Randzonerne spøger videre

Til trods for at randzoneloven er ved at blive ophævet, så er det i forbindelse med bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologiger til reduktion af pesticidforbrug og kvælstofudledning fortsat et krav, at landbrug skal have randzoner for at kunne få del i teknologimidlerne. Hos Bæredygtigt Landbrug kalder man kravet for hovedrystende.

nikolaj1web

Bæredygtigt Landbrug er kommet med høringssvar til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner. For det er nemlig kun bedrifter med randzoner, der kan søge ordningen, og det mener man hos Bæredygtigt Landbrug er helt galt, når det er lagt op til, at randzoneloven skal skrottes.

Randzoneloven er ifølge foreningens chefjurist, Nikolaj Schulz, ikke kun ulovlig ekspropriation, men er også umulig at administrere, fordi kortværket er fyldt med fejl, hvilket blandt andet har betydet, at ingen rigtig ved, hvor der er korrekt anlagte randzoner.

Det burde nu, ifølge Nikolaj Schulz også alt sammen være ligegyldigt, fordi randzoneloven lakker mod enden. Spørgsmålet får dog fornyet aktualitet, hvis det er en betingelse, at landmanden skal have randzoner for at opnå støtte i forbindelse med muligheden for at søge teknologimidler.

”Det er ingen sund fornuft bag udkastet. Det er i den grad på kant af juraen, og det her ender i uløselige situationer, fordi loven er ophævet, randzonerne er væk og ingen ved, hvor de i virkeligheden burde have været”, udtaler Nikolaj Schulz, Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, og fortsætter:

”En teknologistøtteordning har et fremadrettet fokus, alligevel vælger NaturErhvervstyrelsen at lægge vægt på randzoner, der er et af fortidens kriterier. Det er hovedrystende”.

De store spørgsmål er ifølge chefjuristen, hvem der skal bære ansvaret, hvis en landmand får støtte, men det senere viser sig, at landmanden alligevel ikke havde randzoner, fordi kortet var forkert.

”Skal landmanden så have randzonebærende arealer, eller skal han faktisk have overholdt randzoneloven i løbet af år 2015?”.

Randzonerne spøger altså videre, ikke som MFO-virkemiddel, men nu også som støttebetingelse.

Hos Bæredygtigt Landbrug håber Nikolaj Schulz, at ministeriet kommer til fornuft og helt fjerner betingelsen om randzoner fra teknologiordningen.

Uddrag fra Bæredygtigt Landbrugs høringssvar:

’Bæredygtigt Landbrug ønsker grundlæggende, at landbruget skal virke på markedsvilkår. Derfor er vi generelt positivt stemt overfor trenden om aftrapning af støtte til landbruget globalt og på EU-plan, så længe ens konkurrencevilkår iagttages. Indenfor de nuværende rammer ønsker vi, at landbrugsstøtten skal overføres som direkte støtte til landbruget. Dvs. landdistriktsprogrammet, tilskud til teknologi, osv., helt bør afvikles. Incitamentet til at investere på en landbrugsejendom skal bero på det konkrete behov og ikke på tilskudsordninger.

Her ud over er det fuldstændig uacceptabelt og efter vores opfattelse ikke lovligt, at der i bekendtgørelsen er opstillet et krav om, at landmanden skal have etableret randzoner. Kravet om randzoner bør derfor helt udgå.

Slutteligt mener vi, at tilskudsordningerne skal være for alle landmænd, i alle udgiftsstørrelser, høje såvel som lave. Vi foreslår en simpel ordning, hvor alle landmænd kan søge og ved ansøgning kan der vedlægges to tilbud og landmanden kan få 50 % i tilskud. Det mener vi er nemt og enkelt.’

Klik her for at læse hele Bæredygtigt Landbrugs høringssvar

Af Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top