Tid til debat til ”Sandhedens Time”.

Debatten var intens efter hvert indlæg til Bæredygtigt Landbrugs stormøde ”Sandhedens time”. Under formandens myndige ledelse og med vandrende mikrofoner fik flest muligt adgang til at udtrykke sig.

flemming-debat-horsens

Det var en meget engageret debat, og flere indlægsholdere opfordrede til at fortsætte debatten igennem læserbreve, til møder og ved andre sammenkomster. Vores viden skal sprede sig som ringe i rislende vand, lød det. Og nødvendigt er det, Ulla Skov, byrådsmedlem fra Vesthimmerlands Kommune udtrykte manges holdning, da hun sagde, at det var frustrerende vedblivende at slås mod gammel viden: ”Selv L&F forstår det ikke,” sagde hun. Faglig direktør Jørgen Evald svarede: ”Det er en dogmatisk tankegang, der skal bekæmpes.”

Engagementet var stort hos de mange fremmødte til Bæredygtigt Landbrugs Stormøde i mandags på Bygholm Landbrugsskole og lysten til at udtrykke sig var stor om både det, at have tiet af skam over at være blevet kaldt miljøsvin, men også om blandt andet manglende gødning, fejlimplementerede vandplaner, manglende vedligehold af vandløb og forsumpede marker.

Det var stemmen ude fra den friske, danske muld, der lød, påpegede John Sørensen: ”Men vi kæmper mod universitetsberegninger, og dem der tror, at man kan beregne sig til det hele – vi er ved at sætte det danske samfund over styr.” 

Niels Erik Bruhn opfordrede til, at foreningen sendte faktabokse ud med nøgletal, så alle kunne henvise til dem og bruge dem. Flemming Fuglede lovede, at det ville ske og henviste i samme åndedrag til hjemmesiden med de mange oplysninger. 

Søren Birk Nielsen spurgte, hvor landmanden kan sende regningen hen for den gødning, der har manglet i årevis, og han spurgte, om landmændene skal gøde op i år. Birk Nielsen forklarede også landmændenes relative tavshed med, at landmænd var nervøse for det næste tilsyn, man var blevet bange for kontrollen, bange for den ansøgning, som man ofte har liggende hos kommunen.

Advokat Sønderby understregede dertil, at han var stolt af at repræsentere BL, selvom andre advokater ikke tør og han understregede: ”Der er 4.000 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug og man kan ikke stoppe 4000, der står sammen. Jeg har aldrig oplevet negativ særbehandling – men jeg har hørt om mange, der er blevet truet. Hvis der sker negativ særbehandling, skal jeg garantere for, at der falder brænde ned.” Han mente helt bestemt, at der kom mere gødning senest 1. maj, men det var endnu for tidligt at tage fat på erstatninger – og at det var et meget vanskeligt spørgsmål i dansk ret.

Advokaten sammenlignede Bæredygtigt Landbrugs kamp med 2. Verdenskrig: ”Vi er lige gået i land til D-dag på Normandiets kyst – der er langt til Berlin og kampen om Berlin bliver hård. Derfor opfordrede han til fortsat at deltage i debatten og bakke op om foreningen – der er stadig meget der truer freden.”

Den nordjyske landmand Klaus Åge Bengtson fortalte, hvordan han tackler kontrol situationen: ”Hver gang de kom fra kontrollen, siger jeg: gå ud og se, og hvis I finder noget, så ender det i en retssag.” og han tilføjede smilende: ”De har aldrig fundet noget.” Bent Hjort Knudsen var bekymret ved udsigten til forlig, hvis det forhindrer, at det bliver afdækket, hvad der egentlig er sket. Sønderby lovede, at det ikke skete.

Peter Kjær Knudsen undrede sig over, hvorfor man ikke tager en straffesag på gødningssagen. ”Vi har indicierne, hvorfor ikke give den fuld kraft på med en straffesag. Så er det staten, der har bevisbyrden, det er jo omvendt i den langstrakte gødningssag.”

Sønderby var meget uenig: ”Enhver byretsdommer vil udelukkende se: er reglerne overholdt eller ej. I den store gødningssag, er det reglerne vi går efter. Det er ikke det, man kan med en straffesag. Vi bliver nødt til at lave grundlaget først, det er det vi arbejder på i gødningssagen.” og så tilføjede han: ”Artikel 5.5 i Nitratdirektivet siger, at en reduktion skal være omkostningsneutral – derfor nytter det ikke at gå ind i en straffesag, før vi er enige om hvad varen koster.”

Og så blev der debatteret udvaskning, vandløb og vedligehold.

Ulla Skov understregede: ”Hvis man ikke tilser dræn i løbet af 5 års periode, så har man tabt retten, så klø på med at kræve det vedligehold.”

Vagn Lundsteen understregede, at blot 5,3 procent N i de indre danske farvande kommer fra danske oplande. Og understregede, at det var de vandløb, der havde det laveste indhold af N, der var mest grumset. Problemet kom i de 100.000 gange overløb fra rensningsanlæg, der skete selv ved ganske små regnmængder. Det er der miljøet slås i stykker

Og Lars Larsen supplerede: ”Simested Å er et fantastisk vandløb, at fiske i. Der er både ørred og yngel. Det er det klareste vandløb, man kan tænke sig – og det med mest N.” Nu vil man lave vådområder langs åen. Da man gjorde det med Lindenborg Å, forsvandt fiskene derfra. 

Hans Jørgen Lex opsummerede næsten debatten, da han talte om landmandens genvundne stolthed: ”Det mandat vi vandt i Vestre Landsret er den største game changer. Vi skal have folk til at indrømme, at der er begået nogle fejl. Vi skal turde tage den debat. Vi skal turde satse.”

Talelysten var så stor, at der gik over en time udover den fastlagte tid, inden næstformand og formand, med under tidspresset forkortede indlæg, sagde tak for fremmødet – og forsamlingen kvitterede ved at give bestyrelsen stående klapsalver. Det møde gav gejst til det fortsatte arbejde. 

Af Anne-Marie Glistrup amg@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen