskabet: Danmark har nemlig udledt ekstra 5 – 6 mio. tons CO2 til atmosfæren på grund af afgrødernes kvælstofmangel.
Så de kvælstofnormer, som eksperterne har rådgivet politikerne til at indføre af hensyn til vandmiljøet, har altså kostet 100 mia. kroner på samfundsregnskabet og 5 – 6 mio. tons CO2 på klimaregnskabet. Vel at mærke uden at gavne vandmiljøet ifølge myndighedernes egne tilstandsrapporter.
Kvælstofbegrænsningen har med andre ord været en ”lose-lose-situation”.
Mangelfuldt klimaregnskab
I den løbende klimadebat bliver landbrugserhvervet kun bedømt på udledningerne af klimagas, hvorimod erhvervets helt unikke evne til at binde CO2 i jordbunden ikke tages i betragtning.
Jordbruget har som det eneste erhvervsområde et kæmpepotentiale for at forbedre klimaregnskabet.
Langvarige analyser viser, at der i Sydsverige under forhold, der matcher de danske, kan bindes op til 1,7 kg kulstof (C) for hvert kg kvælstof (N), der tilføres landbrugsafgrøderne i form af kunstgødning.
Som tommelfingerregel regnes med, at forudsat afgrøderne responderer på den tilførte N, bindes der ca. 1 kg C (svarende til 3 – 4 kg CO2) pr. kg tilført N i kunstgødning. Det gælder både for landbrug med husdyrbesætninger og for planteavlslandbrug uden husdyr, idet arealerne tilføres kulstof både gennem husdyrgødning og gennem planterødder/planterester direkte.
Kvælstofnormerne har kostet på klimaregnskabet
På denne baggrund kan det opgøres, hvor meget kvælstofnormerne har kostet på klimaregnskabet:
I årene inden kvælstofnormernes introduktion, nemlig fra 1990 til 1998 faldt forbruget af kunstgødning med hele 40 kg N pr. ha. Dette fald skyldtes stigende udnyttelsesgrad af husdyrgødningen som følge af ændrede regler for dens håndtering (bedre opbevaring, forårsudbringning og nedfældning). – I øvrigt en af de fornuftige reguleringer.
Men med indførelsen af kvælstofnormerne omkring 1998 blev kvælstofforbruget tvunget til fortsat fald, selv om der reelt var behov en stigning.
Det vurderes, at forbruget af kunstgødning ville være steget med ca. 1,5 kg N pr. ha. pr. år efter 1998, hvis der ikke havde været kvælstofnormer. En sådan kvælstoftilførsel ville have genereret stigende udbytter, højere proteinindhold og sikret bedre vinterafgrøder – og altså også bundet mere CO2.
Gennem større udbytter (uden kvælstofnormer) ville landbruget til dato kunne have forbedret den danske CO2-balance med mindst 5-6 mio. tons CO2.
Et vigtigt redskab til at klare CO2-målene er således at dække planternes gødningsbehov, så CO2 kan hentes ud af atmosfæren og bringes tilbage i jordens muld.
Derved kan klimaregnskabet forbedres med 1,0 – 1,5 mio. tons CO2-ækvivalenter pr. år.
Det gælder balancen
Hidtil har bestræbelserne hovedsagelig gået på at reducere udledningen af drivhusgasser.
Men det totale regnskab er høj grad relevant. Det burde være indlysende, at CO2-balancen mellem jorden og atmosfæren hviler på både ”indtægter” og ”udgifter”.
Med tiden må denne klimabevidsthed vel også nå frem til Klimarådet.
