Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør
Detektor sammenligner tyske randzoner, der generelt er på mellem nul og 1,5 meter, med både danske bræmmer og randzoner, der er på mellem to og ni meter. Danmark har lovpligtige bræmmer langs vandløbene på to meter – de bræmmer betyder noget for udledningen for fosfor til vandmiljøet – og derfor er udledning af fosfor stort set ikke et problem til de danske vandløb. Det vil de bredere randzoner ikke ændre på.
Hvis vi ser på tallene, har fosforvirkningen af randzonerne været stærkt overvurderet: I 2008 var vurderingen 70 – 250 tons P/år. I 2011 var estimatet faldet til 6 – 38 tons P/år – endda forudsat “årlig høst og fjernelse af plantematerialet fra randzonen”. På tre år faldt Aarhus Universitets estimerede virkning altså med ca. 90 procent. Og nu er forskeren Brian Kronvang, Århus Universitet, iflg. Detektor nået ned på, at randzonerne kun betyder halvdelen, nemlig 3-19 tons P/år.
Der er derfor tale om både små og usikre tal, der ikke bør kunne reguleres på baggrund af.
Randzonerne blev oprindeligt oprettet for at afhjælpe nitrat-udfordringen. Her er alle forskere nu enige om, at randzonernes effekt som bufferzone er begrænset. I et notat fra 1. september 2015 skriver de danske eksperter fra DCE, at N-udvaskningen fra randzoneområder generelt er den samme, som for det generelle landbrugsland. At der ikke findes brugbare data, der kan sikre en tilstrækkelig præcis beregning af randzonernes effekt. At der endvidere er knyttet betydelige usikkerheder til randzoneeffekten, både på nationalt og på lokalt plan – og sidst, men ikke mindst, så slår forskerne fast, at det med den nuværende viden ikke er muligt at sætte tal på, hvor stor usikkerhed der er forbundet med randzonernes effekt.
Detektor søgte at lave en historie om randzoner – men misforstod sagens kerne. Kjeld Hansen søgte på uærlig vis, at arbejde videre på den – men Bæredygtigt Landbrugs konklusion støttes af forskerne, og den lyder fortsat: effekten af generelle randzoner er ikke er nævneværdig.
Derfor er ministerens forslag om en ophævelse af de generelle randzoner, og forslaget om oprettelse af intelligent udlagte frivillige randzoner, en fordel for både vandløb, miljø og landbrug.
Læs DCEs notat: Opfølgning på notat af 13. april 2015 om effekt af randzoner på drænede arealer
