Hvilke politiske mål er vigtigere end det faglige grundlag?

Poul Vejby Sørensen og direktør i Naturstyrelsen, Hanne Kristensen, debatterer på Altinget.dk omkring de metoder, Naturstyrelsen benytter i sit arbejde. Nu spørger Bæredygtigt Landbrugs rådgiver, om det virkelig kan være rigtigt, at et fagligt grundlag kan være for præcist, som direktøren for Naturstyrelsen har skrevet på Altinget.dk.

poul-500

I min artikel opfordrede jeg politikerne til “at få pillet snyderiet ud af miljøadministrationen”, så debatten – herunder den politiske debat – kan foregå på et sagligt og fagligt grundlag. Det fik Naturstyrelsens direktør, Hanne Kristensen, til at protestere: ”Man kan altid diskutere, om et fagligt grundlag er præcist nok eller for præcist, for den sags skyld, til at nå de politiske mål, man ønsker at nå. Men snyd, det bruger vi altså ikke”.

Det er interessant, at Naturstyrelsens direktør mener, at det faglige grundlag kan være ”for præcist til at nå de politiske mål, man ønsker at nå”.

Spørgsmålet er nu, hvem ”man” er i Hanne Kristensens fortælling. Der er to muligheder.

1) Hvis ”man” står for Naturstyrelsen, så ligner det en tilståelse af, at Naturstyrelsen har fiflet med det faglige grundlag til fordel for at opnå Naturstyrelsens politiske mål.

Noget sådant er utilladeligt, for at sige det pænt. En styrelse bør ikke være udstyret med politiske mål.

2) Hvis ”man” står for politikerne, så har vi her en whistle-blower i Naturstyrelsens top, der prøver at fortælle, at et politisk flertal har trodset det faglige grundlag for at gennemføre et politisk mål.

Noget sådant er interessant, for det er en form for korrumpering, som bærer kimen til en politisk skandale.

Hvilken af de to muligheder, det drejer sig om, afventer jeg Naturstyrelsens svar på.

Jeg opfordrede og opfordrer fortsat politikerne til, “at få pillet snyderiet ud af miljøadministrationen”. Hanne Kristensen forsøger sig med at erklære: ”Men snyd, det bruger vi altså ikke”. 

Det er OK med mig at erstatte ”snyd” med ”fusk” eller endog ”korrumpering”. Men det er i det register, vi befinder os, hvis beskrivelsen skal være reel.

 Klik her for at læse indlægget fra Hanne Kristensen på Altinget.dk

Svar på de enkelte punkter

1) Der har været så store forhindringer for at få aktindsigt, at min formulering om ”mere eller mindre hemmelige indberetninger til EU-Kommissionen” er uangribelig.

Derimod er det bemærkelsesværdigt, at Hanne Kristensen går helt uden om min egentlige pointe, nemlig at Aarhus Universitet i sin vidneforklaring i Vestre Landsret i sommeren 2015 karakteriserede deres egne LOOP-målinger som uegnede, fordi de ikke er repræsentative. Samme konklusion kom dommeren frem til.

2) Hanne Kristensen beskylder mig for at sammenligne målinger af kvælstof i vandområder med målinger af kvælstof under planternes rødder for at nå frem til en enorm fejlfaktor.

Nej, den slags metoder anvender jeg ikke. Overestimeringen på flere hundrede procent gælder modelberegninger (NLES3 og NLES4) i forhold til konkrete målinger for samme udledning under planternes rødder. Dette har meget alvorlige konsekvenser for miljøgodkendelse af husdyrbrug.

3) Lidt overraskende påstår Hanne Kristensen nu, at ålegræsværktøjet ikke er anvendt til at fastlægge miljømål.

Påstanden er i bedste fald ordkløveri, i og med at et af miljømålene netop var ”dybdeudbredelsen af ålegræs”, som forsøgtes omsat til et kvælstofkoncentrationsniveau efter snurrige, overordentligt tvivlsomme modelberegninger, der nu heldigvis er forkastet.

4) Klorofylværktøj er og bliver statistisk fusk. Først tilbageregner man 100 år for at finde et fiktivt referenceniveau, hvorefter man sammenligner dette med nutidens klorofylværdier. Hvis ikke Hanne Kristensen kan se det betænkelige i den trafik, må det betragtes som overraskende. Hanne Kristensen forsikrer, at Naturstyrelsen ikke har ”gættet” på det 100 år gamle referenceniveau, men derimod har rekvireret det fra ”eksperter” fra Aarhus Universitet og DHI. Men det bliver jo ikke bedre af, at gætteriet er foretaget af eksperter, så længe det stadig er gætteri!

5) Retentionskort er ikke et seriøst værktøj: Den reelle retention kan i et konkret tilfælde ifølge SEGES ligge hvor som helst mellem 29 og 85 procent bedømt med den normale 95 procents sikkerhed. Et sådant administrationsværktøj er i sagens natur ubrugeligt.

6) Hanne Kristensen siger, at fejloversættelserne er blevet rettet og ikke har haft nogen praktisk betydning for hverken målinger eller resultater.

Det er simpelt hen ikke rigtigt. Hvis grundvandet er defineret forkert, kan det selvfølgelig ikke undgås, at prøveudtagningen i grundvandet også bliver forkert.

Jeg ved ikke, hvad den tekniske gennemgang af oversættelsesfejlen for Folketingets Miljøudvalg i januar 2015 har omfattet. Men jeg har mine bange anelser.

7) ”Vi er ikke i mål med at udrulle det nye stationsnet for grundvandsovervågningen, og det har vi oplyst Folketinget om, men det går den rigtige vej”, skriver Hanne Kristensen i sit ikke-svar. Men sagen er jo, at GEUS selv har beskrevet, at målepunkterne flyttes længere og længere op mod jordoverfladen, hvilket helt indiskutabelt giver en usammenhængende og ubrugelig beskrivelse af udviklingen, fordi de målte værdier bliver større, hver gang målepunktet flyttes op mod jordoverfladen.

8) Statistikken for pesticidrester i grundvand er groft manipuleret, idet GEUS i GRUMO-programmet har at smidt nul-observationerne væk. Forskere ved KU har påvist, at statistikken er fejlbehæftet med en faktor på mellem 10.000 og 100.000, hvilket burde være tilstrækkeligt til at kassere statistikken.  

Hånden på hjertet Hanne Kristensen: BL’s kritik rammer i solar plexus. Og den afslører en syg kultur i Naturstyrelsen.

Klik her for at læse indlægget fra Hanne Kristensen på Altinget.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen