Snydesoftware – også i Miljøministeriet

Ordet snydesoftware er gledet ind i det danske sprog som et udtryk for fusk, fifleri eller direkte svindel. Agtværdige firmaer, organisationer eller andre autoriteter laver pludselig noget, man ikke troede muligt.

vandløb-mod-recipient

Kronik af Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro og faglig rådgiver 

Således manipulerer Naturstyrelsen og dermed Miljøministeriet groft ved implementeringen af EU-regler til brug i Danmark, med målinger, med administrationen af vandløb og meget andet – og det i en grad, der er mindst lige så alvorlig som handlingerne bag alvorlige krak i banker og øvrige virksomheder, SKATs metoder og manipulationer, samt senest Volkwagens snyderi med emissioner. 

Det utænkelige skete i USA
Det var de amerikanske myndigheder, der i første omgang fik sagen om Volkswagens emissions-svindel til at rulle. Siden har den amerikanske miljøstyrelse (EPA) afsløret, at flere spritnye biler også indeholder den såkaldte snydesoftware, der får bilerne til at fremstå mere miljøvenlige, når de bliver miljøtestet, end bilerne i virkeligheden er, når de kører på vejene. 

Det lige så utænkelige er sket i Danmark
I Danmark er det lige så utænkelige sket, men med modsat fortegn.

Her er det nemlig myndighederne, der bruger snydesoftware – i praksis snyde-modelberegninger – i forsøget på at få landbruget til at fremstå mindre miljøvenligt, end det er.

Snyde-modelberegningerne kunne måske forklares med usikkerhed og vanskeligt analyserbare sammenhænge. Men nej, hvis det drejede sig om tilfældige afvigelser fra unøjagtige modeller, ville afvigelserne være både positive og negative. Men sådan er det ikke her. Her tilsværter samtlige afvigelser landbruget som mindre miljøvenligt, end det reelt er. Herved virker modellerne som manipulation.

 

Miljøministeriets falske modeller

1) Ukvalificerede målinger indberettet til EU.
Data fra et overvågningsprogram – de såkaldte LOOP-målinger, har gennem mange år været basis for myndighedernes ”hemmelige” indberetninger til EU-Kommissionen. Men ifølge Aarhus Universitets vidneforklaring i Vestre Landsret i sommeren 2015, er resultaterne ikke egnede til det formål. Det vil sige, at de ikke er repræsentative. 

2) Overestimering af kvælstofudledningen på flere hundrede procent.
Når de anvendte udledningsmodeller (N-LES3 og N-LES4) sammenholdes med konkrete målinger, viser det en fejlfaktor på 4-5. Det betyder en overestimering af kvælstofudledningen på flere hundrede procent. For landmanden giver det store tab og omkostninger, fordi  husdyrholdet derved kan blive reduceret med 50 pct. på grund af fejl i regnemodeller. 

3) Forkerte miljømål (ålegræsværktøjet).
Miljømålene og de miljøkrav, der tager sigte på at reducere udledningen af kvælstof til de marine områder, er hidtil fastlagt med baggrund i det såkaldte ”ålegræsværktøj”, der nu er forkastet som ikke brugbart. Modellen er overordentlig usikker.

Dens skrøbelige (læs: manglende) sammenhæng kan illustreres med følgende realiteter:

  •          Dybdegrænsen for ålegræs afhænger kun delvist af
  •          lysforholdene, som igen kun afhænger delvist (< 20%) af
  •          produktionen af mikroplankton og klorofyl, som igen kun afhænger delvist af
  •          kvælstofkoncentrationen i vandet, som igen kun afhænger delvist af
  •          kvælstofbelastningen, som igen kun afhænger delvist af
  •          landbrugets kvælstoftab, som igen kun afhænger delvist af
  •          landbrugets kvælstoftilførsel.

Tilsammen er usikkerheden i de 6 led enorm. Derfor er det bredt erkendt, at ålegræsværktøjet er ubrugeligt.

Alligevel baseres miljømålene fortsat på det. 

4) Gætteri for mængden af klorofyl i vandet år 1900.
Der er planer om at lade ålegræsværktøjet afløse af et klorofylværktøj. Basis herfor skulle være mængden af klorofyl i det danske vandmiljø omkring år 1900. Det tal har man ikke. Hvad gør man så? Man laver en model for, hvor meget klorofyl, man skønner der var omkring 1900. Den model bruger man så som grundlag for de modeller, der skal udgøre det aktuelle klorofylværktøj. Fagfolk ser denne fremgangsmåde som statistisk fusk – for ikke at sige ren svindel. 

