Udokumenterede fortræffeligheder

Økologisk landbrug bliver i den offentlige debat fremhævet som værende den eneste rigtige vej frem for landbruget og som en mere skånsom produktionsfrom end det konventionelle landbrug. Hans Dahm ogh Søren Ilsøe fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark er ueninge og går i rette med flere udokumenterede påstande.

regnom-og-humus-22-august

Af Hans Dahm, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK og Søren Ilsøe, næstformand i FRDK og planteavlskonsulent

Weekendavisen har lagt spalter til en flittig og intens debat om økologisk landbrug de seneste måneder. Det startede med en kronik skrevet af Poul Vejby-Sørensen. Den fik Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, til at spidse pennen, og andre greb også til skrivegrejet. Blandt andre et par herrer, som skrev noget sludder om humus i jorden. Det svarede Søren Ilsøe på, hvilket gav Søren Moeslund Larsen, formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, anledning til at skrive i avisens spalter om økologiens miljøprofil.

Men hvad fik vi, der kender til landbrug og landmandskab, ud af de to formands-skriverier?

Slet og ret en lang opremsning af en masse udokumenterede påstande om økologiens fortræffeligheder krydret med negative udsagn om det øvrige, såkaldt konventionelle landbrug uden nogen form for skelen til den forskel, der er inden for dette.

Således får husdyrproduktionen i alverdens landbrug en over tryner og muler. Kvæg og svin beslaglægger enorme arealer, læser vi. Jo, det gør de samme husdyr jo også i det økologiske landbrug. Her skal der endda cirka en halv gang større arealer til for at dyrke det nødvendige foder. Det ved alle, der har bare den mindste forstand på landbrug.Endvidere er det en kendsgerning, at danske økologer i stort tal er fuldstændigt afhængige af at kunne købe/få konventionel svinegylle og/eller kvæggylle til deres marker. Uden den gylle kan deres marker slet ikke dyrkes med udbytter, der holder sammen på bedrifternes økonomi, og uden, at jorden meget hurtigt udpines.
Derfor har økologerne i årevis fået udsat slutdatoen for denne trafik fra det konventionelle til det økologiske landbrug. Hvorfor giver de to skribenter os ikke denne oplysning som en del af deres retvisende varedeklaration – og beder avlerne/detailhandlen om at fortælle det i deres vareanprisninger?

Når Per Kølster skriver, at Økologisk landbrug er mindre dyretungt, er årsagen således alene den, at de konventionelle husdyrproducenter er så venlige at holde mange af hans medlemmers landbrug i live. Derfor har økologerne i årevis fået udsat slutdatoen for denne trafik fra det konventionelle til det økologiske landbrug. Hvorfor giver de to skribenter os ikke denne oplysning som en del af deres retvisende varedeklaration – og beder avlerne/detailhandlen om at fortælle det i deres vareanprisninger?

Per Kølster glemmer også helt at fortælle, at økologiske husdyrproducenter gerne må importere alt den økosoja, de vil – og at de i 2013 anvendte cirka 32.000 ton af den i deres besætninger. Det meste endda fra Kina, som er verdens største importør af soja fra Sydamerika. Hvorfor får vi ikke det med i hans varedeklaration?

Hvorfor forklarer Søren Moeslund Larsen ikke, at når økologisk landbrug kan øge udbytterne i Afrika, er det fordi, udgangspunktet for sammenligningen er primitive, nærmest ikke-fungerende dyrkningssystemer? Hvis der også var inddraget et bæredygtigt, konventionelt landbrug med direkte såning, sunde sædskifter og passende brug af agrokemi, vil udbytterne blive meget større end i de økologisk baserede systemet.

Han hævder videre, at »alt i alt har økologisk landbrug en større netto kulstofbinding end konventionelt landbrug med en høj grad af monokulturdyrkning«. Jamen, hvad er det så for en sammenligning, vi er ude i? Kan økologerne virkelig kun hævde sig op mod den værst tænkelige form for landbrug? Det svarer til, at en kondiløber kalder sig verdensmester, når han kan slå en ældre, gangbesværet rollatorbruger.
Fakta er, at økologerne taber kulstof med deres dyrkningssystem, hvilket fremgår af FiBLDossier nr. 1, august 2004, som Økologisk Landsforening udsendte i Danmark for godt 11 år siden.

Adskillige forskere i både ind- og udland har også for år tilbage dokumenteret, at intensiv jordbearbejdning, som ikke mindst praktiseres i økologisk landbrug for at bekæmpe ukrudt, netop ødelægger den meget vigtige biodiversitet i jorden.

Danske forskere har for længst dokumenteret, at eksempelvis regnorm, som er meget vigtige for en sund jord, får deres livsbetingelser ødelagt af jordbearbejdning, hvorimod brug af godkendte sprøjtemidler ikke har nogen skadevirkning på regnormene. Så det er således bedre at bruge glyfosat end plov og harve til bekæmpelse af ukrudt.

Læs også: Liv og glade dag under jorden

Jordbearbejdning fører også til et kolossalt udslip af CO2 fra jorden, fordi jordens indhold af organisk materiale »brændes af«. Til dato er der således lukket mere CO2 ud i atmosfæren fra landbrugsjord end fra afbrænding af fossile brændstoffer. Med deres intensive jordbearbejdning bruger økologiske landmænd også betydelige mængder dieselolie, langt mere end os, der kører pløjefrit.
Gentagne ukrudtsharvninger over længere perioder kombineret med ukrudtsstrigling, som økologerne udfører i deres fremspirende marker med korn og andre afgrøder, fører desuden til drab på alt det levende i markernes overflade. Blandt andet æg og yngel fra lærke, viber og agerhøns holder ikke til at blive ukrudtsstriglet.
Fakta er, at jorden i et ordentligt, ressourceoptimalt landbrug skal være dækket af planter og/eller planterester året rundt, og at jorden kun skal bearbejdes lige der, hvor frøene placeres til den nye afgrøde. Det giver biodiversitet under og lige oven over jordoverfladen.

Som de to skribenter selv anfører, er vejen frem godt og solidt landmandsskab – giv os derfor en retvisende varedeklaration på det, I selv gør, før I fremhæver fortræffeligheder, som I ikke er i stand til at virkeliggøre. 

Når det så fremført, vil vi gerne slutte af med at fremhæve, at vi ikke er her for at yppe kiv mellem forskellige typer landbrug. Tværtimod kan vi samarbejde om at skabe landbrug, der kan det, der er nødvendigt: lave tilstrækkeligt med sunde fødevarer på en bæredygtig måde langt ud i fremtiden. Det kan økologisk landbrug i sin nuværende form desværre ikke.

Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark er en forening for 375 landmænd, der dyrker pløjefrit.

Scroll to Top