5) Retentionskort på ubrugeligt modelgrundlag.
Retention er et udtryk for tilbageholdelse af kvælstof fra et markareals rodzone til recipienten. Et retentionskort beskriver således retentionen af kvælstof fra den pågældende ejendoms arealer til kystvandene. Landbrugets rådgivningsvirksomhed, SEGES, har beskrevet den enorme usikkerhed i et eksempel, hvor retentionen i gennemsnit er 57 procent, hvilket betyder, at 57 procent af det kvælstof, der udledes fra marken, forsvinder inden det når recipienten. Men den statistiske usikkerhed er enorm. Den reelle retention kan ligge hvor som helst mellem 29 og 85 procent bedømt med den normale 95 procents sikkerhed.

Et sådant administrationsgrundlag er ikke til at leve med. Og meningsløsheden bliver endnu større af, at kvælstoffets betydning i recipienten er totalt fejlvurderet, idet fuldskalaforsøg har vist, at en halvering af kvælstofindholdet i recipienten stort set ingen virkning har haft.

Dette skyldes, at kvælstofstrategien er forfejlet. Danmark er langt bagefter i forståelsen af kvælstofs betydning i vandmiljøet. 

6) Forkert definition af grundvand.
Grundvand er efter den oprindelige og korrekte definition vand i den vandmættede zone (dvs. ingen luft/ilt) under grundvandspejlet. Her findes kun ubetydelige mængder nitrat, da det under de iltfrie forhold omsættes (”denitrificeres”) til luftformig kvælstof og forsvinder op i atmosfæren, der i forvejen består af 78% kvælstof.

Jordvand, som findes over grundvandspejlet indeholder betydelige mængder nitrat både fra ugødskede naturarealer og fra gødskede dyrkede arealer.

Den forkerte definition af grundvand har betydet, at myndighederne har betegnet jordvand som grundvand. Dette har betydet, at analyser af nitratholdigt jordvand er gået ind i statistikken for grundvand. 

7) Manipulerede målepunkter.
Gennem en årrække har GEUS i deres overvågning af grundvandet (GRUMO) flyttet målepunkterne længere og længere opad mod jordoverfladen. Da nitratkoncentrationen helt naturligt er større tæt ved overfladen, giver det i sig selv en manipuleret udvikling i nitratkoncentrationens udvikling.

Det modsatte skete i øvrigt, da der skulle måles luftforurening med NOx’er og andet skadeligt i Københavns mest biltrafikerede område. Dengang flyttede Miljøstyrelsen målingen længere væk fra trafikken, for at opnå lavere emissionsdata. Så der er forskel på land og by. Hvem sagde snydesoftware? 

8) Manipuleret statistik for grundvand.
I statistikken for pesticidrester i grundvand har GEUS i GRUMO-programmet valgt at smide nul-observationerne væk. Det betyder, at statistikken bliver stærkt misvisende med en overvurdering på faktor 10.000 til 100.000. Lignende frygtes at være tilfældet for nitratmålingerne.

Det drejer sig om så astronomiske fejl, at ingen kan forsvare det. Og det bør sættes på plads! 

Forskellige motiver – og dog…
Bilfabrikanternes snyderi går på at vise lavere udledning af NOx’er, end den virkelige, hvilket giver bedre salg. I virkeligheden handler det om PENGE!

Miljømyndighedernes snyderi går på at vise højere udledninger af kvælstof, end den virkelige, hvilket giver forøgede bevillinger til nye målinger, ”forskning” og andre aktiviteter. I virkeligheden handler det om PENGE! 

Til danske politikere: Forlang at miljøadministrationen arbejder korrekt
Tiden må være forbi, hvor rød og blå blok slås, om vi skal have miljø eller landbrug. Det er en totalt falsk problemstilling. Miljø og landbrug har det fint sammen i virkelighedens verden. Ingen er tættere på – og mere afhængige af – naturen, end landmændene er. Og spørger man befolkningen, hvad den holder mest af i landskabet, er svaret oftere landbrugets grønne og undertiden gule velplejede marker samt de velplejede grønne skove, end det er Naturstyrelsens forsumpede områder med vildtvoksende ukrudt og knækkede træer. Der skal imidlertid være plads til begge dele

Nu må samtlige politikere – uanset farve – primært se at få pillet snyderiet ud af miljøadministrationen. Derefter må viden om kvælstofs betydning i økosystemet opdateres til internationalt niveau.

Når det er sket, kan der føres en mere saglig dialog om, hvad og hvor meget, der skal gøres for, at vi både kan bevare de omgivelser, vi alle holder af, og skaffe den føde, vi også holder af.

Debatindlægget er bragt første gang på Altinget.dk den 24. november 2015

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen